Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark skal fortsat tænke grønt

Udviklingen i landene omkring os er afgørende for, hvordan vi selv skal indrette vores klima- og energipolitik. I Danmark bliver f.eks. elprisen i 90 pct. af tiden bestemt, helt eller delvis, af vores nabolande.

Lars Chr. Lilleholt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klimaforandringerne og omstillingen til vedvarende energi er en stor udfordring, som alle verdens lande står over for. Klimaaftalen ved COP21 i Paris blev startskuddet til en global grøn omstilling. Alle verdens lande skal nu i gang med grøn omstilling af deres økonomier. Noget som Danmark har 40 års erfaring med.

Danmark er et af de førende lande i den grønne omstilling, hvilket er resultatet af et langt sejt træk siden oliekrisen i 1970erne. Det lange seje træk har ikke været uden omkostninger. Energisektoren er en af de mest kapitaltunge sektorer i Danmark med anlægsaktiver til en værdi af 274 mia. kr. Støtten til omlægning fra fossil til vedvarende energi har været anselig over årene og vil også være det fremover med en forventet samlet PSO-afgift de næste ti år på i alt 70 mia. kr.

Til gengæld har vores tidlige satsning på energieffektivitet, vedvarende energi og fjernvarme ført til, at Danmark i dag har nogle af verdens førende virksomheder inden for energiteknologi, energibesparelser og rådgivning, der tilsammen beskæftiger ca. 56.000 i Danmark og eksporterer energiteknologi for ca. 75 mia. kr. om året.

Vi står nu ved en skillevej i global, europæisk og dermed også dansk klima- og energipolitik. En række af de forudsætninger, der har ligget til grund for Danmarks grønne omstilling indtil nu, har ændret sig markant:

For første gang i verdenshistorien er der med COP21-aftalen en reel global ramme for grøn omstilling, som omfatter næsten alle verdens lande og omkring 95 pct. af verdens samlede udledninger af drivhusgasser.

De globale energimarkeder er under hastig og markant forandring med forekomsten af skifergas og de lave priser på olie, gas, el og CO2-kvotepriser.

Da energiforliget blev indgået i 2012 var forventningen en oliepris på ca. 100 US dollars pr. tønde og en elpris på 38 øre pr. kWh i 2016. Virkeligheden er, at olieprisen er raslet ned til 40 US dollars pr. tønde, og elprisen ligeså til 13 øre pr. kWh. Det kunne ingen have forudset, men det betyder, at omkostningerne til at støtte grøn energi er steget markant og vil være langt højere end forudset i årene fremover.

Energisystemerne bliver tættere forbundet over landegrænser i EU. Det er helt tydeligt, at Danmark ikke er en energipolitisk ø, og udviklingen i vores nabolande og EU har aldrig haft så stor betydning, som den vil få i fremtiden.

Danmark ligger på »Silkevejen« for handel med energi og navnlig el mellem Nordeuropa og Skandinavien. Vi er så tæt koblet med vores nabolande, at vi faktisk ikke selv bestemmer vores elpris. I Danmark bliver elprisen i 90 pct. af tiden bestemt, helt eller delvis, af vores nabolande. Ofte er det prisen på vindkraft i Tyskland og mængden af nedbør i Norge og Sverige og derved prisen på vandkraft, der har størst indflydelse på elprisen i Danmark.

Udviklingen i landene omkring os er helt afgørende for, hvordan vi selv skal indrette vores klima- og energipolitik. I landene omkring os bliver der udbygget med vedvarende energi i en takt, som ikke er set tidligere. Alene i Norden forventes vindproduktionen at blive fordoblet frem mod 2020.

Det er en udvikling, som vi skal forholde os til, og som vil stille store krav til vores klima- og energipolitik. Vi kan ikke tænke vores egen klima- og energipolitik ind i en osteklokke. Vi skal brede perspektivet ud og se til vores nabolande og EU, for det er her, at rammerne i praksis sættes for Danmark.

Disse tendenser stiller helt nye krav til dansk klima- og energipolitik. Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050 og være et af de førende lande i den grønne omstilling. Førerpositionen vil afhænge af andet og meget mere end vores evne til at fortrænge mest mulig CO2 fra vores økonomi på kortest tid.

Morgendagens foregangslande skal skabe værdi af den grønne omstilling i alle dele af samfundet. Den grønne omstilling skal have en reel klimaeffekt og skabe vækst, udvikling og arbejdspladser.

Vejen frem kræver realisme og et skarpt fokus på omkostningerne og bundlinjen. Hvis omstillingen bliver dyr for statskassen, forbrugerne og erhvervslivet – og dermed forringer konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse – er der heller ingen i udlandet, der vil finde den danske vej attraktiv.

Med det mål for øje skal Energikommissionen give bud på, hvad disse udviklingstendenser indebærer for dansk energipolitik i de kommende årtier, samt hvordan de danske styrker på energiområdet udnyttes bedst til gavn for klima, vækst, beskæftigelse og eksport. Energikommissionen skal anvise de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling på fem områder:

For det første skal Energikommissionen anvise, hvordan det danske energisystem skal indrettes frem mod 2030 under hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed, omkostninger for forbrugerne samt integration af energiformer på tværs af forsyningssektorer og landegrænser.

For det andet skal Energikommissionen analysere, hvordan Danmark opfylder sine internationale klimaforpligtelser så effektivt som muligt, herunder Danmarks kommende EU-reduktionsmål for 2030 i sektorer som landbrug, transport og byggeri.

For det tredje skal Energikommissionen give svar på, hvordan EUs indre energimarked med fordel kan indrettes, så det understøtter den danske omstilling til vedvarende energi bedst muligt og giver lavere støtteudgifter til vedvarende energi i Danmark.

For det fjerde skal Energikommissionen vise vejen for et elektrificeret og intelligent energisystem, hvor el-, gas- og fjernvarmesystemerne er bedre integreret, og hvor energieffektiviseringer af bygningsmassen og i industrien sikrer den nødvendige fleksibilitet.

Endelig skal Energikommissionen undersøge, om der er barrierer for at skabe nye innovative teknologier og systemløsninger til fordel for vækst, beskæftigelse og dansk eksport, samt hvordan disse barrierer i så fald kan fjernes.

Energikommissionen skal aflevere sine anbefalinger til regeringen om et år som oplæg til fremtidens energipolitik efter 2020, hvor Danmark skal fastholdes som et foregangsland i den grønne omstilling og udnytte de danske styrker på energiområdet bedst muligt til gavn for klima, vækst, beskæftigelse og eksport.

Den næste energiaftale skal bygges på et bredt politisk flertal i Folketinget, som traditionen har været i snart 40 år. Den politiske stabilitet om energipolitikken er en afgørende ingrediens i opskriften på at fastholde Danmarks førerposition.