Clevers ceo råber »hurra« for dig, der ikke fik huen: »Hold fast i din tvivl. Din fantasi. Din insisteren på, at der må være noget andet«
Dig, der staver som en brækket arm, men tænker som en hvirvelvind. Dig, der gerne vil bruge fingrene til andet end at række dem op. Dig, der bliver kaldt ballademager, diagnosebarn, besværlig. Dig, der forestiller dig ting, der ikke findes – endnu. Hold fast i din tvivl.



