Kreditkrisen berører alle i samfundet

Kreditikrisen, der siden sommer har hærget de finansielle markeder, er langt fra ovre, vurderer LD Markets. Forskellen fra tidligere tiders kriser er, at alle fra den øverste bankdirektør til den fattigste amerikaner er involveret i krisen.

- I dag er alt fnidret ind i hinanden. Du kan ikke bare isolere krisen og sige, at nu har vi et låne-system, som er ude af trit med virkeligheden. Problemerne med lånene har spredt sig til bankerne, til husholdningerne og til aktiemarkederne. Det er forskellen fra tidligere tiders kriser, siger direktør Marlene Nørgaard fra LD Markets til RB-Børsen.

Kreditkrisen blev i sommer udløst af turbulens på det amerikanske boligmarked, hvor rystelser på markedet for de såkaldte subprime-lån har spredt sig til resten af verden. De særlige obligationslån er blevet strikket sammen i større finanspakker, som er blevet handlet, uden at købere - og tilsyneladende bankerne selv - har kunnet gennemskue de økonomiske konsekvenser. Siden har en lang række banker hældt skeletter ud af skabene og afskrevet milliardbeløb på grund af kreditkrisen.

- Krisen kommer grundlæggende til at vare ved ind i 2008, da vi endnu ikke har set det fulde omfang af problemerne, og vi ser stadig banker, der kommer med yderligere nedskrivninger. Vi skal have et kvartal, hvor der ikke kommer nogle dårlige nyheder fra bankerne omkring subprime, og så skal vi have en periode, hvor beskæftigelstal og tilliden til amerikansk økonomi begynder at vise positive tegn til en ny retning igen. Først der vil aktiemarkederne ryste størstedelen af nervøsiteten af sig, mener Marlene Nørgaard.

Skrammer i lakken
Krisen har givet alvorlige skrammer i lakken for en lang række af verdens største finanshuse, og betydet fyringer af en lang række af de absolutte topfolk i finansverdenen. Men krisens udspring - den fattige amerikanske underklasse - kan stadig ikke betale afdragene på huset.

- Hvis du tager ud til nogle af de industriområder i USA, hvor subprimekrisen har sit udspring, vil man forstå alvoren af det her. Store bydele er rømmet, og der står tomme huse over alt. Når man sender flere penge ud i kapitalmarkederne er spørgsmålet jo, om man hjælper bankerne og børsmæglerne eller de fattige amerikanere, der ikke kan betale deres husleje. Der er facit jo, at de stadig ikke kan betale huslejen, påpeger Marlene Nørgaard.

- Du kan tage en perlekæde fra den fattige amerikaner, der ikke kan betale sin husleje til topcheferne for de store investeringsbanker. Tingene lapper ind over hindanden i dag. Derfor skal man tage det mere alvorligt, end man har gjort tidligere, mener hun.

Marlene Nørgaard mener, at kreditkrisen kan tages som et udtryk for et sammenstød mellem virkeligheder. Den professionelle verden med avancerede finansielle produkter og den almindelige huskøber er braget sammen i en farlig cocktail. USAs tidligere centralbank-chef Alan Greenspan har talt om elasticiteten i økonomien, men den har ikke være eksisterende i forbindelse med kreditkrisen.

- Man kan tale om elasticitet i det professionelle marked, men i et marked, hvor vi har en lige linje fra de professionelle til de private, er der ingen elasticitet, da vi ikke alle er lige godt polstret privatøkonomisk. Mødet imellem den professionelle og den ikke professionelle verden er en del af det, der har udløst kreditkrisen, mener Marlene Nørgaard.

11. september
Terrorangrebet på New York 11. september viste de finansielle markeders elasticitet, men dengang var det udelukkende professionelle, der blev ramt.

- Efter 11. september troede man, at alle verdens aktiemarkeder ville kollapse, men man var oppe og handle igen efter tre dage. Det er et udtryk for elasticitet, men det var udelukkende de professionelle, der blev berørt dengang. Med subprime-krisen er det jo i høj grad de private, der er involveret, da man har taget deres huslån og puttet ind i avancerede sammensatte finansielle pakker. Hvis der så begynder at knage, slår de professionelle til med det samme. De professionelle agerer meget hurtigt og er globale, men det er private mennesker jo ikke på samme måde med deres huslån, påpeger Marlene Nørgaard.

Hun vil dog ikke give dødstødet til de strukturede finansielle produkter, der har udløst krisen.

- Nej, men det giver en større årvågenhed og bør udløse en større ydmyghed i finansverdenen. Samtidig vil der fremover forhåbentlig være en mere fornuftig varedeklaration, og måske vil der være produkter, der kun berører de professionelle og dem med penge. Det er jo ingen, der vil prøve at gentage en fejl. Bankerne har jo stadig deres kontorer og huse, noget mange af de fattige amerikanere ikke længere har, konstaterer Marlene Nørgaard.

RB-Børsen