Dronning Margrethe forholder sig nu for første gang til Ruslands invasion af Ukraine, der startede natten til torsdag.
Og det er en tydelig trist dronning, der forholder sig til krigen.
»Det er mærkeligt og sørgeligt at se, at skal opleve krig i vores del af verden igen,« siger dronning Margrethe torsdag eftermiddag til Billed-Bladet og tilføjer:
»Det er noget, vi alle sammen lægger mærke til, og tænker meget over.«
Ordene kom lige inden statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde om den russiske invasion af Ukraine.
»Den russiske propagandamaskine kører stærkt lige nu. Vi ser Putins sande jeg, og det er ildevarslende for alle, der vil fred, sikkerhed og diplomati,« sagde Mette Frederiksen på pressemødet.
Samtidig har ledelsen af EU-landene varslet, at Ruslanfdog præsident Vladimir Pution står foran de hårdeste sanktioner nogensinde.
Ind til videre fyger det med missilangreb fra Rusland imod Ukarine, og russiske tropper er på vej til millionbyen Kiev.