Studenterhuen var tilsyneladende det billigste af det hele: Den havde mest kostet blod, sved og tårer og kunne erhverves for under en tusse – afhængigt af udstyr.

Men ellers var han en dyr herre, den unge kronprins Christian, der langt om længe kunne kalde sig student i mandags. I hvert fald hvis man skulle dømme ud fra det tøj, han havde på, da han fik huen på hovedet.