Prinsesse Kate vender tilbage i nøje tilrettelagt øjeblik – hun har lært det af Diana

Analyse: Offentligheden spurgte i flere måneder: »Hvor er Kate?«. I denne uge vendte briternes kommende dronning for alvor nyfødt og helbredt tilbage i en nøje tilrettelagt krammeoffensiv. 

Hele Storbritannien kunne tirsdag ånde lettet op, da prinsesse Kate udsendte en pressemeddelelse

Den var kortfattet og intimt signeret »C« for Catherine, som en slags markering af, at meddelelsen handlede om noget meget privat: Den kræftsygdom, der har tvunget den britiske kronprinsesse væk fra offentligheden det meste af det år, der er gået.