Århundredets skattereform

»I CEPOS har vi taget stafetten op og leverer et nyt bud på Århundredets Skattereform. Den kan forhåbentlig fungere som et pejlemærke for skattepolitikken i de kommende år. Reformen vil give en stor velfærdsfremgang til danskere i arbejde.«

Læs mere
Fold sammen

For tidligere statsminister Poul Schlüter var det en stor skuffelse, at han ikke fik gennemført »århundredets plan«. I Berlingske Tidende i april 2007 sagde han om den store skattereform på 40 mia. kr. fra 1989: »Det var både synd og skam. Hvis vi havde gennemført den plan, så havde alle Danmarks skatteproblemer været løst. Det havde de.«

I CEPOS har vi taget stafetten op og leverer et nyt bud på Århundredets Skattereform. Den kan forhåbentlig fungere som et pejlemærke for skattepolitikken i de kommende år. Reformen vil give en stor velfærdsfremgang til danskere i arbejde. En LO-familie får f.eks. en fremgang i rådighedsbeløbet svarende til en ekstra månedsløn. Her skitseres hovedelementerne i reformen, der kan læses på hjemmesiden CEPOS.dk.

Det er tydeligt og veldokumenteret, at dansk økonomis vækstpotentiale hæmmes af det nuværende skattesystem. Endvidere viser prognoser fra såvel Finansministeriet som OECD, at vækstpotentialet i dansk økonomi er lavt sammenlignet med andre OECD-lande. Frem mod 2030 ventes den 6. laveste økonomiske vækst ud af 34 OECD-lande. Dette kalder på en stor skattereform.

De grundlæggende principper i vores bud på reform er: 1. Reduktion/bortfald af de mest forvridende skatter (registreringsafgift, selskabsskat, topskat mv.) 2. Punktafgifter tilrettelægges så de systematisk afspejler de såkaldt eksterne omkostninger (forurening, sundhedsomkostninger og grænsehandelstab). 3. Skattereformen skal håndtere fortsatte udfordringer fra globaliseringen og øge vækstpotentialet i dansk økonomi.

CEPOS’ skattereform skønnes samlet at have en positiv effekt på arbejdsindsatsen svarende til 85.000 job, og velstanden (BNP) vil vokse med ca. tre pct. eller ca. 60 mia. kr. Det er mere end den samlede virkning af alle fire skattereformer, der er gennemført siden 2004 (tre reformer under VK og en reform under S-RV-SF). Effekten på velstanden er tre gange så stor, som regeringens produktivitetsmålsætning (at øge velstanden med 20 mia. kr. i ekstra produktivitet i 2020).

Reformen vil betyde, at en LO-familie i lejebolig får øget sit rådighedsbeløb med ca. otte pct. eller 29.000 kr. (svarende til ca. en månedsløn ekstra), en funktionærfamilie i ejerbolig får øget sit rådighedsbeløb med ca. ni pct. eller 46.000 kr., mens en direktørfamilie får øget sit rådighedsbeløb med 143.000 kr. Personer på overførselsindkomst vil, når reformen er gennemført, have nogenlunde samme disponible indkomst som i dag. Det afspejler, at reformen sænker den meget høje og samfundsøkonomisk skadelige progression i skattesystemet. I disse beregninger er ikke medregnet skattereformens dynamiske effekter på 63 mia. kr. Hvis man deler de 63 mia. kr. i BNP ligeligt ud på alle familier svarer det til en yderligere indkomstfremgang på ca. 20.000 kr. pr. familie.

Skattereformen er fuldt finansieret via besparelser på de offentlige udgifter og via adfærdseffekter af lavere skat ud fra samme beregningskonventioner, som anvendes i de økonomiske ministerier. Metoden undervurderer endda med stor sandsynlighed de afledte effekter. Den nyeste forskning peger på større virkninger.

SKAT PÅ ARBEJDE: Den øverste indkomstmarginalskat reduceres til 40 pct. for indkomster over 250.000 kr. og 38 pct. for personer med arbejdsindkomst på under 250.000 kr. Det sker ved, at topskatten afvikles og loftet over jobfradraget fjernes. Dermed fås en top-marginalskat på ca. 40 pct. Den lavere marginalskat på arbejde vil øge arbejdsudbuddet med ca. 17.000 personer, og BNP øges med ca. ti mia. kr. Reformen vil også øge produktiviteten. Undersøgelser finder, at lavere marginalskat gør det attraktivt at arbejde mere produktivt, fordi gevinsten (efter skat) af at gøre karriere, opnå forfremmelse, arbejde for at få en bonus mv. vokser.

Endvidere forbedres incitamentet til at tage en uddannelse, der giver et godt job med en høj løn. Når man tager en lang videregående uddannelse, vil man ofte skulle betale topskat af de ekstra indkomstmuligheder. Topskatten af uddannelsesgevinsten reducerer tilskyndelsen til at tage en uddannelse. OECD har fundet, at der er signifikant sammenhæng mellem optag på videregående uddannelser og det private økonomiske afkast af at uddanne sig.

AFGIFTER: Det er et grundlæggende princip i økonomisk teori, at punktafgifter ikke bør benyttes alene til at skaffe indtægter i statskassen. Indkomstskat og moms har færre forvridninger. Afgifter kan derimod anvendes, når der findes eksterne omkostninger, f.eks. i form af forurening. I Danmark kan mange af afgifterne enten slet ikke begrundes med eksterne omkostninger eller er højere end hvad de eksterne omkostninger tilsiger. Med skattereformen tages hul på en markant sanering af afgiftssystemet efter økonomiske principper. Samlet lettes afgifterne med over 20 mia. kr. og tegner sig dermed for reformens største omlægning. Det afspejler, at der her er det største samfundsøkonomiske potentiale.

For det første afskaffes tinglysningsafgiften, chokoladeafgiften, afgifterne på spil og en lang række andre afgifter, som alene findes for at skaffe staten indtægter.

For det andet justeres de afgifter, som beskatter eksterne omkostninger, men er for høje. Det gælder f.eks. NOx-afgiften, energiafgifterne og afgifterne på spiritus, tobak, øl og vin. Derimod bibeholdes eksempelvis afgiften på svovl.

Den vigtigste ændring er afskaffelsen af registreringsafgiften på personbiler. Bilkørsel medfører helt givet eksterne omkostninger i form af trængsel, støj, ulykker, luftforurening og drivhusgasser. Men beskatningen er alt for høj. Et ton CO2 fra biltrafik beskattes i dag med over 3.700 kr., mens andre udledninger beskattes helt ned til godt 40 kr. Med skattereformen tages derfor et stort og nødvendigt skridt i retning af en ensartet beskatning af drivhusgasser.

KAPITALBESKATNING: Al rente- og aktiebeskatning reduceres til 25 pct. fra op til 42 pct. i dag. Det vil bl.a. gøre det nemmere for iværksættere og små risikovillige virksomheder at tiltrække aktiekapital og i øvrigt gøre det mere attraktivt at spare op. Desuden foreslås at genindføre reguleringen af grundlaget for ejendomsværdiskatten, men med en effektiv sats på 0,6 pct., når skattestoppet udløber efter 2020.

Selskabsskatten sænkes til 12 pct. Det vil være det laveste niveau i OECD pct. En lavere selskabsskat vil øge investeringerne og produktiviteten mere end noget andet. Den lavere selskabsskat vil stille dansk økonomi godt i den skattekonkurrence, der i den grad er startet igen efter finanskrisen.

FINANSIERING: Skattereformen finansieres hovedsageligt via lavere offentlige udgifter. Dog er der enkelte skatteforhøjelser. Det drejer sig om afskaffelse af den grønne check og ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten. Fra 2020 følger ejendomsværdiskatten ejendomsvurderingerne. Desuden reduceres skatteværdien af rentefradraget til 25 pct. for alle.

Finansieringen kommer endvidere fra lavere vækst i det offentlige forbrug. Vækstraten reduceres til 0 pct. (realt) i årene til 2020, og fra 2020 til 2030 nedjusteres den fra 1,1 til ½ pct. årlig realvækst. Endvidere ændres den årlige regulering af overførselsindkomster fra løn- til pristalsregulering i årene 2024-30. Endelig afskaffes efterlønnen, ligesom dagpengeperioden reduceres fra to til et år.

OMFORDELING: Det skønnes, at gini-koefficienten stiger fra 25,3 til 27,8 pct. som følge af skattereformen. Det skyldes bl.a. afskaffelsen af topskatten, inflationsreguleringen af indkomstoverførsler samt lettelsen af kapitalindkomst- beskatningen. I modsat retning trækker reduktionen i skatteværdien af rentefradraget. Det betyder, at Danmark går fra at være det 4. mest lige land til det 10. mest lige land i OECD. Vi kommer dermed nogenlunde på niveau med Holland, Østrig, Luxembourg og Sverige.