Det er tid til at sige stop

VK-regeringens første regeringsperiode var en skuffelse, når det kommer til at dæmme op for verdens største offentlige sektor, og de Konservative kommer ikke til at indgå i en regering, der ønsker en større offentlig sektor. Vi ønsker et opgør med systemdanmark samt lavere skatter i toppen, i bunden og på folks ejendom.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er naturligt for Det Konservative Folkeparti at påtage sig et ansvar for at være med til at lede Danmark. Sådan har det været i de knap 100 år, partiet har eksisteret. For os er det dog ikke et mål i sig selv at sidde i regering. Vi vil gøre en forskel for Danmark og for danskerne. Derfor har vi en række helt klare politiske krav, vi som minimum skal have opfyldt, før vi kan sige ja til at indgå i en forhåbentlig kommende borgerlig regering.

For det første kommer Det Konservative Folkeparti ikke til at indgå i en regering, der har som mål, at den offentlige sektor skal være større. Det vil vi ikke lægge navn til. Danmark har brug for en langt stærkere privat sektor, der kan give os råd til det velfærdssamfund, vi alle ønsker.

Hvis der skulle blive dannet en regering bestående af et eller flere borgerlige partier, der har som mål at gøre den offentlige sektor større, vil vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at presse en sådan regering i en anden retning. En stemme på Det Konservative Folkeparti er en stemme på en større privat sektor, lavere skatter og mere frihed og ansvar til helt almindelige danskere.

For det andet ønsker vi et opgør med det systemdanmark, som i stadigt stigende grad indskrænker danskernes frihed og hæmmer den sunde fornuft. Der er i dag over 200 love og regler, som giver staten ret til at gå ind på privat ejendom uden dommerkendelse. Selvom en række af disse regler umiddelbart er ganske fornuftige, som fødevarekontrollens mulighed for løbende at kontrollere vores fødevaresikkerhed, så er der rigtig mange, som slet ikke giver mening. For eksempel har Naturstyrelsen ret til, uden dommerkendelse og varsel, at gå ind på folks ejendom og kræve, at totalt harmløse ting som f.eks. gyngestativer skal fjernes, hvis de menes at ligge for tæt ved kysten. Det er helt ude af proportioner, og det skal vi have stoppet. Danskernes ejendomsret skal sikres langt bedre.

Derfor vil vi kræve af en eventuel kommende borgerlig regering, at samtlige godt 200 beføjelser i løbet af det første år gennemgås og vurderes. Hver enkelt skal analyseres og i givet fald aktivt tilvælges af Folketinget.

For det tredje skal de evigt stigende skatter og afgifter stoppes. Vi har for længst nået grænsen for, hvad der er rimeligt, og det skal nu til at gå den anden vej. Det Konservative Folkeparti kommer derfor kun til at indgå i en borgerlig regering, der har som mål, at skatter og afgifter sænkes. Og vi vil i næste regeringsperiode fortsætte vores arbejde for lavere skatter i toppen, i bunden og på folks ejendom. Det er tid til at sige stop og sætte fødderne i. Vi skal have vendt Danmark og give danskerne mere af deres frihed og ansvar tilbage.

En del af det, der følger med at tage ansvar for et samfund, er, at man også kommer til at begå fejl undervejs. Og ja, vi har begået fejl i Det Konservative Folkeparti. Men vi har også lært af dem, og det er derfor, at vi nu siger stop.

VK-regeringerne gjorde meget godt for Danmark. Især i den sidste periode, hvor reformerne og skattelettelserne var i højsædet. Danmarks økonomiske fremtid blev lidt mere sikker, og vi danskere blev lidt mere frie og fik lidt mere ansvar. Begyndelsen af VK-perioden var en udenrigspolitisk og værdipolitisk succes. Befrielsen af Irak fra Saddam Hussein og Afghanistan fra Taleban, kulturkanonen og en stram retspolitik, som mere tog hensyn til ofrene end de kriminelle, var nogle af de mange beslutninger, som vi i Det Konservative Folkeparti også i dag er stolte over og står helhjertet bag.

Det er dog ikke alt, som VK-regeringerne lagde navn til, vi som borgerlige i dag kan være stolte over. Især VK-regeringens første regeringsperiode var en skuffelse, når det kommer til at dæmme op for verdens største offentlige sektor.

Allerede inden VK-regeringen kom til magten i 2001, havde Danmark en af verdens største offentlige sektorer. Derfor burde det være naturligt for en borgerlig regering at gøre den offentlige sektor mindre. Ikke fordi man som konservativ har noget imod offentligt ansatte. Vi har brug for en velfungerende offentlig sektor, der står for meget af den kernevelfærd, vi alle vil værne om. Men den offentlige sektor skal være mindre for at give os danskere en større bestemmelse over vores eget liv og vores egne penge. For mig er kampen for en mindre offentlig sektor ikke et økonomisk spørgsmål. Det er et spørgsmål om det Danmark, som vi gerne vil have. Og jeg vil gerne have et Danmark, hvor du og jeg har langt mere frihed end i dag til at bestemme over vores eget liv og den måde, vi lever det på.

 

Alligevel kunne vi konstatere, at den offentlige sektor voksede i begyndelsen under VK-regeringen. Fra 2001 til 2007 – afhængigt af regnemetode – blev der mellem 6.100 og 15.600 flere offentligt ansatte. Alt i alt landede vi i 2007 på 736.000 offentligt ansatte. En fordobling i forhold til 1970, hvor der var 381.000. Da krisen kom, gik det især i kommunerne den modsatte vej igen. Men de år, hvor det var regeringens politiske vilje, der var afgørende, gik det i den forkerte retning, og der blev flere offentligt ansatte.

Samme negative udvikling så vi på skattetrykket. Det steg fra 48,5 til 51,0 pct. i perioden fra 2001 til 2005, og det var reelt først med Forårspakke 2.0 i 2009, at skatten blev sænket markant. Der skulle altså gå otte år, før VK fik sænket indkomstskatten mærkbart. Samtidig var VK-regeringerne gennem årene plaget af en række skattepolitiske fejltagelser. Multimedieskatten, iværksætterskatten og fedt- og sukkerafgiften for bare at nævne nogle, der måske så tilforladelige ud, da de blev besluttet, men som politisk set var noget, borgerlige skulle have holdt sig fra.

For mig som konservativ er kampen for lavere skatter værdipolitik. Det handler om, at helt almindelige danskere som du og jeg skal beholde flere af vores egne penge. Have mere ansvar tilbage. Det selv at kunne bestemme, hvad man vil bruge sine egne penge til, er centralt for mig. Det handler om at flytte ansvaret fra det offentlige og tilbage til danskerne selv. Ligeledes er det afgørende, at ingen skal tvinges fra hus og hjem på grund af stigende boligskatter, og grundlæggende er min tilgang, at vi danskere skal betale så lidt i skat som overhovedet muligt.

Der er mange ting, det giver god mening at løse i fællesskab. Sundhedsvæsenet, folkeskolen, forsvaret og politiet for at nævne nogle af de mest åbenlyse. Men hvis det ikke giver mening – som eksempelvis det regeltyranni og væld af kontrolprocedurer, der i stedet for at fokusere på, om gamle fru Jensen får en ordentlig pleje, går op i, om det er gjort ifølge en standard, så alt kan dokumenteres – så skal det offentlige skære dette administrative bøvl væk og vise tillid til de ansatte i stedet.

Jeg er helt opmærksom på, at den daværende opposition gjorde alt, hvad den kunne for, at der skulle bruges endnu flere penge i det offentlige. S og SF krævede hele tiden endnu flere offentligt ansatte og endnu højere offentlige udgifter. Der skulle indføres endnu flere skatter på boligejerne, på virksomhederne og på dem, der tjener bare en smule over gennemsnittet.

Der er heller ingen tvivl om, at havde det ikke været for Det Konservative Folkepartis kontinuerlige pres gennem hele VK-perioden for især lavere skatter, så var der slet ikke sket noget. Et pres som de daværende konservative ministre skal have tak og stor ros for.

Her på tærsklen til en forhåbentlig ny borgerlig regering mener jeg, at vi på forhånd er nødt til at sætte en række hegnspæle, som klart sætter rammerne for, hvad vi som borgerlige partier vil acceptere, hvis vælgerne igen viser os tilliden. Hegnspæle som sikrer, at vi ikke igen giver los i en konkurrence om at love vælgerne stadigt mere offentlig velfærd for lånte penge.

Derfor har vi i dag sat en række klare krav, som vi mener, vil trække en forhåbentlig kommende borgerlig regering i den rigtige retning. Vi glæder os til valgkampen. Danmark har brug for en ny borgerlig kurs med en mindre offentlig sektor og med mere frihed og ansvar til danskerne.