Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er blevet in at være ekstrovert

Der kan være gevinster at hente for samfundet – på arbejdspladser, uddannelser og socialt, hvis introverte og ekstroverte forstår hinanden bedre og udnytter hinandens styrker bedre.

»Den introverte side kan også være en professionel fordel.«   Modelfoto: Niels Ahlman Olesen Fold sammen
Læs mere

Det er første gang til coaching-kursus. Underviseren kaster med det samme de nye kursister ud i en fælles øvelse, så vi rigtigt kan lære hinanden at kende.

Kan du allerede nu mærke en indre uro? At maven spænder, og vejrtrækningen bliver kort? Det kan du, hvis du primært er introvert. For sådan en øvelse er de ekstrovertes hjemmebane – og de introvertes værste skræk. Det er i sådan en situation, at enhver introvert ville elske at kunne springe scenevant lige lukt ind i øvelsen som en sprællemand a la Bubber.

Men det kan man ikke bare lige. Sådan er virkeligheden desværre for hundredtusinder af introverte danskere. Som Camilla, den ene af de to skribenter bag denne kronik, fortæller efter øvelsen:

»Jeg var overhovedet ikke forberedt. Vi kendte ikke hinanden, men vi skulle gå rundt mellem hinanden og hvine højlydt på så begejstret vis som muligt – og med ekstra point for store fagter og høje hvin! Jeg frygtede at virke akavet, asocial og dybt arrogant, da jeg stod midt i virvaret uden at hilse på folk. Det ville jeg jo rigtig gerne – men helst på en anden, mere stilfærdig måde. Det er halvandet år og masser af coaching og selvudvikling siden. Jeg hader stadig den øvelse. Og en god del flere af slagsen.«

30-50 pct. af alle danskere siges at være introverte. Det vil sige, at mange af os primært henter vores energi i eget selskab, i trygge rammer og i små sociale sammenhænge. Vi vil i denne kronik prøve at vise nogle af de gevinster, der kan være for samfundet – på arbejdspladser, uddannelser og socialt, når vi har fri – hvis introverte og ekstroverte forstår hinanden bedre og udnytter hinandens styrker bedre.

Lad os begynde med dem, man sjældent hører om og taler om – de introverte. At være introvert er ikke noget, man ligefrem skilter med at være, for man ved godt, at det ikke anses som fordelagtigt at være. Som en HR-direktør, der hvert år ansætter mange medarbejdere, forleden sagde: »Det er blevet in at være ekstrovert. Det er som oftest dem, vi virksomheder gerne vil ansætte, og de klarer sig bedst til jobsamtalerne og får jobbene. Men får vi så i virkeligheden ansat den rigtige kandidat?«

Ekstrovertes popularitet ses mere og mere i danske jobannoncer. Til mange typer jobs efterspørges i dag »den dynamiske, pro-aktive, kontaktskabende« kandidat med »det store netværk«. Selv om introverte faktisk også kan være alt det. De ekstrovertes værdsatte egenskaber gør dem til selskabets darling, jobsamtalens vinder, den sikre foredragsholder, den folkekære TV-vært eller den succesfulde politiker og skuespiller. Til både misundelse og glæde for introverte, der godt kunne ønske sig at have flere af de egenskaber, men som også læner sig med tryghed op ad dem til selskaber og fester. For de holder det hele i gang på en naturlig, afslappet måde. De kan være aldeles uundværlige i mange sammenhænge.

Der er derimod ingen, der i dag siger: »Ihhh, er du introvert? Dig skal jeg godt nok sidde ved siden af, næste gang der er fest!«

Vi mennesker er ikke delt op i udelukkende introverte og ekstroverte. Mange af os rummer egenskaber fra begge dele af skalaen og udnytter positivt både vores introverte og ekstroverte sider.

Alligevel tales der mindre om fordelene ved at være introvert. Hvis der tales om det. For det er nærmest et tabu at være. I Sverige har man for to år siden haft en stor offentlig debat om, hvad mennesker – og samfundet – får ud af at udnytte de ekstroverte og introverte styrker. I Danmark er det ikke normalt at stille sig frem før en uforberedt øvelse midt på gulvet til et kursus på jobbet eller før en omgang Gæt og Grimasser til en fest og sige: »Jeg er introvert – jeg har det meget dårligt med det her.«

Introverte vil nødigt skille sig ud og være til besvær i en forsamling – og accepterer derfor ofte stiltiende alle præmisser og holder mund. Hvis de alligevel vægrer sig, kommer modkommentarerne fra de andre: »Årh, kom nu. Det er sjovt. Kom nu ud af din comfort zone!« Men der er ingen, der siger til de ekstroverte: »Bliv du hellere hjemme fra festen i aften, og sæt dig med din kæreste og få en god, lang og berigende snak. Kom nu ud af din comfort zone!«

Comfort zone er et efterhånden meget omtalt begreb, som der decideret holdes kurser i at få folk ud af, for der skal man sandelig ikke have lov at opholde sig!

Ja, det er bestemt godt nogle gange at komme ud af sin comfort zone. Men hvorfor altid? Kunne man i stedet forestille sig, at mennesker faktisk tit i deres comfort zone udvikler kreative og gode ideer? Eller får taget den rette, gennemtænkte beslutning? Eller lærer noget af bare at betragte, at observere? Og at alle disse ting faktisk kunne være både den enkelte og fællesskabet til samlet gavn i stedet for at være noget, der nødvendigvis skal udfordres eller undgås?

For de fleste introverte gælder det, at de henter deres bedste ideer, deres største inspiration i den indre tankeverden, i den dybe samtale. Jo længere introverte tvinges ud af comfort zonen, desto længere væk fra deres overskud og energi kommer de. Modsat de ekstroverte, der henter store mængder energi ud af sociale sammenhænge og gruppearbejde. Når introverte til gengæld får lov at blive i deres rette element, i den observerende rolle eller den intime gruppe – ja, i deres comfort zone – har de ofte meget mere at byde ind med.

Den introverte side kan også være en professionel fordel. Hvor du i dit job deltager i et eksternt møde, hvor I sidder fem-ti stykker ved et bord og drøfter et emne af betydning for din arbejdsplads, og du bagefter skal vende tilbage til din direktør med en vurdering. Som Martin – den anden af de to skribenter bag denne kronik – oplever det:

»Som mere introvert end ekstrovert er det ofte mere mig i den situation at lytte og lære end at fylde rummet med tom eller mindre væsentlig snak. Jeg er tit mødeleder, hvor jeg prøver på at præge møder ud fra de på forhånd fastlagte mål. Men jeg siger ikke noget bare for at sige noget. Det mener jeg giver mig bedre mulighed for på mødet at opfange signaler og gøre mig tanker, der senere kan være til min virksomheds fordel.«

Det er også meget udbredt, at introverte opfattes som kedelige i et selskab, på et studium eller på en arbejdsplads. Men intet kan være mere forkert. Ethvert menneske har en historie at fortælle. Og det er ikke altid den sjove eller dominerende, der har det mest spændende eller det mest væsentlige på hjerte. Det kan den stille eksistens også have. Hvis bare man giver sig lidt tid til at finde det. Det vil vi gerne råde mange ekstroverte til ægte og deltagende at prøve at opsøge. De vil ikke fortryde.

Og til de introverte har vi dette råd: Kom ud af skabet! Vi opfordrer introverte til åbent fra første sekund at sige, at de enten er introverte eller har introverte sider – i stedet for f.eks. de talrige hvide løgne og dårlige undskyldninger, som mange, mange danskere gennem tiden med spændt mave og måneders bekymring har måttet ty til før en fest. Fordi de simpelthen havde det decideret dårligt med enten at skulle af sted eller sige sandheden: at de som introverte er bange for at ende som en hund i et spil kegler over en hel, laaang aften og derfor melder afbud. For vil afbuddet nu i stedet blive opfattet som et fravalg – eller som en personlig fornærmelse mod værten endda?

Vi vil gerne tage debatten om introversion op med vores erfaringer som overvejende introverte og give vores råd og bud på bedre forståelse mellem introverte og ekstroverte. Og vi håber, at ekstroverte vil tilføre debatten deres råd til introverte om, hvordan vi bedst udnytter hinandens styrke og forstår hinandens udfordringer, så øvelser, hvor »alle skal hives ud midt på gulvet«, ikke længere behøver at være et minefelt for introverte, og ekstroverte ikke længere skal føle sig trådt over tæerne, når introverte ikke vil lege med.