Kreditkort byttes efter svindelmistanke

PBS har udskiftet 600 kreditkort, da der er risiko for svindel. Det handler om folk, der har fået afluret koden i England på kort med magnetstrimmel.

Har du været i England inden for det sidste halve år? Så der risiko for, at dit kreditkort er blevet misbrugt. I Danmark har PBS måttet udskifte 600 kreditkort, som svindlerne kan have afluret koden på, oplyser Radioavisen.

Også nordmænd er blevet offer for fidusen, og norske medier skriver, at det er sket på nogle Starbucks kaffebarer i London, at svindlerne har afluret pinkoder og misbrugt kreditkort i massevis.

Søren Winge, pressechef i PBS, det kun er kort med den gamle magnetstrimmel, der er i farezonen. Han understreger, at man som kortejer ikke selv betaler, hvis der er snydt med kortet.

Ritzau