Den økonomiske politik under coronapandemien spiller en væsentlig rolle for inflationen

Var det fornuftigt med stimuli og lav rente, når boligpriserne steg med 20 procent og aktiemarkedet steg og steg? Skulle centralbankerne måske have været hurtigere til at rulle stimuli tilbage, da inflationen ramte 6-8 procent, spørger Henrik Franck.

»Økonomisk politik under corona blev udført med stor grad af manglende information om, hvordan økonomien egentlig fungerer under en pandemi med op- og nedlukninger. Fejl er under disse omstændigheder uundgåelige,« skriver Henrik Franck. Bax Lindhardt

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I Kina er de ved at indse, hvilke konsekvenser deres fejlagtige håndtering af coronaepidemien har medført. Det er gode nyheder. En ny og blødere kinesisk linje kan være positiv for verdensøkonomien, så der er al grund til at glæde sig over, at man i Kina ser ud til at lære af sine fejl.