Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Den sikkerhedspolitiske situation og trusselsbilledet fylder i medierne som aldrig før. Årtiers tro på den transatlantiske alliance slår sprækker, Danmark afsætter milliarder til oprustning, og statsministeren har udstukket et klart direktiv. »køb, køb, køb«, ovenikøbet med mulighed for at lave direkte tildelinger af ordrer for at skrue op for hastigheden. Det skaber forventninger hos virksomhederne om nye vækstmuligheder.