Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dansk for Felix og Fatima

Dansk i gymnasiet skal gøre eleverne klogere på sig selv og verden. Det skal give dem almendannelse og et grundlag for videre uddannelse. Faget skal lære dem at kommunikere og være bevidste mediebrugere. Nationale test vil hæmme disse mål. Et bud på en ny gymnasiereform.

Studenter 2014. Årets studenter springer ud - i Storkespringvandet. Her 3.T fra Øregård Gymnasium. Fold sammen
Læs mere

Mere end ti år er gået, siden studieretningsgymnasiet blev indført, og en ny gymnasiereform står for døren. I den anledning har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sendt en invitation til landets gymnasielærere og bedt dem sige, hvad de ser som faglighed i det kommende gymnasium. I Dansklærerforeningen vil vi gerne give vores bud på, hvad der er danskfagets hjerte.

Vi skal holde fast i det, vi er gode til, og som gymnasieloven byder os, nemlig at almendanne unge mennesker til at indgå i et demokrati.

Det helt centrale for danskfaget er at bygge videre på en tradition for at stimulere unge menneskers nysgerrighed og lære dem at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. På den måde skaber vi også verdensborgere, der bliver livsduelige på et arbejdsmarked både herhjemme og internationalt.

Ad flere omgange har vi i politisk storytelling fra Christiansborg hørt om Emma og Emil, der skulle i gymnasiet. Men Felix og hans sidemakker Fatima, der går i 8. klasse, indgik ikke i denne fortælling, og dem vil vi gerne sætte fokus på.

Felix og Fatima er begge ambitiøse og vil gerne i gymnasiet. De vil gerne have mulighed for at blive udfordret fagligt og eksistentielt for at blive klogere på sig selv og på, hvad de er bedst til, inden de skal træffe det endelige uddannelsesvalg. Hvordan ser gymnasiet ud i 2017, når de skal begynde?

Danskfaget for Felix og Fatima er en vej til at opnå almendannelse og til at blive dannet som sociale individer. Danskfaget udfordrer deres selvbillede og giver dem en viden om en verden, der er større end de selv. Det sker, fordi de konstant møder andre menneskers syn på verden. Og her har danskfaget sin styrke, fordi det er åbent og nysgerrigt og skaber fordybelse gennem kombination af tre stofområder: litteratur, sprog og medier.

Danskfaget giver Felix og Fatima litterære fortællinger om livsvalg, der gør dem empatiske og livsduelige. De to unge danskere kan spejle sig selv i andre menneskers situation, når de læser tekster fra oldtiden til i dag. I mødet med Henrik Pontoppidans beskrivelser af livet i hytter og på husmandssteder i 1880ernes Udkantsdanmark, får de en bedre forståelse af den aktuelle debat om udflytning af arbejdspladser – og om »Udkantsdanmark« eller »Guldkantsdanmark« anno 2016.

Danskfaget gør Felix og Fatima bedre til at kommunikere, fordi de bliver bevidst om, hvordan man skaber et virkningsfuldt sprogligt udtryk. De lærer, at sprog ikke kun handler om korrekthed og kommasætning, men også om retorik, argumentation, billedsprog og meget mere. De lærer, at sprog kan noget særligt, uanset om det anvendes i litteratur, medier eller kulturhistoriske tekster.

Når Felix og Fatima eksempelvis læser den arabiske TV-station Al Arabiyas interview med Anders Fogh Rasmussen fra 2. februar 2006, møder de sprog som verdenspolitisk strategi. De ser, hvordan den tidligere statsminister prøvede at slukke branden efter Muhammed-tegningerne. Med en diskurs om, at vi er »brødre« og »demokrati er vores religion« blev interviewet et forsøg på forsoning mellem den vestlige og den arabiske verden. Med en god bevidsthed om sprog og kommunikation lærer Felix og Fatima selv at brænde igennem med det, de vil socialt, og også professionelt senere i livet.

Danskfaget gør Felix og Fatima til opmærksomme og bevidste mediebrugere. Moderne medier udfordrer deres kritiske sans, og de sociale medier inviterer til dialog med brug af avancerede kommunikative færdigheder, hvor ord blandes med billeder og lyd. Hvordan kan man adskille fakta og fiktion i en moderne medievirkelighed? Hvordan bliver man en demokratisk deltager i debatter med en ordentlig tone? De spørgsmål forholder danskfaget sig til. Felix og Fatima skal være mediekyndige og digitalt dannede, og i et moderne danskfag står arbejdet med net-medierede tekster centralt.

Danskfaget gør Felix og Fatima empatiske i mødet med samspillet af stofområderne litteratur, sprog og medier. Når Felix og Fatima læser Claus Beck Nielsens selviscenesættelse i den såkaldte rejsereportage »Du eksisterer ikke« fra Information i 2001, bliver de klar over, hvordan genrehybrider mellem fakta og fiktion kan sætte en debat i gang. Teksten omhandler ham selv som en fremmed ved navn Claus Nielsen, der ankommer til København uden personnummer og får myndighederne til at tro på hans situation. Den giver ikke bare en ny vinkel på, hvornår man har en identitet i det senmoderne samfund. Den styrker også empatien for den situation, mange flygtninge står i netop nu, fordi de ankommer til Danmark og har lidt et identitetstab ved at have lagt deres sociale og juridiske identitet bag sig.

Danskfaget gør Felix og Fatima både traditionsbevidste, kreative og innovative. Gennem traditionelle skriftgenrer og kreative skriveøvelser klæder faget Felix og Fatima på til at være aktører i en skriftkultur. De bliver stærke, hvis bare lærerne får tid nok til at give fyldestgørende feedback på både skriveprocesser og skriftlige produkter.

Danskfaget bidrager til internationalisering, og det skal vises stærkere i tværfagligt samarbejde. Faget er netop på grund af sin store historiske dybde og samtidsorienterede bredde et åbent og moderne fag, der på forskellig vis spiller godt sammen med alle de andre fag i gymnasiet. Felix og Fatima kommer derfor til at arbejde både enkeltfagligt og tværfagligt med at se faget i en større sammenhæng gennem de tre år med dansk. Med den kommende reform har dansk desuden fået A-niveaustatus på lige fod med studieretningsfagene efter mere end ti år på sidelinjen sammen med historie. Felix og Fatima vil derfor nu også kunne skrive store eksamensopgaver sammen med for eksempel historie. For danskfaget giver identitet og udsyn.

Danskfaget giver eleverne en bagage, de har med sig videre i livet. Felix og Fatima har tænkt over, at fremtidens arbejdsmarked både kan være i Danmark og i en international verden. Derfor er dansk et vigtigt fag, uanset om man vil have en fremtid i Danmark eller i udlandet.

Efter tre år med dansk i gymnasiet er Felix og Fatima blevet klogere på sig selv og verden. De kan vælge at studere videre i danskfaget. De kan også vælge at bruge de almene kompetencer, faget har givet dem, til at begå sig på andre uddannelser både i Danmark og udlandet. Danskfaget gør dem nemlig også til verdensborgere. De lærer sig selv og verden at kende ud fra det lokale ståsted i det danske sprogområde, og de har en stor kulturel og eksistentiel bagage at møde verden med.

Faglighed for Felix og Fatima er netop gennem dette mangfoldige danskfag at lære at anvende viden og sætte sig selv, tekster, oplevelser og diskussioner i perspektiv. I mødet med danskfagets mange spørgsmål bevæger de sig ad en vej, der gør dem empatiske og klogere på eksistens og etik. Det er netop på grund af de spørgmål, der ikke kan måles og vejes, at de får styrket deres refleksionsevne og dømme- og handlekraft i en lang række arbejds- og livssituationer.

Hvis politikerne derimod skulle overveje at videreføre ideen om nationale test, som det er sket i folkeskolen, tager man livet af det, danskfaget er bedst til. Hvorfor? Fordi nationale test kræver nationale standardiseringer. Standardisering er netop uforeneligt med danskfagets hjerte, for Felix og Fatima er mere end standarder. Danskfagets hjerte slår ikke, hvis lærerne skal holdes i snor af standarder, hvor der ikke er plads til at forholde sig individuelt til Felix og Fatima og den konkrete klasse, de går i. Danskfaget motiveres bedst af lærere, der gennem deres faglighed fortsat får lov til at fortolke de faglige krav på en meningsfuld måde.