Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

2025-plan: Vi skal tage deleøkonomien til os

Enhver, der overholder reglerne, må kunne etablere sig som persontransportør, som enten er tilsluttet en taxavirksomhed eller en digital transportformidlerplatform, uanset om der er tale om taxakørsel, som omfatter gadeture, holdepladsture og forudbestilte ture.

Ole Sohn. Fold sammen
Læs mere

De fleste vil gerne have bedre velfærd i samfundet, men det kræver mere vækst, og lige nu ligger 2025-forhandlingerne stille, fordi der er for meget trængsel i trætoppene. Hvorfor ikke i stedet starte med at høste de lavthængende vækstfrugter ved at modernisere reglerne for hjemmemarkeds- erhverv og ved at få lavet et regelsæt for deleøkonomi, som regeringen har annonceret?

Når samfundet og erhvervsstrukturen ændrer sig, giver det god mening at tilpasse lovgivningen til de nye tider. Sådan har det altid været. Op gennem industrisamfundets tidsalder blev der eksempelvis etableret et utal af bindeledsfunktioner mellem producent og forbruger. Det var almindeligt, at en fabrikant ansatte repræsentanter, der rejste landet rundt for at få detailforretningerne til at lagerføre deres produkter, som de så igen solgte videre til kunderne. I dag er mange handelsrejsende forsvundet, og detailforretningerne er under pres, fordi de teknologiske muligheder gør det nemt for forbrugeren at købe sine varer direkte fra producenten via internettet.

På samme måde har den teknologiske udvikling overflødiggjort mange grossistvirksomheder. En række erhverv er forsvundet eller har skiftet karakter. Nogle som følge af nye teknologiske muligheder, andre som følge af forbrugernes voksende bevidsthed om miljø og ressourcer.

Et par eksempler kan illustrere dette: På den ene side får vi flere og flere digitale nyhedsmuligheder, der har skabt nye it-job, men forbrugerne køber færre og færre trykte aviser, der mindsker behovet for grafiske medarbejdere. Forbrugernes øgede bevidsthed om dyrevelfærd har tvunget producenterne til at ændre deres produktion af æg - fra burhøns til fritgående høns.

Konkurrence, teknologisk udvikling og forbrugernes stadige ønsker om at få de bedste produkter til den billigste pris, presser udviklingen og forandrer samfundet.

I dag står vi midt i ændringer af samfundet, som rokker ved kendte erhvervsstrukturer og ved selve organiseringen af arbejdsmarkedet. Fællesbetegnelsen for den nye trend er deleøkonomi eller platformsøkonomi.

Dybest set er deleøkonomi et udtryk for, at vi som borgere er blevet mere bevidste om, at ressourcerne kan udnyttes mere effektivt samtidig med, at det bliver billigere for den enkelte. Bl.a. fordi det traditionelle arbejdsgiverled fjernes ved, at bruger og udbyder via en digital platform finder hinanden direkte.

For eksempel kan landmænd hjælpe hinanden med landbrugsmaskiner, så ikke alle behøver at have de samme typer maskiner stående i laden. Eller man kan leje sin lejlighed ud, hvis man er bortrejst i en periode, eller give et lift i bilen, hvis man har ledige sæder. Denne form for deleøkonomiske initiativer har vi blot set begyndelsen af. Meget mere kommer til i de kommende år.

Udover at det giver en bedre ressourceudnyttelse, kan deleøkonomi have en positiv effekt på den samfundsøkonomiske vækst i Danmark.

Når en bruger efterspørger maskinhjælp, en overnatningsmulighed eller et lift via en digital platform, så sparer efterspørgeren lidt penge og udbyderen tjener lidt penge. Og begge dele kan omsættes til øget forbrug på andre områder, hvorved væksten i samfundet stiger, hvilket øger velstanden, som igen kan omsættes til øget uddannelse og bedre velfærd. Det giver en bedre ressourceudnyttelse, øget produktivitet og konkurrenceevne, lavere priser og bedre service. Med den stigende efterspørgsel på digitale platforme, er det vanskeligt at forestille sig, at denne trend vil gå i sig selv igen. Naturligvis er der også udfordringer i deleøkonomi, derfor må lovgivningen indrettes efter den nye udvikling og sætte rammer for den, så en fair konkurrence sikres.

Det er forståeligt, at der er en vis skepsis inden for de brancher, der føler sig pressede af nye strukturer og forretningsmodeller. Derfor er det i alles interesse, at lovgivningen indrettes således, at deleøkonomien bliver reguleret på en fair måde, hvor fordelene ved deleøkonomi og platformsøkonomi bliver til fælles gavn.

Både under den forrige og nuværende regering har Erhvervs- og Vækstministeriet påpeget, at der er manglende konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, herunder f.eks. serviceerhvervene, og at der er et produktivitetspotentiale ved at gøre reguleringen mere tidssvarende. Det samme har Produktivitetskommissionen understreget.

Et eksempel på et serviceerhverv, hvor der er et produktivitetspotentiale, er taxabranchen.

I dag er det politisk bestemt, hvor mange taxatilladelser, der kan udstedes, til hvilke vognmænd og i hvilke geografiske områder, de gælder. Det virker ikke umiddelbart som den mest logiske eller tidssvarende måde at drive erhverv på.

Normalt sætter samfundet jo ikke regler op for, hvor mange virksomheder, der må være af en bestemt type. Det afgøres af udbud og efterspørgsel. Til gengæld sætter samfundet regler op, som de enkelte virksomheder skal overholde i forhold til miljø, arbejdsmiljø, skat m.v. Og i den udstrækning, at der er tale om ansættelsesforhold for lønmodtagere, lindgår arbejdsmarkedets parter aftaler for, hvordan dette skal reguleres. Og efterleves disse regler, står det enhver frit for at etablere og drive en virksomhed.

Ville det f.eks. ikke være naturligt, hvis reglerne for personbefordring blev reguleret efter samme principper?

Selvfølgelig skal der være grundlæggende krav til forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, prisgennemsigtighed, klare skatteregler, ordentlige klageforhold osv. Men enhver, der overholder reglerne, må kunne etablere sig som persontransportør, som enten er tilsluttet en taxavirksomhed eller en digital transportformidlerplatform, uanset om der er tale om taxakørsel, som omfatter gadeture, holdepladsture og forudbestilte ture. Hyrekørsel, der alene omfatter forudbestilte ture, eller delekørsel, hvor udbyder og bruger finder hinanden via en platform. Denne nye deleøkonomiaktivitet, der typisk sker på deltid, skal selvfølgelig også reguleres, eksempelvis på samme måde som udlejning af boliger. Og med den nye teknologi bliver taximetre overflødiggjort for hyre- og delekørsel, da man allerede ved bestilling vil kende prisen, fordi man i dag via gps-systemet kan beregne korteste rute, hvorved prisen kendes på forhånd.

Et gennemskueligt regelgrundlag vil øge fleksibiliteten og effektiviteten, fremme brugen af ny teknologi, skabe ny dynamik i branchen og give bedre service både i byerne og i landdistrikterne. Og det vil være til gavn for både vognmænd, chauffører, kunder og samfundet som helhed.

Ovenstående er kun et eksempel på, hvordan modernisering af lovgivningen kan bidrage til at øge produktivitetsvæksten i samfundet. Og det har faktisk nogle åbenlyse fordele. Hvis den øgede effektivitet og fleksibilitet kan billiggøre personbefordringen, frigøres der jo midler, som kan bruges på andre områder. F.eks. vil kommunerne, der bruger store midler på personbefordring, kunne frigøre midler, som eksempelvis kan bruges til at forbedre ældreservicen.

En forbedret produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv er også til gavn for jobskabelsen. Bl.a. fordi hjemmemarkedserhvervene også leverer services til produktionsvirksomhederne, som f.eks. byggeri, reparationer, taxakørsel m.m. Bliver serviceerhvervene mere produktive og dermed bedre og billigere, styrker det produktionsvirksomhedernes konkurrencekraft, hvorved de kan øge deres produktion og eksport og derigennem skabe flere jobs. Og flere jobs betyder flere skatteindtægter, som kan styrke velfærden.

Så de nye digitale platforme og deleøkonomiske initiativer er således et godt bidrag til den samfundsøkonomiske vækst i Danmark.

Regeringen er undervejs med et udspil til en deleøkonomisk strategi og en revision af taxaloven. Og der er andre hjemmemarkeds erhverv, hvor lovgivning kan trænge til et gennemsyn. Så her burde Folketingets partier lade fornuften råde og finde hinanden til gavn for samfundet.