Dronningen har talt til os i et halvt århundrede. Her er et gæt på, hvad hun siger i aften

I aften holder dronning Margrethe sin 50. nytårstale til danskerne. Berlingskes kongehuskommentator benytter lejligheden til at se på nytårstalen som institution og gætter på, hvad Dronningen vil sige i aften.

»Gdot nytår, allesammen«: Dronningen holder nytårstale i 2020. I år taler hun for 50. gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I aften taler dronning Margrethe til danskerne for 50. gang.

I et halvt århundrede har hun siddet klar i sit arbejdsværelse i Christian 9.s Palæ, bag skrivebordet med de grønlandske tupilakker og de skiftende blomsterbuketter, parat til at gøre status over sit eget og kongefamiliens år, men også over nationens tilstand og danskernes mentale habitus.

Mens stueuret slår sine seks slag og dermed giver Dronningen sit stikord, samles størstedelen af danskerne foran tv-apparaterne. For mange er Dronningens årlige tale noget af det væsentligste ved hele nytårsfejringen. Inden champagnebranderterne, kransekagen og festfyrværkeriet tager over, stemmer mange sindet til en højtidelig eftertænksomhedens stund med Majestæten.

Hvad vil hun sige i år? Hvilket budskab har hun udset sig som det centrale?

Sidste år så omkring 2,2 millioner seere med, da de landsdækkende tv-kanaler viste Dronningens nytårstale. Det er der ikke mange tv-programmer, der kan gøre efter.

Ændret karakter

Der er stille i stuerne, når Dronningen toner frem. Når hun taler, lytter vi. Ikke bare fordi vi er godt opdraget, men først og fremmest fordi Dronningen har formået at gøre talen til den begivenhed, hvor hun en gang om året har mulighed for at samle os alle sammen, se os i øjnene og sige noget, der har gyldighed for de fleste af os. Som Majestæten selv har udtrykt det:

»Det skal rage nogen.«

Selv synes hun, at hun virker »gammelklog«, når hun genser nogle af de tidlige taler. De var måske også blegere og præget af de pligttaksigelser, en sådan henvendelse nødvendigvis må rumme – alt det med søens folk, som Dronningen, i parentes bemærket, aldrig har nævnt. Men talerne har ændret karakter i takt med, at Dronningen blev sig selv – turde være sig selv – som monark.

Hun var ikke længere tilfreds med at aflevere en omgang »lirum-larum-katten-gør-æg«, som hendes far kaldte den slags taler, der var præget af almindeligheder. Og de seneste mange år har vi været indstillet på, at Dronningen insisterer på at gøre nytårsaften kl. 18.00 til den tid på året, hvor hun kan løfte en diskret pegefinger, hvis danskerne er på afveje. Men hvor hun også kan minde os om, at vi som folk og nation kan meget mere, end vi tror, hvis alle gør sit.

»Jeg vil gerne sige noget, jeg mener i nytårstalen. Når folk nu er så venlige at skrue op for radio og tv og høre og se, så skal der også siges noget,« som hun sagde til Ekstra Bladet tilbage i 1986.

Statsministeriet laver udkastet. Dronningen sætter sit personlige præg på talen, iklæder den særlige sprogdragt, der er hendes. Hun har givet udtryk for, at hun stoler på, at den til enhver tid siddende statsminister – hun har indtil videre samarbejdet med ni af slagsen – ville stoppe hende, hvis hun kom for langt ud, men at hun samtidig skal sørge for, at der er rent faktisk bliver sagt noget. Også når hun rynker brynet over for danskerne og giver os alle sammen, sig selv inklusive, en opsang:

»Møgfaldene har været mine egne. Dem har ingen lagt mig i munden,« som hun sagde til Berlingske i 2010.

Hun kan ikke tale om politik, men hun har fundet et felt, hvor hun kan sige noget om Danmark og danskerne, om hvem vi er lige nu. Det elsker de fleste hende for.

Faktisk er det næppe forkert at sige, at de nytårstaler, som i Danmark har en helt anden status end hendes kollegers jule- og nytårshilsener i andre lande, er en af de væsentligste nøgler til hendes popularitet, der på selv dårlige dage får tre af fire danskere til at bakke op om Dronningen og hendes hus. Det er først og fremmest nytårstalerne, der i danskernes bevidsthed har givet Dronningen status af klog kone.

Samtidig betyder det også noget, at talen sendes direkte og ikke er en båndet indspilning, der smækkes på, sådan som det for eksempel foregår i Sverige og Storbritannien, når kong Carl Gustaf og dronning Elizabeth taler til deres landsmænd juledag. Live-momentet giver Dronningens taler et ganske særligt nærvær. Hele nationen er sammen. Samtidigt.

»Lidt i seks kommer jeg så ned, strammer mig op, og så går vi i luften, som man siger. Jeg er vældig glad for, at jeg kan holde talen direkte for åben skærm, og at det ikke er en, der bliver optaget først,« fortalte dronning Margrethe i dokumentaren »Årstider i Kongehuset« i 1995.

Med mor på arbejde: Dronning Margrethe og kronprins Frederik ved den officielle modtagelse af Tysklands præsidentpar i deres officielle residens Schloss Bellevue i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

»At vide, at når man ser ind i kameraet, så ser man på folk, mens de ser på én. Det betyder noget for mig. Også hvis jeg kløjes lidt i et ord en gang imellem – og det sker – og jeg må gentage en sætning for at få den på plads. Så skammer jeg mig naturligvis noget, men det er alligevel mere levende og rigtigt, tror jeg, end hvis jeg tog det om og fik den perfekte udsendelse. Det føler jeg ikke er min opgave at levere,« fortsatte hun.

Frem og tilbage

Talen på årets sidste aften er en naturlig lejlighed til både at se frem og tilbage. Der er ingen tvivl om, at Dronningen vil benytte anledningen til at nævne sit halvår i coronafrihed, da hun langt om længe kunne passe sit arbejde og møde danskerne igen. Ikke mindst kunne hun besøge udvalgte danske byer på det sommertogt, der viste Dronningen i strålende humør.

Det vil også være passende at mindes den forsinkede festligholdelse af 100-året for Genforeningen, hvor både kronprins Frederik og prins Christian, årets konfirmand, var med i det sønderjyske som en synliggørelse af den arvefølge, der er i gode hænder.

Der vil helt sikkert også blive sendt en taknemmelig tanke til både Færøerne og Grønland, som Dronningen langt om længe besøgte på de rejser til Nordatlanten, som – hvem ved – måske bliver den nu 81-årige Dronnings sidste, selv om ingen har lyst til at nævne det, og vi alle håber på noget andet.

Gensynsglæde: Dronning Margrethe klarede besøget på Færøerne i juli i flot stil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hanne Juul/Ritzau Scanpix.

Det var tydeligt for enhver, at Dronningen mere end nogensinde hviler i sin gerning, er i stand til at tage imod den glæde, der møder hende, givetvis forvisset om, at hun i danskernes bevidsthed har gjort det rigtige i de 50 år, hun snart har regeret. Er det ikke, som om hun aldrig før har været så nysgerrig, interesseret, smilende, undertiden bevæget?

Den store, officielle tysklandsrejse, hvor Dronningen delte anstrengelserne med kronprins Frederik, blev ligeledes en manifestation af, at fremtiden er sikret. Mor og søn stod side ved side, arm i arm, og den arbejdsdeling skal vi vænne os til i årene, der kommer.

Også på hjemmefronten, hvor kronprinsparret i stigende grad overtager opgaver og gør det på deres måde, en lidt mere aktivistisk linje, hvor landets fremtidige konge og dronning i højere grad bruger deres position til at være med til at ændre verden. Det gælder, når Kronprinsen siger farvel til det omdiskuterede medlemskab af Den Internationale Olympiske Komite for i stedet at omfavne klimakamp og bæredygtighed. Det gælder, når Kronprinsessen påtager sig rollen som protektor for årets World Pride i København, hvor hun tillige er en af hovedtalerne.

Indgyder håb

Men Dronningen er naturligvis også nødt til at tale til os om den coronapandemi, som vi alle gik og troede var et overstået kapitel, men som endnu engang har vist sit grimme fjæs og stækket danskernes udfoldelsesmuligheder. Holder det da aldrig op, tænker mange af os. Hvor skal man finde en udvej i årets mørkeste dage, der minder os om noget, vi kender alt for godt? Sidste år, da Danmark var lagt i en endnu hårdere nedlukning end i år, overraskede Dronningen ved at tale direkte til os. I sjælden øjenhøjde. Nu var det »Tante Dronningen«, som talte til os allesammen med et inderligt velment »Godt nytår, allesammen«.

Mon ikke Dronningen også i år vil benytte nytårstalen til at indgyde danskerne det fornyede håb, som myndighederne ikke rigtigt har formået at give os, men som netop Dronningen – det officielle Danmarks stærkeste kort – med sin naturlige autoritet og den respekt, der står om hende, forhåbentlig kan minde os om.

1972: Sådan så Dronningen ud, da hun første gang holdt nytårstale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Jacobsen.

Da hun havde regeret halvt så længe som nu, var hun i hvert fald inde på nytårstalen som opmuntring:

»Sommetider har jeg ved nytårstid syntes, at verdenssituationen var temmelig mistrøstig. Så synes jeg ikke, det går, at man hver nytårsaften graver sig ned og bare siger uha-uhauha. Man skal hellere sige: Det skal ikke få mig ned med nakken, at det hele ser lidt sort ud.«

Ja tak.

Udskudt jubilæum

Selv har Dronningen lidt skuffelser i forbindelse med corona. Som vi alle har. Men de fleste danskere havde nok undt hende at kunne afholde det længe ventede 50-års regeringsjubilæum under lidt festligere former, end det nu er muligt. Nytårskure og nytårstaffel er for længst aflyst.

Snart kom turen så også til de fleste af de indslag, der har skullet være med til at fejre Dronningen og danskernes mangeårige, lykkelige samliv.

Vagtskiftet på Amalienborg med efterfølgende balkonscene, modtagelsen og frokosten på Københavns Rådhus, gallaforestillingen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, festgudstjenesten i Vor Frue Kirke samt gallataflet på Christiansborg er alt sammen udskudt til en senere lejlighed. Til gengæld gennemføres statsrådet og modtagelsen i Folketinget, samt ikke mindst kransenedlæggelsen ved Frederik 9.s grav ved Roskilde Domkirke.

Heldigvis har Kongehuset været klogt nok til at gøre jubilæet til et helt jubilæumsår, så man med sindsro kan flytte en række af begivenhederne til sensommeren, hvor vi må formode, at corona har sluppet sit tag i os efter måneder med udendørsliv. Dronningens ønske er, at så mange som muligt kan være med i fejringen.

Men et jubilæum bliver der jo under alle omstændigheder 14. januar, selv om der er skruet ned for blusset. Et godt gæt er, at Dronningen også vil benytte nytårstalen og det jubilæum, der ligger lige om hjørnet, til at sige danskerne tak for 50 års opbakning.

Vi andre må så vente lidt endnu med for alvor at fejre hende og sige tak for indsatsen.

Dronningens nytårstale transmitteres 31. december kl. 18 på både DR1 og TV 2. Det er også muligt at høre talen i radioen.