Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Måske har en del af de mange, der har fulgt TV 2s serie »Badehotellet«, spekuleret på, om det er realistisk, at en tysk soldat hjælper med at reparere hotellets vinduer, og at de lokale har indsigt i soldaternes forskellige personlige holdninger. Men efter at have boet over 50 år i landsbyen Fjaltring, som ligger helt ud til Vesterhavet vest for Lemvig, har jeg hørt og læst så mange beretninger om forholdene her under besættelsen, at jeg kan bekræfte, at det var absolut muligt.