Børn er blevet til et arbejdsobjekt, som vi bare skal opbevare og transportere på optimal vis

Spørgsmålet er, om vi med daginstitutionerne skal satse på en model, som har resurser og overskud til at udvikle og danne trygge og velfungerende børn gennem tætte sociale relationer, eller en model som begynder at minde mere om optimering af lagringskapacitet, kendt fra Amazon?

Med hashtagget »Min normering« beskriver pædagogerne situationer, hvor de skal passe på et meget større antal børn, end minimumsnormeringerne angiver, og der er tilfælde hvor en pædagog, har stået alene med 17 børnehavebørn.  Peter Klint

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I den seneste tid har en trend floreret på de sociale medier, hvor hashtagget »Min normering« er blevet brugt af pressede pædagoger til at komme med et opråb til omverdenen. De poster billeder med en plakat, som beskriver, hvor mange børn det er, de rent faktisk har ansvar for på deres arbejde. Det er en respons på tendensen til, at kommunerne ikke lever op til den af BUPL foreslåede minimumsnormering på en ansat til tre vuggestuebørn, en ansat til seks børnehavebørn og mindst 80 pct. uddannede pædagoger. Med »Min normering« beskriver pædagogerne situationer, hvor de skal passe på et meget større antal børn, end minimumsnormeringerne angiver, og der er tilfælde, hvor en pædagog har stået alene med 17 børnehavebørn.