Danmark skal turde rasle med tvangslicens-sablen for at sikre coronavacciner

Danmark er et videnssamfund med dygtige forskere og højt meriterede forskningsinstitutioner. Koblet med adgang til nye, fleksible teknologiplatforme som mRNA-teknologien og flere offentlig-private samarbejder bør det udgøre grundlaget for et dansk vaccineberedskab.

»Egenproduktionen havde den fordel, at man for eksempel i 2001, hvor der var global frygt for bioterror med koppevirus, hurtigt kunne etablere et vaccineberedskab, der dækkede hele befolkningen,« skriver Janne Rothmar Herrmann og Jakob Wested. Linda Kastrup

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kapløbet om coronavacciner har udstillet vores afhængighed af lægemiddelvirksomheder og globale forsyningskæder. Det har fået flere lande til at overveje at udvide eller etablere en national vaccineproduktion. Men spørgsmålet, hvad der bør være Danmarks fremtidige vaccinestrategi, er stadig åbent.