Da vi sidste år skulle udarbejde Coops rapport om virksomhedens sociale ansvar - Corporate Social Responsibility (CSR) - kom vi hurtigt i et dilemma. Hvor ærlige turde vi være? Vi har samlet vores arbejde med CSR i en plan, vi kalder »1-4-40«: 1 vision, 4 områder, 40 handlinger. Et af de fire områder er etisk handel, hvor vi har opstillet ti handlinger, vi vil gennemføre i den tre-årige plan, som planen gælder. Og under etisk handel har vi forpligtet os til at kontrollere vores leverandører i Fjernøsten med henblik på, at vores etiske krav overholdes. Det har vi også gjort.

Og det er her, dilemmaet opstår. For det viste sig efter, at vi havde gennemført i alt 569 kontroller i 2009, at kun cirka tre procent af fabrikkerne umiddelbart kunne opfylde alle krav i vores code of conduct ved den indledende kontrol. Der var altså overtrædelser i 97 procent af tilfældene, de fleste var relativt små, men nogle var betydelige overtrædelser.

De hyppigste overtrædelser drejede sig om antal arbejdstimer for medarbejderne, forkert løn og for ringe sundheds- og sikkerhedsforhold. Men der var også alvorligere overtrædelser som børnearbejde eller låste branddøre.

Derfor var dilemmaet: Skulle vi offentliggøre det i vores rapport? Der ville være en risiko for, at den omtale, vi ville få af rapporten - og dermed vores omfattende ansvarlighedsarbejde - udelukkende koncentrerede sig om disse problemer frem for alle de andre resultater, der er skabt i løbet af året.

Vi valgte at tage det hele med. Både resultaterne af kontrollerne, men også historien om den kontrol på fabrikken Wing Hing Lung Brassieres i Guandong provinsen i Kina, der afslørede, at den 15-årige Yeung Choi Fu arbejdede på fuld tid, selv om man skal være mindst 16 år gammel. Hvorfor valgte vi det?

Fordi troværdighed er det helt centrale for en lødig CSR-rapportering. Der er vide rammer for, hvordan man skal rapportere, og hvor meget, der skal med. Men vi havde netop udarbejdet vores »1-4-40-plan« med det formål, at kunne måle os selv en gang om året og se, hvor langt vi er nået med de 40 punkter.

Hidtil har det i et vist omfang været sådan, at den meste tale om ansvarlighed har været præget af meget varm luft i form af mere eller mindre tomme, uforpligtende floskler fra virksomheder, 'der vil gøre en forskel' og 'optræde ordentligt og etisk korrekt'.

Men vi mener, at der er nogle fordele for virksomhederne ved at kommunikere åbent, konkret og forpligtende.

1. Det giver virksomheden troværdighed.

2. Det gør det muligt at præsentere konkret fremgang på bestemte områder og dermed profilere sig over for de bevidste kundegrupper, som er attraktive for virksomhederne.

3. Det reducerer risikoen for, at andre kommer og 'afslører' det.

Motiverne for at arbejde med ansvarlighed i det hele taget er nogenlunde de samme: Risikominimering, vise samfundsansvar, det skaber markedsmuligheder og det skaber stolthed hos medarbejdere. Så vi indrømmer åbent, at det ikke kun er med hjertet, at vi arbejder med ansvarlighed. Det er også med både hjerne og tegnebog.

Men jo højere, man løfter den etiske fane, jo større er risikoen for at blive kritiseret. Og det har hidtil haft den effekt, at den har begrænset vores lyst til at være helt så åben og offensiv, som vi egentlig gerne ville. Fordi vores mangeårige erfaring er, at omverdenen - typisk medier og interesseorganisationer - er mere optaget af at finde hullerne i osten.

Det vil sige, at uanset hvor meget ansvar man som virksomhed påtager sig - fremme af økologi, sundhed, ordentlige arbejdsforhold hos leverandører etc. - så vil en del af omverdenen være mere optaget af det, man ikke gør.

Et konkret eksempel er parabener, der findes i mange dagligvarer og som er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Vi har valgt den politik, at vi ikke tillader parabener i alle de varer, som vi selv får produceret og som vi selv lægger navn til, uanset om det er Änglamark, Coop eller X-tra. Derimod har det kunnet findes i mange mærkevarer, hvis indhold vi ikke er herre over.

Men i stedet for at blive anerkendt for vores indsats, er vi blevet angrebet for ikke at stille krav til mærkevarerne.

Vi plejer at sige, at det bedste er det godes værste fjende. Det betyder, at når man skaber nogle forbedringer på et område, så medfører det straks spørgsmål om, hvorfor man ikke gør endnu mere, og vi kigges intensivt i sømmene efter fejl.

Vi siger ikke, at dette er forkert eller uretfærdigt. Men resultatet er, at de, der ingenting gør, de kan lune sig i stilfærdighed, og fra sin ubemærkethed måske more sig over, at den konkurrent, som fører sig frem med ansvarlighed, kommer i søgelyset, fordi nogle mener, at man skulle gøre endnu mere. Det bedste er det godes værste fjende.

Men sidste år besluttede vi, at risikere at blive udsat for kritik. Vi udarbejdede en samlet plan for vores ansvarlighed, og vi ville gøre den nærværende og konkret og dermed målbar. Vi var klar over at vi ville løbe en risiko. Vi var klar over åbenhedens dilemma.

1 vision: Vi vil være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed.

4 områder: Miljø/økologi, sundhed, klima og etisk handel.

40 handlinger, 10 på hvert område.

Vi offentliggjorde planen, samlede det i en præsentabel bog, lagde den ud på vores hjemmeside og lancerede den over for medierne.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi gjorde det med en vis frygt og bæven. For risikerede en omfattende indsats på 40 forskellige konkrete områder - der bestemt ikke alle var gratis - ikke at blive reduceret til en historie om et af de mange problemer, vi ikke har løst? Eksempelvis at kun i tre procent af tilfældene var forholdene 100 procent i orden hos leverandørerne i Fjernøsten ved første kontrol?

Vores erfaring er imidlertid opløftende - og derfor videregiver vi den, fordi det måske kan inspirere andre til mere åbenhed omkring virksomhedernes sociale ansvar, så det i fremtiden bliver mindre varm luft og mere kolde facts. For det første fik vi umiddelbart mange positive reaktioner fra mange NGOere, altså forskellige væsentlige interesseorganisationer. For det andet fik vi umiddelbart meget positiv omtale i medierne, og fik overskrifter som »Coop fører stort i den grønne kamp« - og ingen negative historier om det, rapporten ærligt lagde frem af problemer. For det tredje har vi netop haft den glæde - sammen med Novozymes, Mærsk, Danisco og Torm - at modtage CSR Prisen 2010 af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med begrundelsen: »Det er en modig rapport som åbent og ærligt fortæller om forhold om leverandøraudits i 3. verdenslande - herunder negative forhold og dilemmaer, som Coop arbejder med...«

Hertil kommer, at der kan være direkte økonomiske og andre indirekte fordele ved at arbejde med CSR. Vi definerer ansvarlige varer hos os, som varer, der enten er økologiske, miljømærkede, Fair trade, nøglehulsmærket (for det sunde valg) eller er en del af vores eget omtanke-mærke, Änglamark. Salget af disse varer udgjorde i 2010 ikke mindre end 4,1 milliarder kr. Indirekte er deten fordel, at man i kraft af CSR-indsatsen optjener goodwill i omverdenen, der betyder, at man står bedre rustet, når man kommer ud i en form for offentlig krise. Samtidig er det nødvendigt, at vi beskriver virkeligheden, som den er: At der er børnearbejde i nogle lande og elendige arbejdsforhold. Selvfølgelig så vi selv kan gøre noget for at ændre det. Men også, så forbrugere og politikere kan blive klar over, hvordan verden ser ud. Ellers kommer vi til at leve i et kollektivt selvbedrag.

Derfor er vores konklusion, at det ikke alene er godt for verden, at virksomhederne arbejder konkret og målbart med deres sociale ansvar. Det er også godt for virksomhederne selv.