Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark hemmeligholder mere end andre nordiske lande og EU

En sammenligning af offentlighedsreglerne i de fem nordiske lande viser, at Danmark er det land, hvor myndighederne kan hemmeligholde mest. EU har også fået mere offentlighed end Danmark.

Demonstration mod den meget omdiskuterede Offentlighedslov på Christiansborg Slotsplads tirsdag d. 4 juni 2013. Offentlighedsloven forventes vedtaget i Folketinget senere i dag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De nordiske lande er nært beslægtet og har mange fælles træk i retsregler. Det gælder ikke offentlighedsreglerne, hvor der er forbløffende forskelle. I et forskningsprojekt har jeg sammenlignet reglerne i Sverige, Finland, Norge, Island, Danmark og internationale regler. Forlaget Nordicom ved Göteborgs Universitet publicerede i efteråret rapporten »Offentlighed i Norden«.

I Finland skal oplysninger og dokumenter i vigtige sager typisk offentliggøres, før der træffes beslutning. Dagsorden til møder i den finske regering bliver publiceret på regeringens hjemmeside før et møde, og beslutninger med bilag til de enkelte punkter bliver publiceret straks efter mødet.

Den nye danske offentlighedslov har i stedet indført mere lukkethed om grundlag for politiske beslutninger. Det er sket med en bred undtagelse for dokumenter i sager, der på et tidspunkt kan havne på en ministers bord, og en særlig undtagelse for dokumenter, der udveksles mellem ministre og enkelte folketingsmedlemmer som grundlag for politiske aftaler.

Hemmeligholdelsen i Danmark omfatter også de endelige faglige præmisser for politiske beslutninger og undergraver dermed den demokratiske kontrol og debat om lovforslag og planers konsekvenser. Hemmeligholdelsen opretholdes også efter, at beslutninger er truffet.

Sager, der dukker op, viser behov for offentlighed i tide. Store fejl i konsekvensberegninger af dagpengereformen og af støtten til solceller er eksempler. Høringssvar fra organisationer under lovforberedelse bliver først offentliggjort, når lovforslag fremsættes for Folketinget, og på det tidspunkt er bindende politiske aftaler indgået. Ingen af de andre nordiske lande har så hemmelige politiske beslutningsprocesser som Danmark.

EU har også større offentlighed om politiske beslutningsprocesser end Danmark. I 2008 fastslog EU-Domstolen retten til aktindsigt i rådgivning fra Ministerrådets juridiske tjeneste. En dom fra 2013 fastslog retten til aktindsigt i forslag, der indgår i den politiske beslutningsproces i en arbejdsgruppe under Ministerrådet. Det er paradoksalt, at Danmark har indført nye, alvorlige begrænsninger for offentlighed i Danmark og samtidig har støttet initiativerne for mere offentlighed om politiske beslutningsprocesser i EU.

PÅ MILJØOMRÅDET GÆLDER internationale krav til offentlighed. Aarhuskonventionen fra 1998 er et vigtigt grundlag. Konventionen er ratificeret af mange lande samt af EU, der har fulgt op med et direktiv for offentlighed om miljøoplysninger.

Både den nuværende og den tidligere regering har ønsket, at de nye undtagelser i offentlighedsloven også skulle gælde for miljøoplysninger. Det er nu opgivet at gennemføre disse lovforslag, fordi de ville være i strid med de internationale regler. Det har ført til den meget besynderlige situation, at miljøoplysningslovens henvisninger til offentlighedsloven gælder den gamle offentlighedslov.

Sagen om MRSA på svinefarme illustrerer, at det kan være vanskeligt at få indsigt i oplysninger, der klart skal være offentligt tilgængelige. Fødevarestyrelsen har siden 2012 afvist at give journalister aktindsigt i oplysninger om svinefarme, hvor MRSA-bakterien er konstateret.

Folketingets Ombudsmand udtalte i sommeren 2014, at der ikke er grundlag for at hemmeligholde disse virksomheds­oplysninger, og Fødevarestyrelsen ville herefter udlevere dem. Det fik straks brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer til at anlægge retssag. Meget overraskende afgjorde Østre Landsret 6. februar, at retssagen har opsættende virkning for aktindsigt. Dette spørgsmål søges nu indbragt for Højesteret. Selve afgørelsen om ret til aktindsigt må vente til en senere afgørelse i rets­sagen, og offentliggørelsen af virksomheder med MRSA er dermed igen udskudt på ubestemt tid.

Argumentet for hemmeligholdelsen har været, at offentlighed ville kunne føre til stigmatisering af ejere og andre, der arbejder på svinefarme med MRSA. Det er meget besynderligt, at dette argument har fået betydning i en sag, der ikke handler om smitte af enkeltpersoner, men om sundhedsrisici ved virksomheder.

MRSA er blevet spredt, og ifølge de seneste oplysninger findes MRSA nu på de fleste svinefarme. Retssagen om aktindsigt i gamle oplysninger er på sin vis overhalet af udviklingen, men den bliver også brugt som grundlag for at hemmeligholde resultater fra en ny og større undersøgelse. De endelige afgørelser i retssagen om opsættende virkning og aktindsigt får stor principiel betydning. Spørgsmålet er, om væsentlige sundhedsrisici ved virksomheder skal kunne hemmeligholdes i Danmark.

AARHUSKONVENTIONEN OG EU-DIREKTIVET stiller stærke krav til offentlighed. EU-direktivet fastslår, at oplysninger om emissioner aldrig kan holdes hemmelige for at beskytte forretningsmæssige interesser eller persondata. Udledninger af enhver art til vand, undergrund, jord og luft er emissioner.

En rapport fra en ekspertgruppe til Fødevarestyrelsen december 2014 peger på støv som en væsentlig kilde til spredning af MRSA. Der er særlig risici for smitte til mennesker, der færdes i svinefarme eller arbejder med transport af svin. Et andet eksempel på spredning via støv i luften er asbeststøvet fra den gamle eternitfabrik i Aalborg og fra arbejde med asbestplader i bygninger.

Mennesker, der er berørt af særlige sundhedsrisici, skal hjælpes, men det bliver de ikke ved hemmeligholdelse af problemer ved virksomheder. Offentlighed er meget vigtig for forebyggelsen af risici for mennesker, der arbejder på virksomheder eller færdes i nærheden. Det gælder for alle væsentlige sundheds- og miljøproblemer – det gælder også ved risici fra støv, der spreder asbest eller MRSA.

Norge er i front blandt de nordiske lande med at sikre offentlighed om miljøoplysninger. Den norske miljøinformationslov har klare krav om offentlighed og sikrer ubetinget ret til offentlighed om vigtige miljøoplysninger. Den norske lov gælder også for oplysninger ved private virksomheder. Norge går dermed videre end de internationale krav.

Retten til offentlighed i Norge gælder ligeledes påvirkning af miljøet som følge af produktion uden for Norges grænser. Virksomheder har pligt til at indhente oplysninger fra tidligere led i en produktionsproces, hvis det er nødvendigt for at besvare spørgsmål.

UD FRA ET snævert synspunkt kan offentlighed være besværlig for den enkelte virksomhed. Ud fra et bredere sigte er offentlighed om miljøpåvirkning, produkters kvalitet og sikkerhed vigtig for at stimulere virksomheder, brancher og myndigheder til ansvarlig og effektiv handling. MRSA blev udryddet i norske svinefarme i tide for at undgå yderligere spredning.

Norge er et af de lande i verden, hvor erhvervslivet har størst fremgang. Der er således intet, der tyder på, at offentlighedsreglerne skader. Tværtimod giver de et stærkt incitament til udvikling og fair konkurrence.

MRSA-sagen må ende med offentlighed, fordi Danmark på miljøområdet er omfattet af internationale forpligtelser, men myndigheder og landbrugsbranchen opretholder hemmeligholdelse længst muligt.

Ved sammenligningen af offentlighedslovene er Danmark det land i Norden, hvor myndigheder kan hemmeligholde mest om politiske beslutninger, og der er ingen udsigt til, at denne position bliver ændret. Partierne S, R, SF, V og K, der står bag den nye offentlighedslov, har aftalt, at den kun kan ændres, hvis alle fem partier er enige.