Der findes tab, som først opdages, når de næsten er fuldbyrdede.

De kommer ikke som sammenbrud. De kommer som små forskydninger: et sprog, der mister sine nuancer; et gammelt hus, der gøres tidssvarende, indtil det ikke længere ved, hvad det er; et måltid, der bliver til logistik; en højtid, der bliver til pynt; en institution, der langsomt mister sin værdighed.