Beskær ikke licensen, men styrk det private danske TV-marked

Dansk film- og TV-indhold er en truet art, som lige så stille risikerer at gå tabt, hvis vi ikke passer på det. Udenlandske streamingtjenester og sociale medier æder sig med et stadigt stigende tempo ind på det danske mediemarked. Danskernes medieforbrug har ændret sig markant på ganske få år, så YouTube, Facebook og Netflix nu bruges bredt i befolkningen. Især børn og unge har taget de digitale medier til sig og har samtidig vendt de traditionelle kanaler ryggen. Sådan er udviklingen i Danmark og i resten af verden. Det kan vi ikke ændre på.

Men hvordan ser fremtiden så ud for dansk indhold i det perspektiv? Hvem andre end danskere har interesse i at lave danske programmer som Ramasjangs »Onkel Reje«, TV2s »Badehotellet« eller »Gidseltagningen« på Kanal 5? Ingen, er det klare svar. Derfor bør politikerne, når de om kort tid skal til forhandlingsbordet om medieforliget, først og fremmest stille sig selv spørgsmålet: Hvor meget dansk indhold ønsker vi i fremtiden?

Skal vi sige det helt kort, så er vores ønsker til medieforliget: Lad være med at beskære licenspengene, styrk det private danske TV-marked, stil krav til streamingtjenester og sociale medier om at betale til dansk indhold, og bevar dermed en stærk dansk indholdsproduktion.

DR er lokomotivet, der frembringer en afgørende del af det danske indhold, og som samtidig driver det private marked fremad. Hvis DR beskæres i det kommende medieforlig, vil det uundgåeligt ramme produktionen af dansk indhold, ikke bare i DR, men også på det private TV-marked.

Det giver god mening at diskutere DRs rolle i det aktuelle danske mediebillede, og det er også fornuftigt at se på, om andre end DR kan producere public service og hvilket indhold, der skal laves for vores licenskroner. Men hvis man fra politisk side ønsker at sikre dansk indhold, bør besparelser på DR øremærkes til investeringer i nyt dansk indhold og ikke gå til statskassen.

I en tid hvor globale aktører, fake news og udenlandsk indhold vælter ind over os, skal vi ikke spare på den samlede finansiering af dansk indhold. Vi skal gøre det modsatte. Vi skal styrke os til nye tider og udfordringer og opbygge en stærk dansk indholdsproduktion. Det er nu, vi har muligheden for at sikre, at der også om fem og ti år er et bredt udvalg af godt dansksproget medieindhold til danskerne. Forsvinder pengene ud af ligningen, er det naivt at tro, at det ikke vil ramme hele den danske TV-branche hårdt, og dermed også udbuddet af dansk indhold.

DR kan ikke leve uden de private

En god balance og et velfungerende samarbejde mellem DR og de private aktører er altafgørende for at bevare et alsidigt dansk medieudbud. Det private marked består af mange forskellige producenter og TV-kanaler – fra TV3 til dk4 – der er med til at skabe mangfoldighed i TV-udbuddet. Det private marked består også af TV-distributører, som sikrer betaling til dansk indhold og et bredt udvalg af danske kanaler til seerne.

Det er vigtigt at huske, at der er mange andre aktører end DR, der finansierer og producerer dansk indhold. TV2 har bestilt Cosmo Film til at producere årets danske julekalender til hele familien, Radio24Syv leverer danske nyheder og taleradio, Kanal 4 viser danske reality-serier produceret af private TV-produktionsselskaber, som også står for masser af public service indhold, som vises på DRs kanaler. Der findes i dag dansk indhold for enhver smag. De kreative indholdsbrancher udgør en hel industri med tusindvis af arbejdspladser, hvor masser af nye TV-formater, idéer og talenter får luft under vingerne hver eneste dag.

DR kan ikke leve uden de private aktører og omvendt. DR skal bevare sin centrale position som garant for public service indhold og som en vigtig spiller i kredsløbet for dansk indholdsproduktion.

DR er stadig rigtig mange danskeres foretrukne kanal. Det er her, man finder både gamle og nye danske kvalitetsprogrammer. Det er her, man finder børneprogrammer med danske værter, nyheder med et dansk perspektiv, dramaserier om danskerne og familieunderholdning for danskerne, som kan samle millioner foran skærmen. Og derfor er det vigtigt, at DR netop holder fokus på det danske.

Ingen har gavn af, at DRTV transformeres til endnu en altomfavnende streamingtjeneste à la Netflix med et stort katalog af udenlandske film og TV-serier. Det er ikke nødvendigt, at DR streamer udenlandske film og TV-serier, uanset om de er fra Europa eller USA. Den slags indhold tilbydes allerede i vidt omfang af mange andre private aktører. Danskerne skal kunne vælge mellem et bredt udvalg af DRs indhold og streame det, når de vil, og DRs programmer skal naturligvis være tilgængelige både som traditionelt flow-TV og på nettet i form af DRTV. Men DRTV skal holde sig til det danske indhold og undlade udenlandsk fiktionsindhold, så der også gives plads til de private aktører og deres produkter.

Kulturminister Mette Bock ser gerne, at DRs indhold skal nå ud til flere danskere og i særdeleshed de unge, som svigter DR. Det har fået kulturministeren til at overveje at gøre DRs indhold tilgængeligt på YouTube og sociale medier som f.eks. Facebook, hvor børn og unge befinder sig.

Selvom det umiddelbart kan virke tillokkende at sætte DRs indhold løs på alle platforme, vil det være begyndelsen til enden for hele den danske indholdsbranche. Forærer vi DRs dyrt producerede public service-indhold kvit og frit til internationale aktører, vil det underminere hele det danske indholdskredsløb, hvor de, der tjener penge på dansk indhold, også betaler for at bruge det. Hvis vi forærer danske børneprogrammer og dramaserier til YouTube og sociale medier, kommer der ingen betaling tilbage til danske kunstnere og producenter, og der vil ikke kunne investeres i nye danske produktioner. De internationale aktører vil kort sagt kunne skumme fløden på det attraktive danske indhold uden at betale en krone for det. Kredsløbet, der finansierer dansk indhold, vil med tiden løbe tør for penge.

Dansk indhold kommer os alle til gode

Når det fra politisk hold signaleres, at DRs programmer og andet public service-indhold skal være frit tilgængeligt på alle platforme, bekræfter det den misforståelse, at digitalt indhold er gratis. Det er det ikke.

Når man betaler for musik via sit abonnement på Spotify, går en del af kagen tilbage til kunstnerne. Køber man en TV-pakke hos YouSee eller Stofa, indgår der en betaling til producenterne af indholdet. Betalingen til kulturproducenter og kreative medvirkende sikrer finansieringen af nyt dansk indhold.

Hvis politikerne ønsker, at DRs indhold skal nå ud til endnu flere danskere, er der andre metoder til at opnå dette. I stedet for at favorisere aktører, der ikke bidrager, bør vi tilbyde mere af DRs indhold til dem, der tager ansvar og betaler for det. Det gælder danske TV-distributører såvel som de udenlandske streamingtjenester og sociale medier, der vil betale. Det er en fair løsning, der giver samme vilkår for alle aktører, og det er samtidig et effektivt værktøj til at fremtidssikre ikke bare dansk indhold, men også en stærk dansk indholdsindustri og tusindvis af arbejdspladser.

Det er vigtigt at huske, at det danske indhold, vi alle nyder godt af, har en pris. Giver vi det gratis væk, skyder vi os selv i foden. Det er godt, at borgerne har let adgang til public service indhold på alle tilgængelige platforme, men uden betaling til dem, der skaber indholdet, har vi ikke vores alsidige danske indhold i fremtiden.

Eller sagt kort: Lad være med at beskære licenspengene, styrk det private danske TV-marked, stil krav til streamingtjenester og sociale medier om at betale til dansk indhold, og bevar dermed en stærk dansk indholdsproduktion.

Kronikken er skrevet af Klaus Hansen, direktør Producentforeningen, Katja Holm, formand Dansk Skuespillerforbund, Lars Werge, formand Dansk Journalistforbund, Nikolaj Scherfig, formand Danske Dramatikere, Christina Rosendahl, formand Danske Filminstruktører, Lena Brostrøm, formand Dansk Artist Forbund, Anders Laursen, formand Dansk Musiker Forbund, Henrik Daldorph, formand IFPI Danmark, Morten Visby, formand Dansk Forfatterforening, Jan Weincke, formand Dansk Filmfotograf Forbund, Jesper Grove Jørgensen, formand Dansk Kapelmesterforening, Lars Qvistgaard, formand Akademikerne (UBVA), Søren Fleng, formand Animationssammenslutningen, Nis Rømer, formand Billedkunstnernes Forbund, Jan Balling, formand Danske Billedkunstneres Fagforening, Steffen Aarfing, formand Danske Scenografer, Jan Thielke, formand Danske Skønlitterære Forfattere, Klaus Hansen, formand Filmret, Stine Monty Freddie, formand FAF, Christoffer Berdal, formand Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Chresten Speggers, formand Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Niels Mosumgaard , formand Koda, Koda-Dramatik og Nordisk Copyright Bureau, Ole Dreyer Wogensen, formand Musikforlæggerne i Danmark, Lone Engberg Thomsen, formand Teknisk Landsforbund.