Der findes en velkendt disciplin i dansk politik: at love mest muligt, så sent som muligt. Når valgkampen tager fart, flytter tyngden sig fra det langsomme reformarbejde til det hurtige udspil, den runde formulering og den kontante håndsrækning. 

Og her er det fristende for blå blok at blive kommentator: at pille huller i hvert forslag og ryste på hovedet, mens statsministeren sætter scenen.