Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmarks kreative eksporteventyr

Mogens Jensen: De danske kreative miljøer er klar til at bidrage til vækst og eksport med bidrag fra møbler over mode til smykker og TV-serier. Regeringentår parat med en hjælpende hånd.

Dansk design er en stigende eksportsucces. Her er det fremstilling af en af Wegners y-stole hos producenten Carl Hansen & Søn på Fyn. Foto: Peter Helles Eriksen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Y-stolen og andre af den danske stjernearkitekt Hans J. Wegners møbelklassikere sælger så godt i udlandet, at møbelproducenten Carl Hansen og Søn nu udvider med nye produktionsfaciliteter. Det er godt for eksporten og beskæftigelsen på Fyn.

Hans J. Wegner, som i år ville være fyldt 100 år, tilhørte dansk arkitektur og designs guldalder fra 1940erne til 1970erne. Her blev grundstenene lagt for dansk design som et globalt brand, der åbner døre over hele verden.

Men det kan blive endnu bedre. Der er et stort og uudnyttet eksportpotentiale.

Det fik jeg senest bekræftet, da jeg deltog på verdens største reklamefestival, Cannes Lions, hvor dansk kreativitet og design tiltrak enorm interesse. Og jeg fik det bekræftet på Folkemødet på Bornholm, hvor jeg debatterede kunsten og kulturens eksportpotentiale.

Læs også: På giganternes skuldre

De danske kreative miljøer er i den grad klar til at bidrage til vækst og eksport. Det skal udnyttes, og regeringen står parat til at hjælpe.

De kreative industrier i Danmark, der dækker mode, smykker, pels, design, møbler, arkitektur, musik, spil og film beskæftiger 85.000 personer og eksporterer for omkring 75 milliarder kroner.

Moden er den største enkelte aktør med en eksport i 2012 på 23 milliarder kroner. Møbelbranchen blev hårdt ramt af finanskrisen, men har vendt udviklingen med en stigning på otte procent og dermed en eksport i 2012 på 12,9 milliarder kroner.

Danske arkitektvirksomheder vinder i stigende grad opgaver i udlandet, og i dag udgør eksportandelen mellem 50 og 60 procent af omsætningen hos de store tegnestuer. Men potentialet er langt større. Der er stor global efterspørgsel på bæredygtige, holistiske løsninger.

På samme måde som Wegner og Co.’s design og arkitektur gav form til velfærden i midten af det 20. århundrede, kan nutidens danske designere og arkitekter tage del i udformningen af løsninger på globale udfordringer i forhold til velfærd, sundhed, energi, klima etc.

Som for eksempel den danske tegnestue AG5, der for nylig fik tildelt den prestigefyldte arkitekturpris, International Property Awards 2014, for et bæredygtigt kontorkompleks på 23 etager i den indonesiske millionby Jakarta.

Prisen bekræfter, at vi i Danmark er stærke inden for bæredygtigt byggeri, og det er helt oplagt, at vi eksporterer den viden til gavn både for os selv og for vækstøkonomier og udviklingslande. Der er efterspørgsel på vores viden, teknologi og løsninger, der kan bidrage til at opbygge andre landes samfund på bæredygtig vis.

Tidligere troede vi, at Danmark i fremtiden skulle leve af innovation og hjernearbejde. Men i dag står det klart, at vi fortsat også skal være et produktionsland. Her spiller de kreative industrier en vigtig rolle – den kreative tænkning outsources ikke til Kina, men vokser ud af danske uddannelser, kreative miljøer og arbejdspladser.

Læs også: Valget faldt på et studie med gode jobudsigter

Det gælder både indholdsproduktion som film, spil og TV, klassisk dansk design – og brugen af design i forhold til produktudvikling som for eksempel Coloplast, der har udviklet et unikt design for et kateter til mænd, kvinder og børn. Funktionaliteten har ikke ændret sig markant, men kateteret er nu designet i en smart farve og i mindre størrelse, så det kan være i en mindre håndtaske.

Der går et stykke tid, før kreative industrier som musik, spil, film og TV bliver sværvægtere på eksportmarkederne, da de hver for sig kun eksporterer for cirka en halv milliard kroner. Til gengæld er der også her tale om brancher med et stort potentiale for mereksport de kommende år.

Når jeg møder politikere fra andre lande, er danske film og TV-serier ofte noget af det første, de taler om. Ikke bare i USA, Tyskland og England, hvor »Forbrydelsen« har været et kæmpe hit, men sågar i det afrikanske land Mali fortalte premierministeren mig, at han følger med i TV-serien »Borgen«.

Danske TV-serier og krimier har skabt en bølge af hype omkring dansk og nordisk livsstil, mad og design. Kreative produkter er med til at fortælle en historie om, hvem vi er som mennesker. De er med til at definere os, give os identitet og gøre os interessante over for omverdenen. De tilfører nye dimensioner til det danske brand og åbner nye døre internationalt.

Jeg ville godt være manuskriptforfatter på en ny sæson af »Borgen« og dermed bidrage til endnu en dansk eksportsucces. Men det er jo ikke mit job. Som politiker skal jeg skabe de bedst tænkelige rammevilkår for den kreative branche og hjælpe til med at få de kreative virksomheder ud på eksportmarkederne.

Og her forsøger vi faktisk også at være en smule kreative. Det gælder for eksempel, når Eksportrådet, som jeg er ansvarlig for, laver et eksportfremstød i London, hvor en af verdens vigtigste modeevents, London FashionWeek, bruges som platform til at eksponere dansk mode kombineret med dansk design og trendy cocktails fremstillet af danske drikkevareproducenter.

De danske virksomheder fylder mere i den internationale mode- og designjungle, når vi matcher vores hæderkronede internationale designbrands – som for eksempel de danske møbelklassikere og Georg Jensen – med upcoming og kantede modeskabere som Henrik Vibskov. Samtidig med at vi kan vække interessen hos internationale trendsættere og indkøbere, som konstant er på udsigt efter det kreative talent.

Læs også: De nordiske superøkonomier

Hermed fortælles en opsigtsvækkende historie om det danske kreative DNA, og interessen vækkes for de individuelle brands på et meget konkurrencepræget internationalt mode- og designmarked.

Eksportrådet har i de seneste år prioriteret de kreative erhverv og design. Vi har i dag 25 sektorspecialiserede rådgivere placeret på udvalgte markeder i blandt andet Europa, Japan, Australien, Rusland, Kina, Brasilien og Nordamerika.

De tilbyder en bred vifte af rådgivningsydelser inden for markedsanalyser, partnersøgninger og eksportfremstød til etablering på nye markeder.

Vi har også ansvaret for indgående delegationer fra udlandet, som for eksempel japanske indkøbere og canadiske arkitekter, der kommer til Danmark for at øge kendskabet til danske designprodukter – og som medfører nye eksportordrer.

Vi gør også en særlig indsats for danske designvirksomheder på Eksportrådets innovationscentre rundt om i verden – München, Silicon Valley, Shanghai og siden 2013 Seoul, Bangalore og Sao Paulo.

Med til at forløse det store potentiale for den kreative branche er regeringens 2013-vækstplan for de kreative erhverv, der rummer i alt 27 konkrete initiativer.

Endelig skal det fremhæves, at jeg for en måned siden lancerede regeringens nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati – »Mere handel. Nye job«. Her sætter vi massivt ind for at hjælpe virksomheder med eksportpotentiale ud på eksportmarkederne.

For selv om kultur og kreativitet allerede sælger på eksportmarkederne, har Danmark potentiale til at sælge endnu mere. Vores produkter og brands understøtter og styrker hinanden, og danske ambassader udnytter mode, møbler og medier til at sælge fortællingen om Danmark og dermed hele paletten af danske eksportvarer fra bacon til byggeelementer.

Men mange – især mindre – kreative virksomheder oplever eksportmarkederne som vanskelige. Den udfordring vil jeg gerne hjælpe dem med. Derfor vil jeg til efteråret bygge videre på indsatsen og invitere en række aktører til rundbord for at drøfte udfordringer og muligheder.

Her vil jeg lytte til branchen og se på, hvad vi kan gøre for at give netop kreative virksomheder det bedst mulige rygstød ude på eksportmarkederne.