Dæmp ukritisk teknologiforelskelse - iPads og smartboards styrker ikke vore børns læring

Det danske samfund har spillet digital hasard med vore børns læring. Enorme summer er blevet brugt på at digitalisere vores uddannelsessystem, men effekten af denne indsats er udeblevet. Vi har ikke oplevet et fagligt løft ved at bruge iPads, smartboards og så videre. Derfor efterlyser vi en ny og mere velgennemtænkt strategi, så vore børn og unge bedre kan få gavn af de potentialer, som ligger i digitaliseringen.

Digitalisering af uddannelsessystemet giver ikke børnene bedre faglige kompetencer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Det danske samfund har i de seneste årtier gennemgået en omsiggribende digitalisering. Også i uddannelsessystemet er der brugt milliarder af skattekroner på at inddrage iPads, smartboards, apps og andet digitalt læringsudstyr i undervisningen. Ambitionerne har været store, og intentionerne har blandt andet været, at samtlige elever, også de svage, skulle løftes og gøres parat til fremtidens arbejdsmarked. Denne proces er skredet langsomt, men sikkert frem uden en overordnet gennemtænkt og langsigtet pædagogisk strategi. Og uden dokumentation for, at brugen af digitale læringsmidler overhovedet fremmer læring.

Kritikken af denne famlende proces er indtil videre blevet affejet. De skeptiske tilkendegivelser, der er kommet fra enkelte lærere, pædagoger og forskere, er blevet overhørt. Mange har ukritisk fulgt den digitale kurs af frygt for at fremstå gammeldags. Desværre tyder mere og mere på, at skeptikerne havde ret. Den hovedkulds, ukritiske omfavnelse af digitale læringsmidler har tilsyneladende vist sig at medføre flere og flere ulemper. Et voksende antal undersøgelser har påpeget, at vores skoleelever ikke er blevet fagligt stærkere. Dette sammenholdes med megen nyere forskning, der peger på, at IT på forskellige punkter har en hæmmende virkning på skolebørnene og deres læringsudbytte.

Jens Henrik Thulesen Dahl Fold sammen
Læs mere

Bekymrende digitalisering i undervisningen

Den tyske psykiater og professor Manfred Spitzer besøgte i slutningen af november København, og her fremlagde han en række opsigtsvækkende konklusioner fra sin bog »Digital Demens«. I bogen har han samlet de seneste årtiers internationale forskningsresultater baseret på et omfattende datamateriale inden for digitalisering, hvor også brugen af digitale læringsmidler afdækkes. Det er bekymrende læsning med mange foruroligende aspekter. Blandt andet fortæller Spitzer i sin bog på baggrund af undersøgelser i en lang række lande, at den digitale indsats i undervisningen ikke har løftet de fagligt svage elever. De har derimod fået det sværere i skolen, ligesom brugen af digitale medier for børn i almindelighed medvirker til at hindre udviklingen af evnen til fordybelse i undervisningen.

»Den hovedkuldse, ukritiske omfavnelse af digitale læringsmidler har tilsyneladende vist sig at medføre flere og flere ulemper.«


Spitzer er ikke den eneste, som har beskæftiget sig med de mere bekymrende sider af digitaliseringen i undervisningen. Flere forskere har på baggrund af et voksende antal undersøgelser påpeget, hvordan brugen af digitale læringsmidler i undervisningen blandt andet har hormonelle og neurologiske virkninger, hvilket for eksempel medfører overproduktion af stresshormoner og koncentrationsbesvær, som påvirker indlæringen negativt. Meget i den nyere forskningslitteratur tyder ligeledes på, at de »gammeldags« fremgangsmåder med eksempelvis notatteknik ved brug af papir og blyant samt læsning af trykte papirmedier overgår de digitale læringsmidler med hensyn til læring. Det betyder, at børns læseindlæring forbedres og styrkes ved skrivning i hånden, fremfor når de bruger taster på et keyboard eller en touchpad. Skrivning i hånden skulle styrke hjernens kredsløb hos eleven og aktivere flere kognitive, neurologiske processer, end når man skriver ved hjælp af tasterne på et tastatur. Samtidig konkluderer den såkaldte Stavangerrapport, at læsning på en skærm faktisk får læsefærdighederne til at falde.

Det er blot nogle af de mange eksempler, der sætter kritiske spørgsmålstegn ved effekten af digitale læringsmidler.

Ikke teknologiforskrækkelse, men kritisk bevidsthed

Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi i Dansk Folkeparti ikke er tilhængere af at skrotte IT i undervisningen. Tværtimod. Digitale læringsmidler har åbenlyse pædagogiske og faglige fordele for eksempel ved undervisningsdifferentiering og specialundervisning, når det netop understøtter og løfter fagligheden. Særligt elever med læse- og skriveudfordringer har profiteret af forskellige apps og »IT-rygsækken«. Ligeledes giver det god mening at inddrage digitale læringsmidler, når abstrakte emner skal konkretiseres. For eksempel simulering af en atomkernefusion i fysikundervisningen eller pladetektonik i geografi. Det kan også være adgangen til digitale materialesamlinger, for eksempel kilder og dokumenter på www.danmarkshistorien.dk til en historieopgave eller Dansk Sprognævns www.sproget.dk i danskundervisningen.

»IT skal ikke anvendes, når det underminerer læring, faglighed, udvikling med mere. IT i undervisningen skal bruges med omtanke og ikke erstatte lærerens gode undervisningsarbejde.«


Selvom der er potentiale i anvendelsen af digitale læringsmedier, mener vi, at den hovedkulds teknologibegejstring må nedtones. Bekymringen må råde, og brugen af de digitale læringsmidler skal foregå mere meningsfuldt, fornuftigt og velovervejet. IT skal ikke anvendes, når det underminerer læring, faglighed, udvikling med mere. IT i undervisningen skal bruges med omtanke og ikke erstatte lærerens gode undervisningsarbejde. IT bør være et supplement til de klassiske undervisningsmetoder, som netop udgør et centralt fundament for elever og studerende.

Der er derfor behov for en nytænkning af hele digitaliseringen i uddannelsessystemet. Det skylder vi vores børn og unge. Derfor har Dansk Folkeparti i Folketinget fremsat et udspil, der har til hensigt at styrke den kritiske brug af IT i undervisningen.

Behov for ny strategi

Helt konkret mener vi, at der er behov for en ny national strategi for digitalisering i uddannelsessystemet. Den strategi skal indeholde en række initiativer, der kan medvirke til at løfte brugen af digitalt læringsmateriale, men at det ikke erstatter lærerens gode arbejde, for læring foregår i undervisningen med denne vidensperson som omdrejningspunktet og ikke gennem IT.

Det skal blandt andet ske ved at styrke læreruddannelsen, så de kommende lærere har de nødvendige kvalifikationer og er bedre klædt på til at tænke IT ind i deres undervisning i mere tilrettelæggelsesmæssig og didaktisk retning. Hvor lærerne reflekterer over hensigten med brugen af et specifikt digital læringsmedie. Jeg siger ikke, at der ikke allerede findes lærere i det danske undervisningssystem, som gør disse ting. For det gør der bestemt! Men vi er nødt til at uddanne fremtidens lærere, så de er topkvalificeret til at tænke IT didaktisk ind i deres undervisning. Dette betyder også, at der skal investeres i løbende efteruddannelse og kurser til lærerne på landets undervisningsinstitutioner. På den måde får de nogle værktøjer, så de bedre er i stand til at anvende IT i deres undervisning, når det giver mening.

Faglige organisationer som Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening og andre aktører kunne deltage og bistå i efteruddannelsen. I den forbindelse er en vigtig forudsætning, at underviserne tages med på råd, så deres erfaringer og præferencer inddrages i det videre udviklingsarbejde.

Der er ligeledes problemer med at få kvalitetssikret de digitale læringsmidler ud fra faglige, didaktiske og pædagogiske aspekter, så man undgår digitalt undervisningsmateriale med uønskede sideeffekter eller af for lav kvalitet. Der foregår en intens konkurrence mellem producenterne af apps, programmer og andre læringsteknologiske undervisningsmaterialer. Det kan være vanskeligt som uddannelsesinstitution at gennemskue dette marked. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af produkterne sikres, men også at der fokuseres på uddannelsesinstitutionernes rettigheder som forbrugere af digital læringsteknologi. Det er nogle af de elementer, som bør indgå i en ny digital strategi for fremtidens undervisning.

Som beslutningstagere har vi et samfundsansvar for, at skatteborgernes penge anvendes meningsfuldt. Men vi har sandelig også et stort ansvar for, at vores skoleelevers og studerendes læring ikke udsættes for tvivlsomme undervisningsmidler. De er vores fremtid.