Krig om parkeringskælder rykker ind på Christiansborg

Venstre og de Konservative er med et såkaldt landsplandirektiv klar til at fratage Københavns Kommune retten til selv at bestemme, om der skal bygges P-pladser ved det nye skuespilhus. Magtarrogance, lyder det samstemmende fra S og R.

Foto: Scanpix
Regeringspartierne er nu klar til at gribe ind i sagen om de omdiskuterede parkeringspladser ved det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen i København. Hvis ikke Københavns Kommune giver Det Kongelige Teater lov til at bygge den planlagte P-kælder med 500 parkeringspladser, så vil Venstre og de Konservative bede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om at gennemtrumfe et særligt landsplansdirektiv, der med et slag vil sætte Københavns Kommune helt uden for indflydelse i sagen.­

»Det er fuldstændig urimeligt, at Københavns Kommune bremser opførelsen af et parkeringsanlæg, som kommunen tidligere har lavet en aftale med staten om. Nu er der bygget to fantastiske huse, Skuespilhuset og Operaen, og så render København bare fra parkeringsansvaret – det går altså ikke. Derfor skal vi bruge alle muligheder for at få de P-pladser etableret, herunder muligheden for at anvende et landsplandirektiv,« siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, der også har plads i Folketingets kulturudvalg.

Københavns Kommune har ellers netop af frygt for øget biltrafik afvist alle tanker om at etablere ekstra P-pladser i området omkring Skuespilhuset, selv om kommunen tilbage i 2001 indgik en aftale med den daværende SR-regering om, at P-anlægget skulle opføres. Og P-kælderen fremgår stadig officielt af kommunens lokalplan for området, men den plan vil et flertal i Borgerrepræsentationen nu lave om, så Det Kongelige Teater med kulturminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen ikke selv begynder at bygge parkeringspladserne.

Uanstændig opførsel
Men den fremgangsmåde er uanstændig, mener de Konservatives miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, der har spørgsmål om landsplandirektiver under sig.

»Parkeringspladserne skal opføres. Jeg håber virkelig, at Klaus Bondam (Københavns teknik- og miljøborgmester, red,) besinder sig, men gør han ikke det, så får han det hårdt mod hårdt. Klaus Bondam har allerede tabt den her sag, det bør han være klar over,« siger Per Ørum Jørgensen.

I sidste ende er det op til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at afgøre, om staten skal kræve P-kælderen bygget. Ministeren ønsker ikke at svare på spørgsmål om sagen, men hos oppositionen er både Socialdemokraterne og de Radikale rystede over meldingerne fra Venstre og de Konservative.

»Et landsplandirektiv udstedes, når der er en national interesse at varetage i en bestemt sag, f.eks. byggeri af en motorvej. Og derfor er det chokerende, at regeringspartierne vil bruge et så drastisk redskab i forhold til 500 P-pladser – det er ikke bare misforstået brug af et landsplandirektiv, det er misbrug og et forsøg på at drille politiske modstandere i København,« siger S-miljøordfører, Torben Hansen, der får opbakning af de Radikales kulturordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Umiddelbart synes der dog ikke at være noget juridisk i vejen for, at regeringen gennem et landsplandirektiv tvinger P-pladserne igennem. Det fastslår en af landets førende eksperter i miljøret og offentlig ret, professor Ellen Margrethe Basse.

Regeringen kan gøre det
»Planloven giver miljøministeren en kompetence til »i særlige tilfælde« at overtage kompetencen fra kommunalbestyrelsen. Det kan ministeren gøre i sager, der berører andre myndigheders opgaver eller som har »større betydning«. Lokalplanen må siges at have betydning for realiseringen af Kulturministeriets plan – dvs. den første betingelse vil kunne begrunde det. Også den anden betingelse, »større betydning«, vil måske kunne begrunde en overtagelse af kompetencen. Teatret er landets største kulturinstitution. Der er en masse nationale penge i det. Hvis miljøministeren vælger at bruge den nævnte kompetence, så tror jeg ikke, at Naturklagenævnet eller domstolene vil underkende afgørelsen,« siger Ellen Margrethe Basse.

Hvorvidt kommunen efterfølgende vil have mulighed for at få sagen prøvet ved domstolene, vil ifølge Ellen Margrethe Basse bero på en konkret vurdering.