Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

36 spørgsmål til udlændingepolitikken

I den aktuelle valgkamp forsøger partierne at vinde »billige« points ved at påpege, at deres politiske modparter er slappere, når det gælder udlændingepolitikken. Men det er til gengæld uklart, hvilken udlændingepolitik de danske partier vil føre, når man ser på de enkelte spørgsmål i udlændingepolitikken.

»Er det fair, at en flygtning, der har »vist vilje til integration« og boet lovligt otte år i Danmark, har krav på permanent opholdstilladelse uden at have bestået en danskprøve og at have været beskæftiget på det danske arbejdsmarked, mens en tredjelandsægtefælle, der har boet lovligt i Danmark i f.eks. 12 år og bestået en danskprøve, ikke kan?« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske udlændingelovgivning er uoverskuelig og på mange måder hverken retfærdig eller logisk sammenhængende. Det behøver man ikke være ekspert i udlændingelovgivningen for at se, men det er flere sådanne eksperter også enige i. Der synes så godt som fuld enighed om, at Danmark ikke kan leve med en udlændingepolitik som den svenske, der nærmest lader dørene stå åbne for alle, der ønsker at komme til Sverige.

Lavere ydelser og længere udsigter til permanent ophold vil næppe bremse tilstrømningen af flygtninge til Danmark, vurderer blandt andre Dansk Flygtningehjælp oven på Venstres asyludspil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

Danmark er selvfølgelig også mindre end Sverige, og allerede derfor vil antallet af indvandrere syne af mere i Danmark. Det er bl.a. derfor forståeligt, at mange danskere er bekymrede over tilstrømning af flygtninge og andre udlændinge. I den aktuelle valgkamp udnyttes den bekymring hyppigt af partier og politikere til at søge at vinde »billige« points ved at påpege, at deres politiske modparter er slappere, når det gælder flygtninge, indvandrere, familiesammenføring m.v. Men det er til gengæld uklart, hvilken udlændingepolitik, de danske partier vil føre, når man ser på de enkelte spørgsmål i udlændingepolitikken.

Det bør partierne rette op på. Der kan derfor være grund til at bede dem hver især besvare følgende konkrete spørgsmål:

1) Bør Danmark arbejde for en ændring af visse af de konventioner, der omhandler flygtningepolitikken?

2) Bør Danmark respektere de pågældende konventioner med deres nuværende indhold?

3) Bør 24-årsreglen opretholdes?

4) Bør tilknytningskravet opretholdes?

5) Bør pointsystemet for familiesammenføring genindføres?

6) Er den nuværende ordning for familiesammenføring god nok?

7) Bør vi fastholde reglen om, at opnåelse af permanent opholdstilladelse forudsætter et antal års arbejde uden for hjemmet også for udlændinge, der f.eks. er kommet hertil for at gifte sig med en dansker, har boet her lovligt i mere end 12 år og ikke modtaget offentlig støtte, selvom der, da de kom hertil, ikke var et beskæftigelseskrav, men alene en betingelse om tre års lovligt ophold i Danmark kombineret med en danskprøve og et introduktionsprogram?

8) Er det fair, at en flygtning, der har »vist vilje til integration« og boet lovligt otte år i Danmark, har krav på permanent opholdstilladelse uden at have bestået en danskprøve og at have været beskæftiget på det danske arbejdsmarked, mens en tredjelandsægtefælle, der har boet lovligt i Danmark i f.eks. 12 år og bestået en danskprøve, ikke kan?

9) Er det vigtigere at »kunne og ville Danmark« end at en dansk statsborger kan bo her med sin partner fra et land uden for EU?

10) Er det rimeligt, at f.eks. en østeuropæisk eller en fransk arbejdstager har langt lettere adgang til at bo i Danmark med sin kinesiske ægtefælle end det, der gælder for en dansker med en kinesisk ægtefælle?

11) Bør Danmark anvende mere lempelige regler for familiesammenføring med udlændinge fra de industrialiserede lande (f.eks. medlemmer af OECD)?

12) Bør den eneste betingelse for at kunne komme til at leve i Danmark være, at man kan forsørge sig selv og sin familie, har sygeforsikring og ikke modtager social bistand de første fem år?

13) Bør reglerne om udvisning strammes?

14) Bør danske statsborgere kunne udvises i tilfælde af meget alvorlig kriminalitet eller terror eller forsøg på terror?

15) Bør man kunne fratage en dansker det danske statsborgerskab?

16) Bør asylsøgere kunne arbejde uden for asylcentrene?

17) Bør de seneste grupper af flygtninge (især syriske) først kunne få deres familier til Danmark et år efter flygtningenes ankomst?

18) Bør Danmark omfattes af EUs udlændingepolitik?

19) Bør Danmark deltage i den på EU-plan foreslåede kvotefordeling af flygtninge?

20) Bør modersmålsundervisning opretholdes?

21) Bør det blive lettere at få anerkendt udenlandske uddannelser som ligeværdige med danske, og bør sprogkravene i visse tilfælde lempes, som det f.eks. kan være at kunne tale engelsk på relativt højt niveau?

22) Bør adgangen til danske velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande strammes og i givet fald hvordan?

23) Bør der indføres en regel, så børn f.eks. på 15 år eller mindre, taler dansk og har boet her i en årrække, ikke kan tvinges til at forlade landet alene eller sammen med deres herboende slægtninge?

24) Bør der indføres en generel dispensationsmulighed i udlændingeloven?

25) Bør alternativet til at indføre en generel dispensationsregel i udlændingeloven være at anvende særlove, som det er sket nogle gange i de senere år, hvor det er lykkedes via pressen og befolkningens reaktion at lægge pres på politikerne?

26) Bør alle afgørelser i asyl- og familiesammenføringssager o.l. lægges frem på Internettet ledsaget af oplysning om sagsbehandlingens varighed i det konkrete tilfælde?

27) Bør der indføres en indslusningsløn for flygtninge?

28) Bør kontantydelser til flygtninge ligge på samme niveau som SU?

29) Bør flygtninge sættes i arbejde fra dag et?

30) Bør flygtninge have ret til samme indkvarterings- og boligstandard som den, der normalt gør sig gældende i Danmark? Hvis nej, hvad så?

31) Bør der indføres et krav om en sagsbehandlingstid i udlændingesager både i Udlændingestyrelsen og –nævnet på maksimalt tre måneder? Og bør man i tilfælde af en fristoverskridelse, som man ikke selv er skyld i, kunne anse sin ansøgning for at være imødekommet?

32) Bør reglerne for behandling af erhvervsdelegationer og forretningsfolk fra lande, for hvilke der gælder visumpligt, lempes især med hensyn til sagsbehandlingstid?

33) Er partiet parat til at anvende de ressourcer, der skal til for at sikre en hurtigere og mere effektiv behandling af udlændingesager?

34) Erkender partiet, at den nuværende tilstrømning af flygtninge og asylansøgere er en følge af en usædvanlig situation i Afrika og Mellemøsten, at der nok kan opnås visse resultater ved hurtig etablering af flygtningelejre nær de områder, der genererer nye flygtninge, men at den akutte flygtningetilstrømning ikke kan standses alene ved at yde akut udviklingsbistand?

35) Bør udlændingeloven saneres og reformeres?

36) Burde der én gang for alle gives permanent opholdstilladelse til alle, der har boet lovligt i Danmark i mindst syv år, hvorved der ville blive opnået væsentlige administrative besparelser, frigjort ressourcer og mange mennesker opnå større tryghed i deres tilværelse her i landet?

Partierne skylder vælgerne at besvare de ovennævnte spørgsmål, så vælgerne er på det rene med, hvor de politiske partier står i udlændingedebatten. Så vidt vides er der vist ikke noget parti, der aktuelt eller inden for de senere år har redegjort så detaljeret og sammenhængende for partiets udlændingepolitik, at de ovennævnte spørgsmål kan anses for allerede at være besvaret. Det er heller ikke lykkedes trods ønsker derom at få repræsentanter for de politiske partier til at forklare deres holdning til visse af de ovenstående spørgsmål endsige at forklare, hvorfor de ikke har eller har villet foretage sig noget.

Besvarelse af spørgsmålene kunne tjene til at vise, hvordan det forholder sig med hensyn til opdeling af partierne i slappere og strammere, eller til at vise, at nogle af partierne hverken kan anbringes i den ene eller den anden af de to kategorier. En besvarelse kunne også tjene til at få partierne til at spille med mere åbne kort og måske i nogle henseender afsløre nogle af dem som hyklere, der siger et og gør noget andet. For hvordan er det nu, man prioriterer, hvis det gælder om at vælge mellem den politiske magt og menneskelige hensyn i udlændingepolitikken? Nogle partiers indsats for en human udlændingepolitik minder om Rane Jonsen, da han i 1286 i Finderup Lade ifølge folkevisen alene »huggede i bord og balk«, for det var kun på skrømt, han forsvarede sin konge.