Næsten én milliard kroner.
Det er det beløb, den græske regering vil bruge på at omdanne den græske kongefamilies sommerslot, Tatoi, til en moderne turistattraktion med massiv hjælp fra EUs restaureringsfonde.
Slottet har ellers ligget mishandlet hen som et spøgelseshus de sidste 55 år. Men nu ser det ud til, at det sted, som mere end noget andet er kommet til at symbolisere kampen mellem den græske stat og landets afsatte kongefamilie, langt om længe bliver ført tilbage til noget, der ligner fordums glans. Projektet skal være færdigt i 2025.
Slottet, der gemmer sig mellem cypresser, pinje- og egetræer på et 42 km² stort landområde på en sydvendt bjergskråning 27 kilometer nord for Athen, har været forladt og har ligget hen som et mere og mere eroderet torneroseslot, siden dets beboere, det daværende regentpar, kong Konstantin og dronning Anne-Marie, i 1967 måtte flygte ud af landet i ly af natten.
Planerne for den kommende renovering, der allerede så småt var gået i gang, er omfattende. Store dele af det meget hærgede areal skal udlægges til økologisk landbrug med salg af afgrøder til turister, ligesom der skal ryddes op i den kongelige park, som skal genskabes med respekt for moderne biodiversitet. De 55 forfaldne bygninger, der knytter sig til slottet, skal restaureres gennemgribende, herunder naturligvis hovedbygningen og dens stalde, der i fremtiden bliver et museum for det monarki, grækerne for længst har sagt farvel til.
I slottets nærhed finder man tillige den græske kongefamilies begravelsesplads, og det er da også her, landets sidste konge, Konstantin 2., der døde 82 år gammel 10. januar i år, kort efter blev stedt til hvile under overværelse af en lang række europæiske kongeligheder, herunder hans enke, den danskfødte eksdronning Anne-Marie, og hans svigerinde dronning Margrethe.
Selvom ekskongen efterhånden havde fået lov til at slå sig ned i landet som privatperson, glemte den græske regering ikke gammelt fjendskab. Han fik ikke den statsbegravelse, familien havde ønsket, og den græske regering var repræsenteret ved den lavt rangerende kulturminister. Selv i døden nægtede man ham anerkendelse af hans tidligere status.
Nej tak til monarkiet
Symbolikken og timingen kan næsten ikke være tydeligere: Først nu, hvor ekskong Konstantin hviler under mulde, ruller man en storstilet plan ud for det sted, som knytter sig til den græske kongefamilie og dens dramatiske historie. Landets kulturminister, Lina Mendoni, valgte karakteristisk nok at løfte sløret for omfanget af planerne dagen efter ekskongens begavelse.
Først nu vil det officielle Grækenland anerkende den del af landets kulturelle arv, der har med landets omskiftelige og skrøbelige monarki at gøre, og som – det medgiver man – betragtes som afgørende for at lokke turister til sommerslottet.
Det monarki, som med afbrydelser varede 111 år. Fra 1863, hvor man efter en lang periode med tyrkisk overherredømme hentede danske Christian 9.s søn Vilhelm til landet og indsatte ham som kong Georg 1. Til 1974, hvor grækerne efter syv års militærdiktatur genindførte demokratiet og ved hele to folkeafstemninger med overvældende majoritet sagde nej tak til monarkiet – og dermed også til at få landets eksilerede konge tilbage. Efter et mislykket, amatørmæssigt udført modkup mod oberstvældet havde han forladt landet, men grækerne var ikke overbevist om ekskongens demokratiske sindelag.
Kun et par kufferter
Indtil da havde kong Konstantin fra sin udlændighed i Rom ført en indædt kamp for igen at vende tilbage som hellenernes konge. Da den værdighed for evigt syntes tabt, gik kampen siden – nu fra London – over i et ønske om at få lov til at slå sig ned i landet som almindelig borger, men også om at få konfiskerede og eksproprierede ejendomme og værdier tilbage. Herunder Tatoi, der var en privat sommerbolig, hans forfader Georg 1. havde købt af en minister og hofchef i 1880erne og siden udbygget. Da det unge regentpar flygtede, havde det kun et par hurtigt pakkede kufferter med sig.
Ikke mindst det før så romantiske sommerslot Tatoi og dets skatte blev kernen i den årelange og indædte tvist mellem den græske stat og ekskongen, som var den græske regering så meget imod, at man omgærdede ham med voldsomme sikkerhedsforanstaltninger, når han endelig fik lov at besøge landet, bad ham afkorte sine besøg og tilmed i 1993 fratog ham hans græske statsborgerskab. De sidste år af sit liv rejste han på dansk diplomatpas.
Ekskongen havde imidlertid under en kortvarig, mere venligt stemt regering haft held til i 1991 at udføre en række containere med ejendele, der gemte sig på Tatoi. Nogle af genstandene dukkede op på Christie’s auktioner i London i 2007. Den græske regering nedlagde protest og ville have stoppet salget, men blev ignoreret af auktionshuset. Alene på førstedagen blev der solgt objekter for 135 millioner kroner i dagens mønt. De solgte genstande – blandt andet kunstobjekter i jade og Fabergé-bonbonnierer i emalje og kostbart sølv – indbragte den eksilerede kongefamilie langt mere, end den siden fik i erstatning.
I 2003 kunne den græske regering nemlig endegyldigt ekspropriere ekskong Konstantins efterladte ejendomme og efterladte gods. Ekskongen havde ført sin sag hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han fik dog en form for medhold, for den græske stat måtte udbetale ham cirka 90 millioner kroner som erstatning. Det var unægtelig et noget mere beskedent beløb end de 3,2 milliarder, ekskong Konstantin mente, at hans tidligere besiddelser var værd. Et ikke urealistisk beløb.
Den græske regering demonstrerede den tilstand af ondt blod, der var mellem den og den tidligere konge, ved at udbetale ham beløbet af midler fra en katastrofefond. Med andre ord: Konstantin påførte den græske befolkning endnu en ulykke. Kongefamilien svarede igen ved at hensætte midlerne i en egen fond, som i eksdronning Anne-Maries navn skulle uddele midler til de grækere, der havde været udsat for netop naturkatastrofer.
Ophidset stemning
Da striden om slottet endegyldigt var afgjort, kunne den græske regering rykke ind og selv skabe sig et overblik over, hvad slottet rummede.
Stemningen var ophidset, da et helt hold af græske arkæologer i 2003 stod klar til at bryde forseglingen.
Den daværende græske kulturminister, Georgios Voulgarakis, en mand med sans for publicity, var til stede og gik forrest ind i mørket. Han ville være sikker på, at grækerne forvissede sig om, at han personligt var garant for at tage den kulturarv tilbage, som regeringen mente retmæssigt tilhørte den græske befolkning.
Råd, snavs, fugtskjolder, spindelvæv, et tommetykt lag af støv mødte de indtrængende.
Det var som at åbne et gravkammer.
Alligevel var statens udsendte ikke helt forberedt på, hvad de stødte på i det slot, som de sidste mange årtier havde sovet tornerosesøvn og været stort set helt overladt til sig selv.
I takt med at skærene fra deres lommelygter bevægede sig rundt i de mørke korridorer, værelser og kældre, fandt de ikke færre end 1.300 kunstgenstande – statuer, vaser og hjelme fra Athens klassiske storhedstid. Kostbare beklædningsgenstande. En række værdifulde værker af betydelige kunstnere. Tilsyneladende også det længe bortkomne maleri af Prometheus befrielse, som i øjeblikket er hovedattraktion i SMKs udstilling om den danske maler Carl Bloch. Kareter. En sværm af antikke Rolls-Roycer og sportsvogne, der stod og rustede i garagen, men som siden blev bjerget og restaureret. Læg dertil et senere fund af en samling sjældne vine. Op mod 4.000 flasker. Genstande, som alle sammen mindede om bedaget kongelig luksus i en fortid uden bekymring.
Udsat for vandalisering
Striden mellem Konstantin og de græske myndigheder har resulteret i, at Tatoi stort set har været overladt til sig selv. Det negligerede, smuldrende slot er i en mildest talt sørgelig forfatning. Døre og vinduer skaller, taget er faldet sammen flere steder, og den omgivende park blev hurtigt forvandlet til et vildnis, der åd sig ind på det, der engang var en af den græske kongefamilies velholdte sommerboliger. Selv den traditionelle kongelige gravplads har været udsat for vandalisering og er hærget af den skovbrand, som i 2021 desuden ødelagde flere bygninger og var tæt på også at fortære selve slottet.
Der, hvor skildvagten engang havde vogtet nidkært, havde enhver bare kunnet vade ind gennem den rustne port og forvilde sig på de tilgroede stier mellem slottets små og store bygninger. Gentagne gange siden Tatoi blev forladt, er ubudne gæster brudt ind og har fjernet genstande, ingen længere havde overblik over. Ødelæggende horder har sikret sig en souvenir fra den kongelige bolig ved at flå bidder af de kostbare gamle tapeter eller fjerne klinker fra poolen.
Nu, hvor mindelserne om den bitre strid mellem ekskongen og staten er gået i graven med ekskong Konstantin, er det langt om længe blevet tid til at redde, hvad der reddes kan.
Tatoi, hvor efterladte køer engang stod og sultede ihjel i staldene, bliver stedet, man kan tage hen for at genopleve suset af det græske monarki, man én gang for alle nu sætter på museum.
