Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Det er efterhånden en kliché, men Danmark er et lille land, og vi kan ikke alting selv«

Et ja på torsdag vil betyde mere dansk selvbestemmelse – ikke mindre. Alternativet til et ja er ikke et nej. Alternativet til et ja er usikkerhed.

Illustration: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der går næsten ikke en dag, uden at vi er uenige. Vi ser forskelligt på næsten alt – også EU. Vi har forskellige holdninger til, hvad EU skal blande sig i, og hvor meget det skal fylde. Men vi er enige om, at et ja på torsdag vil være det bedste for Danmark.

Det er efterhånden en kliché, men Danmark er et lille land, og vi kan ikke alting selv. Vi har brug for samarbejde, hvis vi skal løse de problemer, som ikke holder sig snævert inden for landets grænser. Kriminalitet er det bedste eksempel.

Den tid er forbi, hvor man kunne regne med, at Sofus Betjent kendte sine lus på gangen, fordi han havde haft fat i nakken på dem et utal af gange før. Kriminelle bevæger sig på tværs af grænserne. Derfor skal politiet selvfølgelig også samarbejde på tværs af grænser.

Nyhedsoverblik - Retsforbehold

Det er anledningen til, at vi trods vores uenigheder sammen har besluttet os for at bede danskerne stemme på torsdag. Vores nuværende retsforbehold, der har mere end 20 år på bagen, betyder nemlig, at vi snart ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol. Det er ellers et samarbejde, som dansk politi benytter meget flittigt og har gavn af, når det skal opklare alvorlige forbrydelser som f.eks. børneporno, menneskehandel og narkokriminalitet. Dansk politi brugte Europols registre mere end 70.000 gange sidste år.

Vi ønsker, at dansk politi skal forblive i Europol. Danmark har muligheden for selv at bestemme, hvis vi omdanner vores nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. Det er det, vi skal stemme om på torsdag. Ønsker vi at bruge Danmarks mulighed for selv frit at vælge til og fra, eller skal vi lade et mere end 20 år gammelt retsforbehold forhindre os i at deltage i de dele af det europæiske samarbejde, som helt oplagt er blandt de mest værdifulde – f.eks. deltagelse i Europol?

Vi er ikke tvivl. Danmark bør selvfølgelig benytte sig af de muligheder, som tilvalgsordningen giver os. Og det er en luksus selv frit at vælge. Kun Storbritannien og Irland har samme ordning. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil det betyde, at det alene er Danmark og ikke de andre EU-lande, der bestemmer, hvad Danmark deltager i. Det vil være en klar fordel – ikke mindst for dansk politi. Derfor anbefaler vi sammen et ja, så vi kan vælge Europol til.

Men en tilvalgsordning handler ikke kun om at vælge til. Den handler i lige så høj grad om at vælge fra.

Vi er fem forskellige partier, og når det kommer til spørgsmålet om deltagelse i EUs fælles asyl- og udlændingepolitik, er vi uenige. Det er ingen hemmelighed. Men vi har indgået en politisk aftale, og derfor er det en kendsgerning, at Danmark ikke kommer til at tilslutte sig EUs fælles asyl- og udlændingepolitik uden en ny folkeafstemning.

Vi er blevet kritiseret for at fokusere for meget på Europol. Og – indrømmet – vi har brugt meget tid på Europol, fordi det er så afgørende for politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Men et ja på torsdag handler om mere end Europol. Hvis vi stemmer ja på torsdag, vil det også betyde, at Danmark kan deltage i mange andre dele af samarbejdet, som gavner Danmark. Vi bliver en del af samarbejdet mod menneskehandel. Vi kan præge den fælles indsats mod børneporno. Vi kan sikre, at danske kvinder kan tage et tilhold fra en voldelig eks-mand med sig, når de f.eks. er på ferie i udlandet. Og vi vil give vores danske virksomheder de samme konkurrencevilkår som virksomheder i alle andre EU-lande og styrke deres og fagforeningernes mulighed for at inddrive gæld på tværs af grænserne. Det er sund fornuft, og derfor vil vi vælge det til.

Men kunne vi så ikke have valgt en anden måde? Nej. Ikke hvis Danmark selv skal kunne bestemme. Og det kan vi ikke med det nuværende retsforbehold. Hvis vi holder fast i retsforbeholdet, vil det være op til de andre EU-lande at bestemme, hvad Danmark må være en del af. Den beslutning bør i stedet ligge i Danmark. Det kan den, hvis vi omdanner vores retsforbehold til en tilvalgsordning. Derfor vil et ja på torsdag ikke betyde, at Danmark mister retten til at bestemme selv. Tværtimod. Et ja på torsdag vil betyde mere dansk selvbestemmelse – ikke mindre.

Alternativet til et ja er ikke et nej. Alternativet til et ja er usikkerhed. For vi ved ikke med sikkerhed, hvad der kommer til at ske, hvis vi siger nej – udover at Danmark ikke længere vil kunne være fuldt og helt medlem af Europol.

Nej-siden har spredt budskabet, at vi uden problemer vil kunne forblive i Europol, selv om det bliver et nej. Dansk Folkeparti har endda udstedt en garanti for, at Danmark under ingen omstændigheder vil kunne opleve at stå uden for Europol. Men det er ganske enkelt ikke korrekt. Vi undrer os over, at et parti, der generelt er så skeptisk over for EU, tilsyneladende har mere tiltro til Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet end til det danske folketing. For med tilvalgsordningen vil det være os selv, der bestemmer. Med et nej vil det være de andre, der bestemmer.

Derfor anbefaler vi et ja på torsdag.