Berlingske bragte lørdag 10. oktober et interessant debatindlæg af Nicklas Teisner Pedersen. Den tidligere Mærsk-medarbejder beskriver, hvorfor han med sin vietnamesiske hustru besluttede at emigrere til Australien pga. sidstnævntes usikre opholdstilladelse i Danmark. I Australien er de nemlig begge velkomne, og deres børn kan opnå statsborgerskab i familiens nye bopælsland. Nicklas Teisner Pedersen havde ellers arbejdet for henholdsvis Novo Nordisk og Mærsk – store danske virksomheder, som alle danskere er stolte over.

Det, at en stor gruppe danskere med frustration og sorg fravælger Danmark, kan vi nikke genkendende til i organisationen Danes Worldwide.

Jeg vil gerne indlede med at understrege, at langt størstedelen af vores medlemmer har en meget stor kærlighed til Danmark og er stolte over at være danskere.

I en omfattende undersøgelse blandt udlandsdanskere, som Danes Worldwide udførte i marts, viste besvarelserne fra i alt 3.531 danskere fordelt over 119 lande, at det især er kærlighed (36,2 pct.) og karriere (35,1 pct.), der er hovedårsag til, at de bor i udlandet. Kun 1,7 pct. svarer, at privatøkonomi er grunden til, at de i sin tid valgte at rejse ud. For lige at sætte tal på: Cirka 20.000 danskere fraflytter hvert år Danmark, og omkring 250.000 danskere bor uden for Danmark.

Jeg er netop vendt hjem fra en rejse til Singapore og Thailand, hvor jeg mødte mange udlandsdanskere, som bor og arbejder der. De er aktive i de lokale danske handelskamre, på ambassaderne, i de danske sømandskirker og en række andre vigtige danskernetværk.

Jeg oplever på mine rundrejser ikke mindst, at mange danskere, der er ansat i en dansk – nogle gange udenlandsk – virksomhed, forelsker sig i en partner, som oftest ikke er dansk statsborger. Men selv om de gifter sig, er de nuværende danske regler sådan, at ægtefællen selv efter fast ophold i en årrække stadig kun kan opnå midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Det er selvsagt en meget usikker situation, når et par sammen overvejer arbejdskarrierer, f.eks. huskøb og at få børn.

Den udenlandske ægtefælle skal i en række år og med jævne mellemrum søge om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse og dermed leve med frygten for, at reglerne undervejs – igen-igen – bliver ændret, så man ikke kan bevare retten til ophold. Det er i høj grad som følge af disse forhold, at danskere i blandede ægteskaber bliver i udlandet. De vil ikke udsætte deres ægtefælle for ovennævnte uklare livssituation og for de danske myndigheders mulige afvisning af ønsket om at stifte et nyt liv på dansk jord.

Mange danskere i udlandet er derudover bekymret for, hvad der sker med deres børn og ægtefæller i tilfælde af dødsfald. Her taler vi ikke om økonomi, da der ofte er taget hånd om en livsforsikring for at sikre familiens fortsatte eksistens. Problemet er, hvor den efterladte ægtefælle og parrets børn kan få lov til at bo: Hvad er eksempelvis situationen for en dansk familiefar, der er filippinsk gift med to mindreårige børn, og som dør i udlandet?

I den situation er det højst usikkert, i praksis formentlig udelukket, at de efterladte børn – danske statsborgere – og hustruen vil kunne bo i Danmark. Uanset at det af hensyn til børnenes tilknytning til Danmark kunne være den bedste løsning for børnene, at moderen rimeligt hurtigt opnår en permanent opholdstilladelse.

Det er altid alvorligt at miste sin ægtefælle, men når man bor i udlandet, er man ekstra sårbar. Når dødsfald betyder, at ens efterladte danske børn og udenlandske ægtefælle bliver udelukket fra at kunne bosætte sig i Danmark, er der ikke noget at sige til, at dette pars planlægning ikke inkluderer Danmark.

Som lovgivningen fungerer p.t., er det, som om Danmark helst vil være fri for blandede ægtepar. Og da slet ikke ægteskaber i udlandet, der resulterer i børn.

Vi mærker i Danes Worldwide en stor entusiasme derude for, at børnene lærer dansk gennem vores online undervisningsprogrammer og på vores tre-ugers sommerskole i Danmark. Det er nemlig ofte langtfra kun den danske forælder, der ønsker, at børnene taler dansk. Udenlandske ægtefæller kan også se værdien i, at de fælles børn vokser op og kan kommunikere på dansk med deres bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner og alle familiens venner i Danmark. Børnene elsker at være i Danmark og vil gerne have mulighed for at studere og bosætte sig her. Det skal vi være glade for; denne gruppe af unge er opvokset i multikulturelle samfund og har ekstraordinære sprogkompetencer samt spirende netværk, der vil være guld værd for danske virksomheder.

Helt så let er det dog ikke. Børnenes karakterer fra globalt anerkendte skolesystemer som International Baccalaureate bliver i Danmark mødt med mystiske omregningsmodeller, hvis de unge ønsker at læse videre her.

Danes Worldwide har tidligere påtalt dette i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Da de marginale justeringer, der blev foretaget i foråret 2014 for elever på International Baccalaureate-skoler (IB) stadig ikke har afhjulpet en uretfærdig karakteromregning, indsamler vi nu konkrete erfaringer fra danskere over hele verden, der har eller har haft problemet med Danmarks konvertering af IB-karakterer inde på livet.

Det er nemlig meget ærgerligt at opleve, hvor mange danskere i udlandet, der møder modstand over for deres IB-eksamen (som i parentes bemærket står i høj kurs hos universiteter som Cambridge og Oxford). Disse unge møder et dansk krav om at skulle læse et år ekstra på Gymnasial Supplerings Kurser, fordi læreanstalterne i Danmark ikke bruger en rimelig karakteromregning, der giver de globale unge den anerkendelse, de fortjener. Konsekvensen er, at en stor del af de unge med danske rødder, der vokser op i udlandet, bliver nødt til at fravælge Danmark som studieland, da de på forhånd opgiver at få omregnet deres IB-eksamener, eller fordi de pga. danske regler ikke vil spilde et helt år på at læse et pensum, de allerede har været igennem. Vi taler her om usædvanligt dygtige og målrettede unge, der er stor rift om internationalt.

Det er Danmark, der står som taber, når vi mister denne gruppe af ungt talent: Hvis de unge har bedre mulighed for at studere i Danmark, er der også gode chancer for, at de vil vælge at slå sig permanent ned her. Når de derimod vælger at studere på britiske og andre udenlandske universiteter, skal vi ikke gøre os meget håb om, at de siden kommer til at bidrage til vækst i Danmark.

Nu kan man så sige, at danskerne i udlandet jo bare kan gøre sig gældende politisk. Men, ak – man mister sin stemmeret, når man har boet i udlandet i mere end blot to år. Dermed er man som udlandsdansker frataget den eneste mulighed for at deltage i demokratiet.

Danmarks problemer med manglende arbejdskraft vil om ti år være endnu større end i dag. Denne tendens er den samme i alle OECD-lande, og Danmark befinder sig allerede i en heftig indbyrdes konkurrence med hele Vesteuropa, Nordamerika og Japan om at tiltrække arbejdskraft. Vi må derfor seriøst revurdere, om den danske lovgivning er gearet til både nutiden og fremtiden. Hvis vi ønsker at trække endnu bedre på vores egne ressourcer, skal vi ændre udlændingelovgivningen,således, at ægtefæller og registrerede partnere til danskere lettere og hurtigere kan opnå permanent opholdstilladelse. Og vi skal sætte fokus på danske børn og unge i udlandet, så det bliver attraktivt for dem at studere og bosætte sig permanent i Danmark.

Hvis vi ikke ønsker at miste flere af vores talenter, skal vi handle nu.

En diasporapolitik med en holistisk gennemgang af de nuværende danske regler er vejen frem, så Danmark bedre kan drage nytte af de tusindvis af danskere, der bor i udlandet.