Udstilling om Kongen overrasker: »Hvad filen er det?«

Ny udstilling om Danmarks nye konge er en hyldest til Frederik og hans vej fra modvillig kronprins til velforberedt monark. Men sprækkerne til andet og mere end den officielle eventyrhistorie er der, hvis man kigger efter. Og der er noget, der gør udstillingen sjovere, end den let kunne være blevet. 

Det skæggeste ved Amalienborgmuseets udstilling om Frederik 10. er ikke de mange plancher.

Det er heller ikke overfloden af billeder af Danmarks nye konge til hverdag og fest, til vands, til lands og i luften. Det kalejdoskopiske album af Frederik i alle aldre, til alle tider, der lyser mod besøgeren fra mængden af skærme.