Da de første nyheder om syge amerikanske boliglån nåede Danmark, regnede ingen med, at dette fænomen havde noget med os at gøre. Det havde, og har, det for så vidt heller ikke, men det rammer os alligevel; boligejere i Californien, der ikke betaler deres terminsydelser til tiden, reducerer i øjeblikket værdien af danske lønmodtageres pensionsopsparing. Fænomenet bag hedder finansiel globalisering, og det har været med til at gøre os alle rigere og tryggere de sidste 20 år, fordi det ikke bare har lettet den internationale samhandel, men også har gjort det nemmere for virksomheder og investorer at forsikre sig mod kursrisici. Men den finansielle globalisering har også omkostninger, og dem ser vi i disse dage. Det har ellers mest været vores eget hjemlige boligmarked, økonomerne har været bekymrede over, men som de seneste ugers udvikling har vist, kan problemerne i dag komme fra en helt anden kant end ventet.
Mekanismen bag udviklingen er ganske kompliceret: De tvivlsomme amerikanske boliglån er videresolgt i ompakket og opdelt form til investorer over hele verden. Da låntagerne begynder at få problemer med at betale, er der dermed mange, som sidder med en lille del af Sorteper, også for eksempel store tyske og franske banker. Men tilsyneladende heldigvis ingen danske. Disse investorer oplever nu, at de er langt mere udsatte for risici, end de havde troet, og det får dem til at begrænse deres risici overalt, hvor de kan komme til det. Derfor sælger de ud af alle mulige andre værdipapirer, som så falder i kurs. Samtidig begrænses deres lyst til at låne hinanden penge ganske betragteligt, fordi det er svært at gennemskue, hvor udsat nabobanken er. I løbet af ingen tid har man en kreditkrise i fuldt flor.
På den anden side har man så også et stort, internationalt sammenhængende finansmarked til at håndtere krisen og fordele risiciene igen, hvis ellers den almindelige tillid til banksystemet forbliver intakt, det vil sige, at ingen banker kommer i den situation, at de ikke kan betale, hvad de skylder. Her har centralbankernes indsats indtil nu været helt nødvendig, både i form af de ekstraudlån, som ECB og USAs Federal Reserve Bank har foretaget, og den overraskende rentesænkning, som Fed gennemførte i går eftermiddags.
Foreløbig er tilliden til banksystemet således intakt, og der er ikke grund til at tro, at denne kreditkrise vil blive særligt langvarig eller få varige følger. Dertil er verdensøkonomien grundlæggende for sund; erhvervslivet over hele verden tjener penge efter et tiår med rationaliseringer og omstruktureringer. Og væksten i både Europa og USA er høj og stabil.
Endelig er der også noget godt i sig selv ved en kreditkrise som denne: Den får udslettet en række spekulative investeringer og lukket noget luft ud af de mest oppustede investeringsbobler, dér hvor prisdannelsen på aktiverne har fjernet sig længst fra virkeligheden. En mindre pristilpasning i tide kan forebygge et langt større sammenbrud senere hen. Hvilket for så vidt også gælder det danske boligmarked, som for et par uger siden var økonomernes hovedbekymring.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
