Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bureaukratisk-politisk censur af forskning

Bent Jensen: Center for Koldkrigsforskning har længe haft et manuskript om Danmark under Den Kolde Krig liggende klar. Når værket endnu ikke er blevet trykt, skyldes det obstruktion fra PET og Justitsministeriets side.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2007 indledte det foreløbige Center for Koldkrigsforskning (CFKF) med undertegnede som leder sin forskningsvirksomhed. Centeret, der var blevet besluttet af Folketinget, ophørte efter færdigt arbejde i 2010. CFKF beskæftigede sig med emnet »Danmark under Den Kolde Krig«.

Hvad er der så kommet ud af denne forskningsbevilling? Folketingets beslutning fremkaldte en del offentlig støj i form af løsagtige avisskriverier og en række injurierende spørgsmål i Folketinget. En MFer mente ikke, at der ville komme noget ud af bevillingen. Det håb må jeg skuffe. Der foreligger for længst et manuskript, der i bogform kommer til at andrage ca. 1.000 sider fordelt på to bind.

Det var et ambitiøst forskningsprojekt. Værket skulle naturligvis opfylde de faglige normer for historieforskning, men fremstillingen skulle være letlæselig. Vi har derfor gjort os umage med at skrive klart og ukunstlet. Det var projektets ambition ikke blot at beskrive Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, men også at behandle andre sider af Danmark under Den Kolde Krig. Hovedtruslen, Sovjetunionen, er derfor fyldigt beskrevet med hovedvægt på regimets ideologi, marxismen-leninismen, og det enorme militært-industrielle kompleks. Sovjetunionens parti i Danmark, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), bliver også indgående behandlet.

I modsætning til eksisterende fremstillinger bygger CFKFs værk på et stort trykt og utrykt sovjetisk kildemateriale, som både kaster lys over Kremls politik over for Danmark og regimets opfattelse af Danmarks vekslende sikkerhedspolitik i perioden. Den danske tilpasningspolitik over for Sovjetunionen bliver indgående analyseret med konkrete eksempler, som formentlig vil forbavse mange.

Efter beskrivelsen af den ydre trussel (Sovjetunionen og Warszawa-pagten som helhed) og den indre trussel (DKP og den øvrige venstrefløj) behandler værket den danske nations reaktion på de foreliggende trusler. For at modvirke den ydre trussel gik Danmark ind i de vestlige demokratiers forsvarsalliance, og et militært forsvar blev opstillet. Dokumentationen af den ringe danske forsvarsindsats og ofte ringe loyalitet over for de allierede - som bygger på hidtil ikke anvendt fortroligt kildemateriale - vil være forstemmende læsning for mange.

Nogle vil undre sig over, at den ikke-kommunistiske venstrefløj også beskrives som en del af den indre trussel. Men sådan blev denne venstrefløj betragtet af den danske nations flertal, og udgangspunktet for CFKF-værkets analyse har været FlertalsDanmark med Socialdemokratiet som en fast bestanddel bortset fra perioden i 1980erne. Værket - hvis arbejds­titel er »For at bevare Danmark« - dokumenterer den ikke-kommunistiske venstrefløjs - de marxistiske partier SFs og VS’ foruden alle de mange marxistiske småsekters - indædte kamp for at undergrave det samfund og den sikkerhedspolitik, som det overvældende flertal i nationen støttede.

Det danske samfund, som 85-90 pct. af den danske befolkning var glad for og derfor loyalt støttede, blev også søgt undergravet af store dele af det, man kalder kulturlivet. Værket indeholder et meget stort kapitel om »kulturarbejderes« opfattelse af Danmark og verden under Den Kolde Krig. Jeg tror, at det vil få mange til at spærre øjnene op. Var det virkelig så galt fat? Det var det! Der er sket en omfattende fortrængning af disse ting siden realsocialismens og Warszava-pagtens sammenbrud for godt 20 år siden. Nu kommer skeletterne ud af skabene.

Et værk om Danmark under Den Kolde Krig må naturligvis også inddrage den omfattende spionage, der fandt sted i Danmark, og ikke mindst den aktive støtte, som danske statsborgere ydede fjendtlige stater og deres efterretningstjenester. Myten om, at der kun var en enkelt forelsket tolder, der lod sig hverve, bliver pulveriseret. Der var alt for mange, der ikke holdt deres sti ren.

KGBs påvirkningsoperationer (desinformation) mod den danske offentlighed i de sidste faser af Den Kolde Krig dokumenteres. Også her fandt de fjendtlige tjenester - først og fremmest KGB - villige danske hjælpere. De har efter Den Kolde Krigs afslutning forsøgt at afsætte den opfattelse, at det var helt normalt at have tæt og regelmæssig omgang med fjendens officerer, med hvem man udvekslede fortrolige informationer over våde frokostborde.

CFKFs værk behandler også danske fredsbevægelser - både dem, som Stalin og hans håndgangne mænd førte i Den Kolde Krigs første periode, og de fredsbevægelser, som var aktive, mens Brezjnev, Tjernenko og Andropov var fredens bannerførere. Da Gorbatjov kom til fadet i Kreml, blev låget i pengekassen, der finansierede den europæiske fredsbevægelse og DKP, lukket i - og både DKP og fredsbevægelsen døde omgående. Et tankevækkende sammenfald. CFKFs værk beskriver Kreml, DKP og de kommunistiske frontorganisationer som dynamoen i den samlede fredsbevægelse. Da dynamoen standsede, ophørte også fredsbevægelsen.

Udover at gøre rede for både de officielle og uofficielle efterretningstjenesters virksomhed under Den Kolde Krigs forskellige perioder behandler CFKF-værket den store forandring i Socialdemokratiet, da det i 1970erne blev erobret indefra af yngre venstreorienterede ideologer. Partiet fjernede sig fra den traditionelle NATO-kurs og samarbejdede snævert med Socialistisk Folkeparti og DKP. Resultatet blev det alternative sikkerhedspolitiske flertal med Lasse Budtz, Gert Petersen og Anker Jørgensen som frontfigurer.

Resultatet blev en alvorlig svækkelse af Danmarks forhold til NATO og de vigtigste NATO-medlemmer - USA, Storbritannien og Vesttyskland. Det er af tidligere undersøgelser (især DIIS-udredningen) søgt bagatelliseret. CFKFs værk bringer dokumentation for, at Danmarks situation var langt alvorligere, end de fleste hidtil har troet. Danmark var på nippet til de facto at forlade alliancen. De nye kræfter i Socialdemokratiet - der var tættere på SF end traditionelle socialdemokratiske holdninger - anså det sovjetiske regime for et godt og fredsommeligt system, mens omvendt USA var farlig og tøjlesløs. Den traditionelle trussel mod Danmark blev vendt på hovedet.

Heldigvis for Danmark brød den virkeliggjorte socialisme - Sovjetunionen og de andre europæiske stater med socialistiske regimer - sammen, og Den Kolde Krig hørte derfor op. Denne krig var forårsaget og vedligeholdt af disse regimers dybe trosbekendelse, den aggressive marxisme-leninisme.

Når CFKFs værk ikke for længst er trykt, skyldes det, at der skulle ansøges om afklassificering af de mange fortrolige dokumenter, som CFKF har haft adgang til i en række statslige arkiver. Her har PET voldt store problemer. Dels har PET afvist at afklassificere mange dokumenter, dels har PET angiveligt ikke mere kunnet finde en lang række dokumenter, som CFKF har læst i PETs arkiv. Endelig har PET makuleret dokumenter, således at de nu ikke kan anvendes og for stedse er gået tabt.

De mange PET-afslag på afklassificering af nødvendige dokumenter (som i øvrigt alle er blevet anvendt af PET-kommissionen) har CFKF anket til Justitsministeriet, som er ankeinstans. Efter at have trukket tiden urimeligt i langdrag meddelte Justitsministeriet i slutningen af marts i år, at man »henholdt sig til« - dvs. støttede PETs mange afslag. Det skete uden nogen form for argumentation. Lidt senere gav også Statsministeriet en gros-afslag på at kunne anvende referater fra to fortrolige udvalg, der bl.a. behandlede spørgsmål om danske agenter og udvisning af fjendtlige efterretningsofficerer.

Den ansvarlige politiker for Justitsministeriets stikken en kæp i hjulet på CFKFs værk er Morten Bødskov. Som medlem af Folketinget var samme Bødskov en af de mest aggressive og fjendtligtsindede over for CFKF og undertegnede. Det er mildest talt ikke betryggende, at det er den mand, der nu har det politiske ansvar for på denne måde at maltraktere et forskningsværk. Alle andre steder end i politik ville han klart være inhabil.