CPR-registret er rygraden i administrationen af Danmark

Foto: CPR Jonas Skovbjerg Fogh. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix)
Læs mere
Fold sammen

2. april i år blev det danske CPR-register 50 år. Det et register, som mange misunder os, men som ingen lande nogensinde kan genskabe.

Med etableringen af registret fik vi i Danmark en personlig identifikation af uset høj kvalitet, og registret har med tiden udviklet sig til rygraden i hele administrationen af vores velfærdsstat.

I 1968 var tankegangen bag registret ikke ny for Danmark, hvor en lang tradition for registrering af befolkningen blev grundlagt tilbage i 1646 med et påbud fra Christian 4. om at føre kirkebøger. CPR-registret var et fremsynet projekt, der dog først og fremmest skulle skabe grundlag for kildeskatten.

Kort sagt var formålet at kunne inddrive skat ved arbejdsgiveren, før lønnen blev udbetalt. Men CPR-registret skulle vise sig at have mange andre og rent folkeligt nok mere populære muligheder.

Med registret er det manifesteret, at alles data er en ligeværdig vigtig del af samfundet uanset baggrund, uddannelse, sundhedstilstand eller økonomi. Hvis vi skal videreudvikle velfærdsstaten, skal alle i samfundet tælles med og tages i betragtning.

Uden CPR-nummeret er det vanskeligt at have et effektivt sundhedsvæsen, hvor patienterne på sygehusene ikke kommer ind uden forhistorie, men hvor vi lærer af og bygger videre på forudgående behandlinger, eller et socialsystem, hvor det let kan vurderes, hvem der f.eks. har behov for ekstra hjælp og støtte.

Forskning om alle for alle

CPR-nummeret har også gjort det muligt at indsamle informationer til forskningsprojekter fra forskellige registre samt at følge befolkningsgrupper over et livsforløb. Det har medført, at dansk sundheds- og samfundsforskning er unik og af højeste kvalitet til stor fordel for de danske borgere.

For vi ikke blot føler os, men er også unikke og har skabt et særligt samfund, som vi dagligt påvirkes af. Derfor skal forskning og behandlinger også tilpasses særligt til os, og de ambitioner og den forudseenhed, som lå bag oprettelsen af CPR-registret i 1968, bør ikke undervurderes.

Det er også CPR-registret, der holder styr på befolkningens familierelationer. Dog slettede man, desværre, i de første ti år af CPR-registrets levetid oplysninger om slægtskabet mellem børn og forældre, når børnene blev 15 år.

Det var en praksis indført for at spare plads på magnetbåndene. I nyere tid er der blevet rettet lidt op på dette, da den digitale kirkebog blev indført ved årtusindskiftet, så der i nutidens CPR-register er oplysninger om forældre til børn, der er født efter 1960.

Og nu er der yderligere håb, om, at vi kan genskabe noget af det tabte. Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) har på baggrund af de oplysninger, som er gemt på Rigsarkivet fra den offentlige civilregistrering, arbejdet med mulighederne for at føre familierelationer mellem forældre og børn tilbage til tiden før CPR-registret.

En slags nationalt slægtsforskningsregister, der skal give forskere mulighed for at undersøge fænomener gennem flere generationer eller i bredden mellem fætre og kusiner.

Alle oplysninger er bevaret i Rigsarkivet. Nu drejer det sig om at få dem knyttet sammen, så de i et såkaldt multigenerationsregister, der rækker tilbage til ca. 1920, skal være rygrad i forskning i lange hændelsesforløb.

KOR har taget udgangspunkt i Rigsarkivets kopi af data fra den dag, CPR-registret blev taget i brug. Men det har krævet indsigt i data-arkæologi at få gjort det gamle CPR-register analyseklar.

Hjælper med folkesundheden

Der er sket mange fejl i forbindelse med indlæsning fra de kommunale hulkort, som dannede registret. F.eks. indeholdt mange personnavne tal i stedet for bogstaver (1nger i stedet for Inger), og folk, der er flyttet mellem kommuner i 1968, kan have fået et CPR-nummer i begge kommuner.

Heldigvis har Rigsarkivet bevaret dokumentation såsom brugervejledninger og programmeringsgrundlag sammen med de originale data, og det gør det muligt at forstå, hvordan CPR-systemet blev brugt, og hvordan fejlene kan være opstået.

Efter at alle mærkværdigheder nu er korrigeret, har det vist sig, at det gamle arkiverede CPR-register indeholder oplysninger om slægtskab mellem børn født efter 1952 samt deres forældre. Oplysninger, man ellers anså som slettet.

Ved at analysere de gamle, glemte data fra Rigsarkivet er det lykkedes at dokumentere relationer mellem forældre og børn syv år længere tilbage end tidligere, og det giver i dag forskerne mulighed for mere præcise forskningsresultater inden for f.eks. arvelige sygdomme og rammerne for social mobilitet.

Resultater, der kan skabe grundlag for målrettede indsatser inden for folkesundhed og socialvæsen.

Flere niveauer af forudseenhed

At de gamle data har overlevet skyldes, at Rigsarkivet løbende sikrer, at statens data bliver gemt. Derved bliver risikoen for at data bliver slettet eller ulæselige minimal, og man gemmer data i systemuafhængige formater, der er så veldokumenterede, at data vil kunne læses, så længe der er strøm til det.

Hvis disse principper ikke var implementeret, ville data være gået tabt, og så ville det danske samfund miste muligheden for, at data via forskning atter kan skabe værdi for samfundet.

Den forudseenhed, som CPR-registrets grundlæggere har udvist, har givet et unikt grundlag for forskning i tendenser over generationer og mellem fjernere slægtskabsrelationer.

Det bør få os til at standse op og tænke lige så fremsynet til fordel for kommende generationer. Ligesom man i CPR-registrets første ti år ikke så formålet med at bevare relationerne mellem forældre og børn, kan vi i vore dage heller ikke forudse hvilke data, der er vigtige at gemme til fremtiden.

Derfor skal arkiver, forskningsmiljøer og offentlige myndigheder arbejde endnu tættere sammen for at sikre, at vigtig information vil være tilgængelig i fremtiden. Det er vores alle sammens data om os alle sammen, der skal gemmes.

Gemte, historiske data på Rigsarkivet er en solidaritetserklæring fra den samtid, data er skabt i. Oplysninger om de historiske, levede liv i registrene er byggeklodser til alt fra et effektivt sundhedssystem til diskussion om samfundets politiske udvikling.

Vi – nutidens danskere – står på skuldrene af vores forfædre, og kun fordi der er gemt oplysninger om vores forfædre, kan vi f.eks. udvikle vores sundhedssystem ud fra autentisk viden om bl.a. sygdomshistorik og den behandling, vores forfædre fik. Det samme gælder for udviklingen af vores samfund i bredere forstand.

Topsikrede datamiljøer

Udviklingen de seneste 50 år har skabt mange muligheder, men med muligheder kommer også et stort ansvar. Data skal håndteres, så danskernes oplysninger ikke bliver lækket eller misbrugt. Derfor arbejder forskerne kun med data i topsikrede datamiljøer, hvor ingen udenforstående kan få adgang.

Forskerne kan ikke se, hvilke personer der indgår i deres analyser, da alle oplysninger, der kan identificere personerne, er fjernet. Der er ingen interesse i oplysninger om »Jens Hansen«, derimod leder forskerne efter sammenhænge og mønstre i grupper af individer, hvori »Jens Hansen« er en lille, men vigtig brik. Det kan f.eks. være bestemte erhvervsgruppers risiko for at få en bestemt kræfttype; en sammenhæng der er vigtig i forhold til at kunne tilbyde forebyggende indsatser.

For at samfundet kan få det fulde udbytte af de oplysninger, der er gemt i registrene, og for de flestes vedkommende bevaret i Rigsarkivet, skal de knyttes sammen af et troværdigt personregister. Det har CPR-registret sikret i 50 år.

Hos KOR og Rigsarkivet håber vi, at de genfundne kopier af jubilarens første dag for 50 år siden vil blive brugt af forskere til at indhente mere præcis viden i fremtiden, og at man 50, 100, 1.000 år frem vil vurdere, at vi passede godt på registret og forvaltede det vel for fremtidens danskere.