Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det nye naturhistoriske museum – en gave til dansk naturvidenskab

På kun seks år er det i København lykkedes at skabe et enestående naturvidenskabeligt miljø og et af de museer i verden, der bedst bedriver og beskriver videnskaben. Nu skal en renovering og en udbygning fuldende transformationen af Statens Naturvidenskabelige Museum.

Udbygningen af Statens Naturvidenskabelige Museum er tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds. Sammen med den planlagte renovering forventes byggeriet at stå færdig i 2020. Pris: 950 mio. kr. Fold sammen
Læs mere

Af Eske Willerslev

Professor, Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum, KU

Når man sidder begravet i mudder i en grotte i det vestlige USA og skraber 4.000 år gammel afføring ned fra væggene, så kan man godt sende hjem en kærlig tanke. Ikke mindst når hjem er et af de førende naturvidenskabelige miljøer i verden – og samtidig ligger storladent og stolt i min hjemby. Jeg taler selvfølgelig om Statens Naturhistoriske Museum i København.

At et naturhistorisk museum skulle føles som hjem havde jeg faktisk ikke helt set komme. Da jeg var ung studerende i København, var de naturhistoriske museer på ingen måde appellerende for en ung ambitiøs forsker som jeg selv. Stederne var velkendte, bevares, men havde et støvet og trættende ry over sig. De var mildest talt heller ikke inspirerende publikumsmagneter. Det kan nok tælles på meget få hænder, hvor mange børn og unge, det lykkedes de støvede haller at inspirere til at udforske naturens verden. Formidlingen og videregivelsen af resultaterne fra århundreders stolte danske videnskabstradition manglede den saft og kraft, som de rigtige fysiske rammer kan give.

Men for ti år siden skete der noget. De tre historiske museer, Zoologisk, Geologisk og Botanisk Museum blev slået sammen under én hat og fik navnet Statens Natur­historiske Museum. Endnu vigtigere var et spirende ønske om forandring internt på museet.

På det tidspunkt var jeg tilbage i København efter at have udforsket verden. Museumsdirektør Morten Meldgaard og professor Minik Rosing kaldte mig over på Mortens kontor på det gamle Geologiske Museum ved Øster Voldgade. De havde en plan om et nyt naturhistorisk museum. Et museum, der skulle huse den mest fantastiske forskning i verden, og som samtidig skulle være et gigantisk vindue ud til omverdenen og alle os derude. Museet skulle lære danskerne om værdien af forskning i verdensklasse, om natur­historie og naturvidenskab. Det skulle være et sted, der ville give gymnasieelever lysten til at læse naturvidenskab på universitetet og få deres forældre til at være stolte af sønnernes og døtrenes valg af en naturvidenskabelig løbebane. Et sted hvor børnehavebørn og skoleelever kunne udforske deres naturlige nysgerrighed på naturen og verden omkring dem.

 

Min første indskydelse var, at her stod jeg over for endnu et fantast-projekt – tro mig, dem har jeg set en del af i min karriere. Men der var noget ved projektet, der fangede mig. Projektet var større end peronlig succes og glorie. Et nyt naturhistorisk museum kunne transformere dansk naturvidenskab totalt, såvel indefra som udadtil. Det kunne blive en game changer. Jeg valgte at flytte til museet baseret på troen på en vision. Ikke andet.

Visionen holdt vand. På bare seks år er Statens Natur­historiske Museum blevet et af de vigtigste videnskabelige miljøer, vi har i Danmark, og et af de museer i verden, der bedst bedriver og beskriver videnskaben. Museet er hele fundamentet for min internationale videnskabelige succes. Kombinationen af fremsynet fondsstøtte og en ambitiøs ledelse, der prioriterer topforskning, og en gruppe dygtige mennesker, der trækker i samme retning, har gjort hele forskellen for mig og mange andre forskere på museet. Museet er blevet et trækplaster for danske såvel som udenlandske forskere. Kriterierne er høje – kun de allerdygtigste forskere får en adgangsbillet. Det kan mærkes.

Jeg har efterhånden været ansat på en del institutioner i både Danmark og udlandet. Statens Naturhistoriske Museum er det eneste sted, hvor jeg gladeligt har afgivet den nødvendige del af mine dyrebare forskningskroner til de mere trivielle nødvendigheder som varme, kopimaskiner og husleje. Museet skaber nemlig en selvstændig værdi for mit arbejde og min forskning. Museet er blevet selve symbolet på en idé, en vision, en drøm om at gøre os klogere på den verden, vi lever i, og ændre den til noget bedre. Du arbejder ikke bare på Statens Naturhistoriske Museum. Du er en del af en levende organisme, som syder og bobler med ideer og visioner, og som handler lynhurtig og effektivt, når der skal rykkes.

Nu glæder vi os til at gå det sidste stykke: En gennem­gribende renovering og udbygning af et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have. Et museumsprojekt, som ikke har set sin mage i verden. Fremtidssikrede rammer for vores stolte tradition. Det er svært at få armene ned.

Den fornyede bygning vil fuldende transformationen af museet. Ikke alene vil det nye museum blive et gigantisk trækplaster for topforskere verden over, men det vil give den danske befolkning og Københavns mange gæster mulighed for at blive en del af et videnskabeligt paradis.

Det nye museum vil give os alle mulighed for direkte at opleve forskning i aktion, når den er allerbedst. Det vil være en inspiration til skole og gymnasieelever. Vil minde dem om, hvorfor videnskab er vigtig og værd at interessere sig for. Hvor kan man ellers finde et kranium fra den uddøde fugl Dronten, de originale trykplader til Flora Danica, en 350 mio. år gammel firbenet fisk fra Grønland, kongeligt sølv – og selvfølgelig en fuldvoksen dinosaur?

I disse år oplever forskning og uddannelse en ned­prioritering – jeg tror, at dele af det politiske liv måske har mistet troen på forskning som en driver for bæredygtig forandring og velstand for Danmark. Når visionen for museet nu kommer til live, er det de private fondes fortjeneste. Fondene trækker det store læs. Faktisk udgør statens del kun en mindre del af den samlede regning for det nye museum.

Byggeriet vil utvivlsomt blive en af de vigtigste milepæle i dansk naturvidenskab i dette århundrede. Det bliver symbolet på, at dansk videnskab lever i bedste velgående og fører traditionen videre. Det kan jeg godt lide. Det gør mig stolt af at være forsker – og dansker. Jeg glæder mig til at se det nye museum løfte dansk naturhistorie, videnskab og formidling til helt nye højder. Vi skaber et helt nyt rum til os alle og fylder det med begejstring, læring, nysgerrighed, tradition – og fornyelse. Nej, armene vil bare ikke ned.