Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bæredygtige banker løsning på krisen

Lars Pehrson: Finanskrisen viste, at en bank ikke bare er en virksomhed, hvis vigtigste mål er at tjene penge til sine ejere, men at netop den tankegang udsatte samfundet for store risici. Vi kan stadig nå at gentænke og forandre banksektoren, men vinduet er ved at lukke sig, og vi er på vej tilbage til business as usual. Inspirationen skal hentes fra de bæredygtige banker.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanskrisen har trukket dybe spor i samfundsøkonomien, og vi ser fortsat såkaldte sunde virksomheder, der har problemer med at få lån. Politikernes interesse for området er stor, men der mangler mod til et mere grundlæggende opgør med synet på bankernes rolle i samfundet.

Relativt upåagtet praktiseres faktisk mere samfundsorienterede måder at drive bank på, som kan vise veje ud af finanskrisen - og tilmed være med til ikke mindst at finansiere de virksomheder, der er med til at løse fremtidens problemer og skabe overgangen til den klimavenlige økonomi, som så mange taler om.

Da finanskrisen rasede på sit højeste for et år siden, blev den af mange i et konstruktivt lys set som en unik mulighed for at få finanssektoren reformeret i en mere samfundsorienteret retning, hvor fokus skulle være på reelle finansieringsopgaver i samfundet: Produktion og byggeri, som samfundet har brug for i modsætning til den udskældte finansiering af spekulative aktiviteter. I forlængelse heraf kunne samfundet passende sætte væsentligt snævrere rammer netop for bankernes spekulative aktiviteter, da disse som bekendt ikke skaber værdi for samfundet, men tværtimod indebærer store samfundsmæssige risici.

Krisen repræsenterer fortsat denne mulighed for forandring. Men vinduet er ved at lukke sig i iveren efter at få genetableret business as usual.

»Banker er sat i verden for at tjene penge« - udsagn af denne type fra politikere, økonomer og finansfolk dominerer i stigende grad mediebilledet. Men dette er langtfra hele sandheden. Bankerne har rent faktisk en opgave i samfundet, men den er efterhånden blevet presset i baggrunden.

Bankernes opgave er at formidle likviditet i samfundet ved at formidle borgernes og virksomhedernes opsparing til dem, som ønsker at sætte ny aktivitet i gang, og som derfor har behov for lån og kredit. Der er mange pengeinstitutter, som i sin tid blev grundlagt med det primære formål at løse en konkret opgave - og ikke primært for at tjene penge. Det gælder f.eks. de mange lokale spare- og andelskasser og også en række banker, der faktisk blev grundlagt for at styrke udviklingen i et lokalområde.

Borgerne stillede dengang sig selv spørgsmålet: Hvorfor sende pengene ind til banken i storbyen - de sender jo ikke pengene tilbage til vores landsby? Vi har mere gavn af selv at tage hånd om opsparingen ved at grundlægge vores egen sparekasse. Sparekassens formål er at styrke udviklingen af lokalområdet. Det er det, »den er sat i verden for«, det er dens opgave. Dette er ikke i modstrid med, at den selvfølgelig skal drives forretningsmæssigt fornuftigt, ellers kan den jo ikke eksistere. Men det er ikke sparekassens opgave at være en forretning.

Siden starten af 80erne er bankernes opgavefokus blevet udfordret af "shareholder value-tankegangen", altså at en virksomheds vigtigste og måske sågar eneste formål er at skabe maksimal værdi til sine ejere. Alle andre formål er underordnet dette. Denne tankegang, der efterhånden er blevet et mantra i bestyrelseslokalerne, har i praksis betydet, at bankerne har glemt deres oprindelige opgaver og nu kun handler ud fra ejernes kortsigtede interesser.

I dag findes verden over også en række socialt og miljøorienterede banker, der ikke som sparekasserne primært er lokale, men i højere grad er optaget af visioner om en bæredygtig udvikling. De ønsker via deres udlåns- og investeringsvirksomhed at bevæge samfundet i retning af mere bæredygtighed og langsigtethed på miljøområdet. Et væsentligt fokus er også at skabe plads til en værdig tilværelse for marginaliserede grupper i samfundet, samt mangfoldighed og frihed inden for kultur, undervisning og forskning. Opgaven for disse banker er altså bæredygtighed og skabelse af samfundsmæssig merværdi på det miljømæssige, sociale og kulturelle område.

Under ét kunne man karakterisere banker inden for de nævnte kategorier som samfundsorienterede. Den samfundsorienterede bankmodel anerkender at have en konkret opgave og fokuserer på at finansiere reel aktivitet i samfundet.

Da måden disse banker drives på ikke er så sårbar, er det ofte muligt at øge udlånet til veldrevne virksomheder, også i den nuværende situation.

Borgerne har i stigende grad fået øje på værdien af en mere langsigtet og kriseresistent måde at drive bank på, hvor man oven i købet lettere kan forbinde sig med, hvad banken låner penge ud til. Over hele Europa oplever de bæredygtige banker derfor en ekstraordinær stor kundetilstrømning i kølvandet på finanskrisen.

Men hvad består en samfundsorienteret bankmodel så helt præcist af? - Her er de vigtigste elementer:

1. De samfundsorienterede banker finansierer kun det, som samfundet har brug for og fokuserer på klassisk ind- og udlånsvirksomhed. Til gengæld fravælges spekulation og salg af spekulative produkter til kunderne.

2. Balance mellem ind- og udlån, hvorved man undgår at skulle refinansiere sine udlån på de ustabile pengemarkeder. Med andre ord: Vækst skal være organisk.

3. Opretholdelse af en solid kapitalbase (den såkaldte solvensprocent), der er væsentligt større end lovgivningens krav. Det giver stabilitet i bankdriften og man undgår derved at blive presset ud i en akut kapitaltilførsel, selv om en lavkonjunktur skulle give nogle ekstra tab.

4. Gennemsigtighed er vigtig. Indskyderne skal kunne se, hvad deres penge er med til at virkeliggøre og sætte i gang. Dette står i modsætning til det almindelige bankmantra: At det ikke vedkommer nogen, hvem banken låner penge til, bare det er lovligt. I de lokale sparekasser er denne gennemsigtighed uformel - man kender hinanden mere eller mindre - i de socialt og miljøorienterede banker er den helt eksplicit.

5. For de socialt og miljøorienterede banker gælder desuden et særligt fokus på langsigtet bæredygtighed, dvs. den økonomiske virkning af f.eks. miljøpåvirkning skal være indregnet for at fastslå, om et projekt eller en virksomhed både løber rundt og skaber værdi for samfundet. Der er jo opgaver nok at tage fat på i den virkelige økonomi, så bankerne behøver på ingen måde at kede sig. Tænk blot på alle de investeringer, der skal finansieres som følge af omstillingen til en klimavenlig økonomi!

Hvis man sammenligner hver enkelt af de bæredygtige banker med de internationale kollegaer er de naturligvis små, men de er på ingen måde ubetydelige. Hvis man alene ser på de 11 banker, der har dannet Global Alliance for Banking on Values, har disse banker tilsammen aktiver for 60 milliarder kroner og flere end syv millioner kunder fordelt på 20 lande.

Nu er det over et år siden, at finanskrisen chokerede alle, og alle var enige om, at dette aldrig måtte ske igen! Derfor er det på tide at gøre status. Har vi som samfund lært noget, og har vi taget skridt til at indrette rammerne for vores finansielle institutioner på en sådan måde, at vi kan undgå at gentage fortidens fejl? Svaret er desværre nej. Men vi kan nå det endnu, selvom tiden er knap. Hovedspørgsmålet er: Har vi mod til at forlange, at bankerne skal orientere sig mere mod deres samfundsmæssige opgaver og dermed opgive eller dæmpe den finansielle spekulation? Dette som modydelse for, at bankerne - i kraft af deres lovfæstede indlånsmonopol - altid vil blive reddet af staten, hvis det går galt, uanset hvilke rituelle besværgelser, politikerne vil udsende med modsat indhold. En situation med hundredtusinder, eller bare titusinder, af borgere, der mister dele af deres almindelige indlån, vil være politisk ubærlig for enhver regering.

Med inspiration fra de banker, der har mange års erfaring med at drive samfundsorienteret bankvirksomhed, kan rammerne for de finansielle institutioner rent faktisk tilpasses, så de er med til at forebygge fremtidens kriser frem for at skabe dem.