Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danske arkitekter er efterspurgt – sæt det nu ikke over styr

Danske 3xN opfører et stort anlagt fiskemarked i Sydney. Illustration: PR Fold sammen
Læs mere

I begyndelsen af året udgav den amerikanske mediegigant CNN en liste over de ti arkitektoniske værker, som verden så mest frem til at se opført i 2017. Ti bygninger, der, mens de endnu kun eksisterede som streger på en plan­tegning, skilte sig ud i en sådan grad, at de tiltrak sig international opmærksomhed og berømmelse, allerede inden de var blevet opført.

Af de ti bygninger på den internationale liste, var de tre blevet til på danske tegne­stuer. Vi gentager lige: På en liste over de ti mest forventede bygninger i verden er tre bygninger danske. Tre!

Det er et helt usandsynligt højt tal set i forhold til vort lands beskedne størrelse. Men det er ikke tilfældigt, at det forholder sig sådan, ligesom det heller ikke er tilfældigt, at danske tegnestuer igen og igen vinder prestigefyldte arkitektkonkurrencer og lander toneangivende byggeprojekter verden over. Henning Larsen bygger det nye vartegn i millionbyen Manila, 3XN opfører det stort anlagte fiskemarked i Sydney, og BIG har netop lagt sidste hånd på den seneste highrise-tilføjelse til New Yorks ikoniske skyline.

Dansk arkitektur er en eksportvare i hastig vækst, fordi dansk arkitektur er noget særligt. Dansk arkitektur udmærker sig nemlig ikke alene ved sin stærke æstetiske og sanselige dimension, men også ved et stærkt brugerdrevet og demokratisk greb. Dansk arkitektur insisterer på at gå i dialog med og inddrage brugere, erhverv og det omgivende samfund i udviklingen af optimale arkitektoniske løsninger. Det er arkitektur i øjenhøjde. Og det er det greb, der gør det danske brand så eftertragtet på det globale marked.

Det danske arkitekturbrand gødes af landets to kunstneriske arkitektskoler. Skolerne er det første led i fødekæden. Det er her, de danske arkitekter uddannes – arkitekter, der er rundet af den tradition, der har været med til at tegne det danske samfund – og som altså i stigende grad også er med til at tegne det globale.

Spørgsmålet er imidlertid, om vi kan følge med efterspørgslen?

På Det Kongelige Danske Kunstakademi (KADK) vurderer vi løbende arbejds­markedet for de kandidater, vi er med til at uddanne, og det indbefatter en frem­skrivning af efterspørgsel og udbud. Den seneste viser, at det i fremtiden kan blive svært at få de to til at gå op. Dels forventes et betragteligt antal arkitekter at gå på pension og forlade arbejdsmarkedet, dels vil der de næste år blive uddannet færre arkitekter. Ifølge en analyse, gennemført af Damvad Analytics, kan vi risikere et gab på mellem 300 til 400 arkitekter i 2030.

Meget tyder på, at vi allerede nu ser begyndelsen på den udvikling: Ledigheden blandt nyuddannede arkitekter er næsten halveret på bare et år.

Fiulialer i udlandet

En eventuel arkitektmangel vil i særlig grad få betydning på det private arbejds­marked, hvor ikke mindre end 80 procent af KADKs kandidater finder beskæftigelse. Det vækker ikke overraskende bekymring på de danske tegnestuer. Arkitektfaget er i sin natur påvirkelig af konjunktursvingninger, og flere af landets tegnestuer har derfor klogeligt valgt at etablere filialer i udlandet. Man vil derfor kunne hævde, at de med største naturlighed vil kunne hverve arbejdskraft i det udland, de allerede opererer i, når det begynder at blive sparsomt med danske kandidater.

Og det er da på sin vis også rigtigt. Der uddannes dygtige arkitekter verden over. Problemet er bare, at de ikke er danske - og det er en betydelig udfordring for virksomheder, der netop slår sig op på at udvikle og sælge dansk arkitektur.

Fra tegnestuerne hører vi, at et mix er godt: At det er en stor styrke, når dygtige udenlandske arkitekter sætter præg og retning på virksomhedernes arbejde, men at balancen ikke må tippe. For at fastholde og forny de danske arkitektvirksomheders stærke brand på det internationale marked, er der brug for en toneangivende kerne af dansk uddannede arkitekter, der er rundet af den danske arkitekttradition.

Det er er ikke udtryk for national­romantik, men udtryk for en erkendelse af, at den flere hundrede år gamle danske arkitekttradition, som de studerende på landets arkitektskoler får ind med modermælken, ikke sådan lige – og heldigvis for det – lader sig kopiere.

Efterspørgslen vil stige

Og der er ingen grund til at tro, at efterspørgslen på dansk arkitektur vil stagnere. Tværtimod er der god grund til at tro, at efterspørgslen vil stige i en tid, hvor urbanisering, befolkningstilvækst og ressourceknaphed stiller nye krav til måden, vi indretter os på, producerer, forbruger og bygger – lokalt såvel som globalt.

Omstillingen til cirkulær økonomi er en nødvendighed for fremtiden. Det fremgår blandt andet af sommerens anbefalinger fra regeringens rådgivende udvalg, der samtidig slår fast, at Danmark har en gylden mulighed for at blive førende inden for udviklingen af nye cirkulære teknologier og bæredygtige løsninger. 30 procent af alt affald kommer fra opførelse og nedbrydning af byggerier, og 40 procent af al den energi, vi forbruger, forbruges i bygninger. Det ligger derfor lige for, at nøglen til de forandringer, vi ønsker os, i vidt omfang ligger hos byggeerhvervet – ikke mindst hos arkitekterne, der skal være med til at udvikle bæredygtige og cirkulære løsninger inden for byggeri og planlægning.

Dansk arkitektur er på forkant med den udvikling. Både store og mindre tegnestuer udvikler nye cirkulære forretningsmodeller, arbejder med bæredygtige løsninger og grøn teknologi – og præmieres for deres indsats og fremskridt i ind- og udland. Og KADK har de seneste år skruet op for såvel undervisning som forskning på området. I sommeren 2016 dedikerede akademiet tre akademiske år til arbejdet med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og i efteråret 2017 blev der sat yderligere blus under satsningen med forelæsningsrækker om cirkulær økonomi i arkitektur og design.

Har vi arkitekter nok i fremtiden?

Spørgsmålet er altså ikke, om dansk arkitektur nu og i fremtiden har ekspertisen og kompetencerne til at imødegå de udfordringer, vi står over for. Spørgsmålet er, om vi har arkitekter nok til at løfte opgaven – til at imødegå efterspørgslen på arkitektur, der ikke bare kan levere demokratiske løsninger, som sikrer trivsel og vækst, men også gør det på bæredygtige præmisser. Kort sagt til at imødegå efterspørgslen på dansk arkitektur.

Danske arkitekter er ikke bare med til at sikre os international berømmelse – og et uhørt højt antal arkitektoniske værker på CNNs liste over mest forventede bygninger i verden. Danske arkitekter er med til at sikre de danske arkitektvirksomheders fortsatte eksportsucces – en succes, der kan måles på bundlinjen. Og danske arkitekter er – vigtigst af alt – med til at sikre, at vi kan komme i mål med en cirkulær omstilling og de forandringer, som er nødvendige for vores klode.

Det er derfor ikke nok, at vores arkitekter er dygtige nok. De skal også være mange nok. Derfor skal vi værne om det første led i fødekæden. Vi skal værne om vores arkitektskoler og om vores studiepladser. For dem har vi ganske enkelt ikke råd til at have for få af.

Lene Damman Lund er rektor ved KDAK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Lene Espersen er direktør i Danske Arkitektvirksomheder.