Man kunne sagtens forestille sig, at en såkaldt kendt person, der sporadisk havde puslet med lidt amatør-trommespil, fik opfyldt en gammel drøm om - for en aften - at spille med DR Big Bandet. Men for at den slags ikke skulle blive for pinligt, ville det nok blive besluttet, at orkestrets faste trommeslager, Søren Frost, skulle være med som bisidder på eget trommesæt, og derudover skulle »den kendte« selvfølgelig ikke kastes ud i solospil eller anden større musikalsk foretagsomhed, der kunne udstille hans mangelende kompetence eller måske direkte vælte læsset. Ja, hvordan ville sådan noget spænde af?
Ja, det var vel det, vi oplevede lørdag aften i DR Koncertsalen. Og dog slet ikke. For her var »den kendte« ikke blot kendt for at være professionel trommeslager igennem næsten 50 år, men tilmed kendt for at være en af verdens kendeste trommeslagere. Det lyder paradoksalt, og det var det også.
Kort sagt - centralt placeret i DR Big Bandet sad den 69-årige britiske trommeslager Charlie Watts, der jo via sit medlemskab af The Rolling Stones har været medansvarlig for ufatteligt meget herligt musik. Og jo, han havde en meget sympatisk udstråling og virkede nærmest som en god maskot, og han kunne da også holde takten på bækken og lilletromme. Men dynamik, nuancer, accentueringer, hvirvler, ja, alt det, der er nødvendigt for at løfte et big band, var helt overladt til den gode sekundant, Søren Frost.
Det relativt nuancerede repertoire inkluderede nogle Rolling Stones-klassikere, arrangeret af aftenens dirigent og flygelhornist Gerard Presencer, og orkestret spillede udmærket - med en række fine solister, om end nok engang i en mudret kamp imod koncertsalens akustik.
I forbindelse med Charlie Watts' ophold i København, ville vi gerne have interviewet ham, men hans management i London satte sig imod. Var det samme management, der havde forbudt ham at slå en ordentlig jazztromme?
