Beskyttelsen af Danmark kræver flere penge

»I den kommende tid skal vi gøre forarbejdet til et nyt forsvarsforlig: Vi skal gøre mere. Vi skal fortsat kunne deltage i den internationale bekæmpelse af terror. Men vi skal også kunne gøre mere i vort nærområde og for det fælles forsvar i NATO. Det vil kræve flere penge. Nye typer udstyr og materiel. Og formentlig også flere folk.«

Den russiske bjørn skræmmer omgivelserne. Det er min konklusion efter indgående samtaler med ministerkolleger fra vores nærområde i Østersøen. Dem mødte jeg ved sidste uges sikkerhedskonference i München og ved forsvarsministermødet i NATO.

Det er helt tydeligt, at de er endnu mere bekymrede i Sverige, Norge og særligt de baltiske lande og Polen. Det handler selvfølgelig ikke om, at Rusland vil angribe Østersøområdet. Den slags er ganske usandsynligt, hvis ellers NATO fungerer tilstrækkeligt afskrækkende. Det kræver bl.a., at vi har vilje til at investere de penge, der skal til.

Præsident Trump har bebudet, at det amerikanske forsvar skal gøres stærkere, og vi europæere må også selv til lommerne, så vi i højere grad lever op til, hvad vi har forpligtet os til. En del handler om klassisk forsvar, og en anden del handler om – hvis jeg skal udtrykke det lidt mere højtravende, men ikke mindre alvorligt – et robust forsvar for vores demokratiske samfundsform.

Lad mig sige ligeud, hvad det handler om: Vi ved, at Rusland har viljen og evnen til at undergrave vores fredelige samfund. Hvis vi putter med den slags oplysninger, risikerer vi, at kræfter, der vil splitte vores kontinent, vinder frem.

Hvad der skete i USA med hackingen af Det Demokratiske Parti, er grænseoverskridende. Og det er en anskuelsesundervisning i, hvad vi kan have i vente, hvis ikke vi klart, tydeligt og meget højlydt fortæller, hvad der foregår. Den slags virtuelle angreb har evnen til at destabilisere samfund, til at så tvivl om samfundets bærende institutioner og til at så splid. Jo mere den slags kommer frem i lyset, desto bedre rustet vil europæerne være mod kræfter, som søger at manipulere med os.

Endnu mere klar var reaktionen i München fra den indflydelsesrige senator Lindsey Graham (Rep.) Han sagde, at den slags cyberangreb på et politisk parti bør ses på med dyb alvor og udløse et skarpt modsvar.

Det er opløftende, at republikanere som John McCain og Graham insisterer på at ville komme til bunds i hele det russiske spil. Men som Lindsey Graham samtidig sagde, så er de næste, der efter alt at dømme vil opleve mærkelige hacker- og cyberangreb, Frankrig og Tyskland. Vi kan lige så godt ruste os til noget af en rystetur i den kommende tid. Kansler Merkel antydede det samme i sin tale.

USA støtter NATO og EU ubetinget

Den amerikanske vicepræsident Pence og forsvarsminister Mattis har begge talt i NATO og ved Sikkerhedskonferencen i München. Tillige har Pence talt i EU. Meldingerne har været ganske opløftende. Dermed indfinder der sig en klar fornemmelse af den nye amerikanske administration.

Det bliver sagt tydeligt, at den amerikanske sikkerhedsgaranti er uforandret, at støtten til NATO og EU er ubetinget, og at det forventes, at alle i Alliancen bidrager mere til det fælles forsvar – både i USA, der allerede bærer broderparten, og i Europa.

Det er vigtigt for mig, at der samtidig i de amerikanske meldinger bliver trukket en lige linje fra Oplysningstidens frihedsidealer og til vores samfund med demokrati, retsstatsprincipper og personlig frihed. Dermed siges det, at der er en vilje til at styrke både USA og EU.

I den sidste uge, hvor jeg har truffet forsvarsminister Mattis knap en håndfuld gange, har jeg oplevet hans klare transatlantiske engagement. Så den tvivl, der er blevet skabt om amerikansk støtte og opbakning til NATO, er væk. Heldigvis.

Vi er ikke kun nært forbundet af basale værdier, men også af vores historie. USA frelste Europa under de store verdenskrige. Og Europa har ydet store ofre i kampen mod terror siden 11. september 2001. En kamp som USA vil intensivere, og hvor målet er at nedkæmpe radikal islamistisk terror.

Vi har i Europa en fundamental interesse i at fastholde USA i Europa. De strømninger i USA, der kigger indad, og mener, at USA skal tænke mere på sig selv, skal vi ikke give yderligere liv. Det er ikke i vores interesse. Vi skal tværtimod vise, at vi tillægger det nære forhold mellem USA og Europa fundamental værdi. Derfor skal vi også være klar til at tage vores rimelige del af ansvaret.

Her giver det mening, at vi øger vores forsvarsudgifter, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt også gav et langsigtet tilsagn om i 2014. Vi når ikke NATO’s mål om to procent i det kommende forlig, men vi skal foretage et substantielt løft af forsvarsudgifterne. Vi skal ikke være med i NATO på en badebillet.

Samtidig skal vi selvfølgelig blive ved med at understrege, at Danmark rent faktisk leverer på forsvarsområdet, f.eks. ved deltagelse i internationale missioner, hvor vores soldater gør en kæmpe forskel. Vi får således meget forsvar for pengene.

Disse diskussioner handler nok så meget om, at verden er blevet markant mere usikker. I en mere usikker verden må USA og Europa stå sammen:

Oprustning og flere penge

Vi har ustabilitet, terror og flygtningestrømme i syd. Vi har et uforudsigeligt og truende Rusland i øst, der har vist vilje til at ændre grænser i Europa med militær magt. Både annekteringen af Krim og konflikten i Ukraine. Og et Rusland som bruger lyssky midler for at påvirke demokratiske valg i Vesten. Vi har udfordringer og nye opgaver mod nord i Arktis. Og vi er konstant udfordret af spionage, hacking og misinformation.

Både i Bruxelles og München oplevede jeg ved selvsyn, at den amerikanske administrations linje i forhold til Rusland blev trukket op. USA insisterer på, at Rusland lever op til internationale regler og forpligtelser, også i Ukraine og på Krim.

I en tid hvor Rusland opruster langs grænsen til de baltiske lande og moderniserer og udbygger deres missiler i Kaliningrad, er det et vigtigt og beroligende signal. Hvis vores vilje er ufortrøden, får russerne ikke held med deres spil, hvor målet tydeligvis er at rokke ved den vestlige orden – et mål som den russiske udenrigsminister Lavrov havde svært ved at skjule i sin tale på sikkerhedskonferencen.

Det bliver en hovedopgave at styrke beskyttelsen af Danmark mod alle disse trusler og udfordringer i det kommende forsvarsforlig. Og det vil kræve flere penge.

Kansler Merkel sagde klogt i München, at det er afgørende, at USA er med på værdien af det bredere internationale samarbejde i EU, FN og i andre fora.

Nyt forsvarsforlig på vej

På det sikkerhedspolitiske område bidrager EU i stigende grad. Ikke som konkurrent til NATO, men som supplement.

EU hjælper med at bevare stabiliteten på Balkan. Afskrække pirater ud for Somalias kyst. Patruljere i Middelhavet. Og træne og uddanne soldater, politi og grænsevagter i Afghanistan og Afrika. Derfor giver det stigende samarbejde mellem EU og NATO rigtig god mening, og det har vicepræsident Pence kvitteret for så sent som i mandags.

I Bruxelles mødtes vi også i kredsen af lande, der bekæmper ISIL i Irak og Syrien. Der er fremskridt, men terroristerne vil fortsætte deres vanvittige kamp med terror, gidseltagninger og drab. Danmark har afsat midler til at støtte stabilisering i Irak og Syrien. Og det er mit mål, at dette arbejde skal fortsættes også under det kommende forlig.

Ovenpå en periode med tvivl, er der efter den sidste uges amerikanske meldinger grund til at være tilfreds. I den kommende tid skal vi gøre forarbejdet til et nyt forsvarsforlig: Vi skal gøre mere. Vi skal fortsat kunne deltage i den internationale bekæmpelse af terror. Men vi skal også kunne gøre mere i vort nærområde og for det fælles forsvar i NATO. Det vil kræve flere penge. Nye typer udstyr og materiel. Og formentlig også flere folk.

I forsvarsforligskredsen – S-DF-V-LA-R-K – skal vi samles til en række drøftelser i første del af i år, og derpå vil regeringen i efteråret fremlægge et udspil til et nyt forsvarsforlig, der kan samle bredt. De udfordringer, Danmark står over for, er nemlig for vigtige til at reducere til et billigt partipolitisk slagsmål.