Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dansk erhvervspolitik er socialdemokratisk

Et stærkt velfærdssamfund og et sundt erhvervsliv er hinandens forudsætninger. For det første skal vi investere i efteruddannelse, så ufaglærte opnår kompetencerne til at kunne besætte nye arbejdspladser. For det andet er der behov for en ambitiøs vækstpakke.

Mette Frederiksen Fold sammen
Læs mere

Socialdemokratiet er først og sidst et arbejdspladsparti. Vi har altid set det som vores vigtigste opgave at sikre rammer for, at der bliver skabt arbejdspladser i Danmark. Flere arbejdspladser kræver sunde virksomheder. Og sunde virksomheder kræver dygtige og kvalificerede medarbejdere. Den simple ligning har historisk gennemsyret den socialdemokratiske bevægelse. Som Jens Otto Krag skrev i Socialdemokratiets program »Fremtidens Danmark« fra 1945: »Danmarks økonomi må i effektivitet ikke stå tilbage for udlandets«. Derfor er det misvisende og historieløst, når erhvervspolitikken ofte reduceres til at være et spørgsmål om »Fifty Shades of Blue.

Uden vækst i det private er der ingen basis for et tætmasket socialt sikkerhedsnet og et udbygget velfærdssamfund. Den erkendelse er ikke ny for os. Men i Socialdemokratiet ved vi også, at et udbygget velfærdssamfund med gode uddannelsesinstitutioner, lige adgang til sundhed og ordentlige forhold på vores arbejdspladser er fundamentet for, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de behøver, og forklaringen på, at vi i Danmark har en af de mest produktive arbejdsstyrker i verden. Samtidig skaber vores udbyggede sociale sikkerhedsnet fundamentet for, at iværksættere tør tage springet og starte deres egen virksomhed. Et stærkt velfærdssamfund og et sundt erhvervsliv er hinandens forudsætninger.

Derfor er det på mange måder paradoksalt, når erhvervspolitik herhjemme per automatik bliver udlagt som blå bloks politiske domæne. Mens de borgerlige traditionelt har arbejdet for minimalstaten og for et »frit« og dereguleret marked, har vi i Socialdemokratiet insisteret på en aktiv erhvervspolitik, der udnytter de særlige styrkepositioner, vi har i Danmark.

Danmark ligger i toppen af internationale undersøgelser, der sammenligner mulighederne for at drive virksomhed. Sidste år kårede det amerikanske erhvervsmagasin Forbes Danmark som det land, der er bedst »for business«. Vi er igen klatret opad på World Economic Forums rangliste over landes konkurrenceevne.

Senest har Verdensbanken vurderet, at Danmarks erhvervsklima er det bedste i Europa og det tredjebedste i verden.

Det er der grund til at være stolt af. I vores regeringstid gjorde vi det til en væsentlig prioritet at forbedre Danmarks konkurrenceevne, efter at Danmark i kriseårene var blevet mindre konkurrencedygtigt ifølge flere internationale ranglister.

Vi satsede benhårdt på de områder, hvor vi kunne se, at Danmark havde en fordel. Det gjaldt f.eks. på fødevareområdet, hvor vi for at bevare vores styrkeposition gennemførte en målrettet vækstplan. Og på energi- og klimaområdet, hvor vi satte ind med eksportfremme, mere forskning og ikke mindst et mere fleksibelt og sammenhængende energisystem. At det på mange måder lykkedes os, vidner de flotte placeringer om. Men realiteterne er også sådan, at dygtige mennesker uden for landets grænser desværre hele tiden kigger os over skulderen. Så når Danmark bliver mere konkurrencedygtigt, tager udlandet bestik af os og gør os kunsten efter.

Danmark kommer aldrig til at være et land, hvor arbejdskraften er billigst, eller skatte- og afgiftsniveauet er blandt de allerlaveste i verden. Men det er en bunden opgave at sikre, at omkostningsniveauet for vores virksomheder er konkurrencedygtigt, og at arbejdskraften er velkvalificeret. Vi skal konstant have et vågent øje for, hvordan vi bedst muligt sikrer udviklingen af vores erhvervsliv.

Derfor har vi i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger stillet statsminister Lars Løkke Rasmussen over for et simpelt valg. Han kan vælge en vej, hvor Dansk Folkepartis leven i fortiden uden bud på fremtiden skal forenes med Liberal Alliances ideologiske kamp mod velfærdssamfundet. Eller han kan vælge at lave en finanslov med os.

Vi kommer til forhandlingsbordet med to klare prioriteter. Vi skal styrke velfærden, og vi skal understøtte det beskedne opsving, Danmark står over for. Hele Danmark skal med. Der er behov for to ting: For det første skal vi investere i efteruddannelse, så ufaglærte opnår kompetencerne til at kunne besætte nye arbejdspladser. For det andet er der behov for en ambitiøs vækstpakke. Der skal skabes nye arbejdspladser i alle egne, og det skal være lettere at drive virksomhed.

Det er værd at dvæle ved, hvorfor Danmark bliver karakteriseret som konkurrencedygtigt. World Economic Forum peger på vores uddannelsesniveau, vores innovationsevne og vores fleksible arbejdsmarked. Det er ikke en tilfældighed, at det danske erhvervslandskab ser sådan ud. Det er resultatet af de aktive socialdemokratiske valg, vi har foretaget gennem årtier.

I »Fremtidens Danmark« skrev Krag også: »Vi skal ligge et hestehoved foran andre nationer i kraft af befolkningens dygtighed og initiativ«. Dygtiggørelse var dengang som nu nøglen til »Danmarks fremtid«. Det gælder særligt i en tid, hvor ny teknologi og robotter rykker ind.

I september besøgte jeg Trelleborg Sealing i Helsingør. Her så jeg, hvordan avancerede maskiner havde overtaget mange af de monotone arbejdsopgaver. Men automatiseringen betød ikke, at virksomheden havde måttet afskedige medarbejdere. Tværtimod havde man ansat 50 personer til udfordrende opgaver, som robotterne ikke kunne udføre, og som krævede flere kvalifikationer, end samlebåndet tidligere gjorde.

Derfor er det en prioritet for Socialdemokratiet, at vi med finansloven for 2016 investerer i opkvalificering og efteruddannelse til vores ufaglærte og faglærte. Danmark skal ikke spare på uddannelse, men vi skal turde prioritere midlerne. Finansloven for 2016 bør sikre en pulje til opkvalificering af ufaglærte og faglærte inden for de områder, hvor vi kan se, at der kan opstå flaskehalsproblemer.

Vi har et ansvar for at skabe de bedst mulige rammevilkår for danske virksomheder. Skal væksten i det private erhvervsliv bide sig fast og sprede sig til hele Danmark, er der behov for en række konkrete væksttiltag på finansloven.

Forleden besøgte jeg Maabjerg tæt ved Struer. I det vestligste Jylland – Vækstjylland som man ynder at sige på egnen. Her har de planer om at opføre en 2. generations bioethanolfabrik. Filosofien er enkel: man putter halm i benzintanken i stedet for at pløje det ned i marken. Det er godt for klimaet, fordi halm erstatter fossile brændstoffer. Det er godt for fødevarepriserne, når halm erstatter hvede, majs og sukkerroer i produktionen af biobrændsel. Og det er godt for beskæftigelsen i Vestjylland.

Det var inspirerende at høre om de store planer, som de har for projektet i Maabjerg. De har dog brug for, at vi i Danmark går forrest i udnyttelsen af 2. generations biobrændsel. Maabjerg er et godt eksempel på, hvordan politiske beslutninger har indvirkning på lokal vækst og beskæftigelse. Vi er et landbrugsland med stolte traditioner inden for den grønne omstilling. Det bør være en ambition, at vi også er med i front på den teknologiske udvikling inden for biobrændsel. Derfor har vi foreslået, at en kommende vækstpakke skal indeholde et iblandingskrav for 2. generations biobrændsel.

I dag er det svært for mange mindre virksomheder at låne penge fra banken eller kreditsystemet. Det gælder særligt i yderområderne. Ofte er deres egenkapital så lille, at bankerne tøver med at støtte dem, selv om fundamentet for en større forretning er der. Det hæmmer væksten lokalt.

Socialdemokratiet ønsker på den baggrund, at der bliver tilført fem milliarder kr. ekstra til Vækstfonden. Det skal sikre, at små og mellemstore virksomheder får adgang til ny kapital, som lige nu er begrænset af manglende risikovillighed på de traditionelle kapitalmarkeder. Det vil skabe flere arbejdspladser og dermed mere vækst i Danmark.

Socialdemokratiet har og vil altid stå for en aktiv erhvervspolitik, der skaber flere arbejdspladser. En sund økonomisk bundlinje er fundamentet for et stærkt velfærdssamfund.