Jakob Steen Olsen: Kong Frederik kom flot fra start. Godt begyndt er halvt fuldendt

Kong Frederik havde sagt til os, at vi ikke skulle være nervøse for hans første nytårstale. Han beviste, han havde ret. Uden at sætte sig selv over styr fyldte han sin rolle ud med en fornyet, troværdig myndighed. 

Kong Frederiks første nytårstale balancerede perfekt mellem det personlige og det officielle.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Han kunne. Han gjorde det.

Hvordan skulle det dog gå, når det ikke længere var dronning Margrethe, der nytårsaften klokken 18 tonede frem i de mange danske hjem for at holde den nytårstale, der er en vigtig del af danskernes overgang fra det ene år til det næste?