Coronakrisen kan få os til at forstå, at det store mørke venter os alle

Coronavirussen trak sløret væk fra den menneskelige realitet, som vores højtudviklede samfund er blevet så effektivt til at dække over: At vi mennesker lever i naturens vold, og at vi gør det på lånt tid.

»I pandemiens lys har vi hver især skullet gøre handlinger, der ikke tjente os selv direkte, men tjente fællesskabet. Lad os huske det fællesskab på den anden side,« skriver Niels Overgaard. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tilbage i tiden, hvor corona stadig mest var en øl - i midten af februar i år - blev jeg interviewet til en debatartikel i Politiken. Da sagde jeg, at jeg grundlæggende syntes, at det danske samfund var fantastisk, og at det var indlysende for mig, at de fleste mennesker i verden – og historisk – ville dø for at have vores problemer.