Den Møllerske slægt

Staten skal sørge for et forsvar og et troværdigt retssamfund, for mennesker er ikke kun gode. Men der skal samtidig sættes grænser for staten, så den ikke ophæver det private initiativ og styrer mennesket fra vugge til grav.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I mindst 200 år har Møllerslægten været nationalt bevidst og stærk tilhænger af et godt forsvar. For 230 år siden drog Jørgen Møller, søn af vandmølleren i Åbøl, til København, hvor han i 1807 deltog særdeles aktivt i forsvaret af byen. Hans virksomhed og hjem lå tæt ved Vor Frue Kirke og blev ligesom den sønderbombet af englænderne. Med murbrokkerne derfra byggede han gård i Buddinge. At englænderne uden videre kunne gå i land på Øresundskysten, forargede ham så meget, at han herude oprettede det første, danske hjemmeværnskompagni i form af Buddinges ridende Korps.