Dronning Margrethe er en offentlig person, og der er grænser og regler for, hvad hun kan sige i det offentlige rum.
Hun kan ikke give udtryk for voldsomme følelser eller overtræde diplomatiets regelsæt. Hun er spundet ind i de mange normer og regler, der gælder for en kongelig person. Derfor er hun henvist til at kommunikere på andre måder, og én af dem er med hendes smykker. Dronningen udvælger med omhu de smykker, der har en speciel betydning for hende selv eller for de personer, hun møder.
Det er dette budskab, Amalienborgmuseet i Christian VIIIs Palæ formidler med udstillingen »En dronnings smykkeskrin.« Til udstillingen har Dronningen indtalt en guide, der følger de mange smykker hentet fra hendes private samling. Der er i alt udstillet 200 smykker. De har hver har sin historie, som Dronningen sætter ord på, og der er tale om en overordentligt smuk udstilling, som præsenterer sig smukt i palæets klassiske rum. Her er både de klassiske diademer og halskæder, Dronningen bærer til større ceremonielle begivenheder, og helt private smykker, som hun har på for sin egen fornøjelses skyld.
Den 5. juni 1953 fik Prinsesse Margrethe af sin far, Frederik 9. en hesteskobroche. Hun fik den efter underskrivelsen af den nye grundlov, hvor hun blev gjort til tronfølger. Hesteskoen symboliserer held og lykke, og den har siden været en af dronning Margrethes favoritsmykker, som hun har båret ved ceremonielle lejligheder, hvor held og lykke var budskabet, som for eksempel ved hendes corona-tale til befolkningen i 2020. Brochen er selvfølgelig med på udstillingen.
Udstillingen understreger, hvilken omhu dronning Margrethe udviser, når hun bærer smykkerne. Hun tager dem på, der har betydning for det specielle arrangement, hun deltager i, og for at understrege symbolikken ved for eksempel besøg i Grønland, på Færøerne eller ude i provinsen.
Dronning Margrethe er også personligt involveret i fremstillingen af nogle af de nyere smykker, hun selv har bestilt. I 1992 havde Prins Henrik og dronning Margrethe sølvbryllup, og tilfældet ville, at de i al hemmelighed begge havde bestilt smykker hos guldsmeden Torben Hardenberg. Begge ægtefæller havde skitser med til Hardenberg med deres ideer til smykkerne, som han så arbejdede videre på, mens han hemmeligholdt, at de begge havde bestilt smykker hos ham.
Udstillingen viser både ganske almindelige hverdagssmykker og fine, dyre smykker. Det er en tradition i kongefamilien, at nogle af de finere arvesmykker går videre til næste generation. Det var tilfældet med dronning Ingrid, der gav sin datter Margrethe flere smykker, og traditionen er fortsat, så dronning Margrethe har givet kronprinsesse Mary smykker som for eksempel en smuk broche med safir, brillanter og perler, som vises på udstillingen. Kronprinsesse Mary bar smykket i Holmens kirke ved prins Vincents og prinsesse Josephines dåb i 2011. Dronning Margrethe siger selv, at hun blev rørt over, at hendes mor i sin tid gav hende smykket, og at det skabte en særlig forbindelse mellem dem. Derfor synes hun, at det var vigtigt og symbolsk, at smykket nu gik videre til prins Christians mor.
Foruden alle de mange smykker viser udstillingen også de ordner, Dronningen har fået fra andre lande. Alt i alt er der tale om en alsidig udstilling, der viser, hvilken betydning smykkerne har for Kongehuset, og hvilken omhu dronning Margrethe udviser. Hendes personligt indtalte guide giver udstillingen et personligt præg, der er en ekstra gevinst. Udstillingen er storartet, fordi den giver os et indblik i smykkernes betydning. Hvor vi normalt nok hæfter os ved Dronningens tøj, understreger udstillingen betydningen af det tavse sprog, smykkerne taler.
En dronnings smykkeskrin
Amalienborgmuseet, Christian VIIIs palæ, Amalienborg. Til 23. oktober.
