Konflikten i Irak bliver vanskelig at løse trods Bush-plan

Den ny strategi for et fredeligere Irak vil forhåbentlig bringe dette et skridt nærmere, men skal landet fungere kræver det, at parterne kan tale sammen

gger nu fast, at præsident George W. Bush med 20.000 soldater yderligere vil forstærke indsatsen for et fredeligt og demokratisk Irak. Flere styrker skal nedkæmpe terrorister og sekterisk vold særligt i hovedstaden. Dermed skal der skabes rum for, at irakerne selv kan overtage sikkerheden og kan sikre en gradvis fredeliggørelse af landet. Dette vil være en forudsætning for en senere tilbagetrækning. Det er positivt, at der nu kommer en revideret strategi, og at den amerikanske administration erkender, at optimismen må erstattes af benhård realisme. Så sent som før det amerikanske midtvejsvalg i november sidste år insisterede præsidenten på, at »vi er ved at vinde«. De blodige, borgerkrigslignende tilstande turde være et dementi af dette og lignende udsagn fra den republikanske administration. Præsidentens store tale i går var langt mere forbeholden, da hans vurdering af situationen bar præg af, at der vil gå en rum tid, førend sejren synes sikker.Den store udfordring i den kommende tid bliver for præsidenten at vinde både folkelig opbakning og støtte i Kongressen, der efter midtvejsvalget er domineret af modstanderne i det Demokratiske Parti. Derfor er det også klogt, at præsidenten signalerer vilje til bredt samarbejde og indikerer, at han har lyttet til de dele af Baker-Hamilton-rapporten, der er anvendelige. Den henholdende modtagelse af talen er dog en indikation af, at præsident Bush kommer til at stå med hovedansvaret for den reviderede Irak-strategi. Dette ansvar har Bush for så vidt allerede vedkendt sig, da han i går i sin principielle tale sagde: »Hvor der har været fejltagelser, ligger ansvaret hos mig«. At vedkende sig sit klare ansvar over for den amerikanske befolkning er et nødvendigt træk for at genvinde troværdighed i lyset af de mange meldinger om forestående sejr. Bush sagde således indirekte undskyld for sin alt for tidlige udmelding om, at koalitionen havde vundet i Irak med en henvisning til talen 1. maj 2003 på dækket af krigsskibet USS Abraham Lincoln under banneret 'Mission accomplished': »Der bliver ikke nogen overgivelsesceremoni på dækket af et krigsskib«. Denne større ydmyghed hos præsidenten er måske det, der skal til, for at den amerikanske befolkning på ny fatter tillid til, at koalitionen vil vinde over terroristerne.Indsættelsen af yderligere 20.000 amerikanske soldater til Irak skal primært ske i Bagdad, hvor de sammen med irakiske styrker skal sikre ro, orden og tillid hos borgerne. 80 procent af den sekteriske vold finder sted i en omkreds på 45 km af Bagdad. Desuden skal der indsættes styrker i den vestligste del af Irak, hvor terrororganisationen al-Qaeda har etableret sig. For at sikre de i dag hullede grænser skal Syrien og Iran bringes til at forstå, at dette må ophøre. Der bliver ingen studehandeler med diktaturstater, som statsministeren konstaterede. Konkret vil de netværk, der føder terroristerne, blive revet op med rode. Endelig skal der sættes programmer i gang inden for genopbygning og infrastruktur, så der bliver bedre rammer for at afholde lokalvalg i løbet af i år. I dele af Irak er der relativt fredelige forhold, og håbet er da også, at det vil sprede sig til flere områder, så irakerne kan varetage egen sikkerhed. Dette gælder naturligvis også i Basra-provinsen, hvor de britiske og danske tropper er, og hvor fredeligere forhold i løbet af 2007 kan resultere i en reduktion af vores tilstedeværelse. Statsministeren sagde klart i går, at de danske tropper kan tilpasse indsatsen og spille en mere tilbagetrukken rolle, når sikkerheden tillader det og arbejdet er færdiggjort. Statsministerens besindige linje er en logisk følge af den hidtidige indsats og følger, med Foghs egne ord, det spor, »som Danmark hele tiden har fulgt«. Positivt er det også, at Fogh bebudede, at Danmark vil kunne bistå den irakiske regering med opbygning af administrativ kapacitet, hvilket er afgørende for at få et samfund til at fungere. Virkeligheden er således, at militæret ikke kan løse alt. En samlet løsning kræver, at man bringer de stridende parter sammen. Der er således fortsat behov for en proces, der samler de meget forskelligartede interessenter. Samt giver plads i Irak til de dygtige folk fra det tidligere styre, der ikke har blod på hænderne, men kan tilføre administrative og andre kompetencer i et fremtidigt Irak. Det er sikkert også et skridt på vejen til forsoning. Som Irak har brug for.