Virtuos med verdensrekord i studiejob

Tivoli åbnede sommerens festival med en legende: Leslie Howard har ene mand indspillet alle Liszts klaverværker. De i alt 99 udgivelser er officiel verdensrekord - og han kan dem også i virkeligheden.

Liszts musik tiltrækker tangentvirtuoser, som en tinde tiltrækker bjergbestigere: De må og skal prøve kræfter med den, fordi den ligger der. Tivolis sommersæson åbnede med verdens største ekspert på feltet, australske Leslie Howard. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pokkers også. Han nåede aldrig 100 album.

Leslie Howard satte sig for at indspille samtlige stykker af ungarske Franz Liszt - en virtuos og klaverdigter fra H.C. Andersens tid. Og da ingen havde gjort det før, kunne man ikke forudsige projektets omfang: Hvor meget romantikeren med det flygelvenlige følelsesliv fyldte i alt? Australieren nåede kun op på 99 album. Plus det løse. Dog.

Leslie Howard, som fyldte 64 år forleden, skulle have spillet i Tivoli sidste sommer. Men det store skybrud satte koncertsalens flygel under vand og druknede håbet om fingernem finkultur.

Samme flygel har siden været til reparation og blev så gendøbt tirsdag aften. Gendøbt af en legende der ejer Guinness’ rekord i flest indspilninger nogensinde. Velsignet af den virtuos der kender Liszt og hans vældige livsværk bedre end nogen i verden.

Liszts musik kan ellers være uformelig. Han ejer ikke kollegaen Chopins charme, vennen Schumanns varme, fjenden Brahms’ klare melodier. Han kan endda virke for tung til vor tid - både at spille og lytte på. Altså lige indtil man oplever Leslie Howard i levende live.

Australieren reciterer rigtignok fra de endeløse klaverkolonner med en bogholders sikkerhed. Men fordi han kender sin Liszt ud og ind, ender harmonierne samtidig som nyfødte i hans hænder:

En ny håndfuld toner i det ene stykke kan vende tilbage som en gammel bekendt i det næste. Samtlige tilhørere har efter to timer fået Liszts stil ind under huden.

Leslie Howard gør festivalens åbning til en forfinet fest. Han lader hændernes styrtløb være aftenens eneste show og leverer dem stensikkert. Hans fascination af Liszts fantasi kan virke helt kedsommelig af og til - hvilket jo bare er perfektionens uægte datter.

Og sikke variationer undervejs! Fra styrt op og ned ad tangenterne i »Grosses Konzertsolo« til enkle melodier a la den fra »Matador« i de store parafraser efter pausen.

Liszts klaverromantik er hele kernen i det 19. århundredes kunst, mærker man. Spændt ud mellem grænserne fra århundredet før og altings opløsning i århundredet efter.

Ét faktum føles helt trist efterhånden: At man måske har hørt flere af de utaknemmelige stykker live både første og sidste gang.

Selv en Leslie Howard bliver træt og rammer forkert et par gange. Men giver så alligevel det skønneste ekstranummer. Var det ikke »Un sospiro« fra 1848?

I hvert fald et suk. Et mere, ja. Og tak.