Det forunderlige ved jazz - i genrens ædleste form - er jo, at man som tilhører oplever genkendelsens glæde i højere enhed med en ubrudt strøm af gode overraskelser. Og det var jo præcis, hvad der skete denne aften i jazzhuset.

I foråret udgav sangeren Povl Dissing albummet »That Lucky Old Sun« med ti numre plukket hos salig Louis Armstrong, og her fik vi så den levende version. Men altså meget mere og meget andet end en scenekopi.

Alene Povl Dissings - på én gang informative og dybt surrealistiske - verbale introduktioner skabte en varm stemning og solide forventninger, som blev indfriet i rigt mål. Og det skete i form af »On The Sunny Side Of The Street«, »Blueberry Hill«, »Beale Street Blues«, »We Shall Overcome« og alle de andre klassikere, som Povl Dissing fortolkede med sin karakteristiske stemme og en fantastisk frasering, ja, en organisk puls, som gled på tværs af takterne, og som fyldte sangene med troværdighed, nærhed og eventyr.

Slægtskab

Og netop på det område var det interessant at opleve, hvor beslægtet Povl Dissing var med den unge guitarist Jakob Bro. Han havde en enestående ro og en målrettet melodik i sit dybt personlige, sfæriskkling­ende spil, og han satte da også - både som akkompagnatør og som solist - et stærkt præg på begivenhederne.

Også bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jakob Høyer bidrog fornemt til den blidt bølgende musik, og ikke så få roser skal der uddeles til de to korsangere, Marie Fisker og Mette Lindberg.

Deres vokalklange, både med og uden ord, stod smukt, originalt og perfekt, og deres respektive duetter med Povl Dissing - Marie Fisker i balladen »Tenderly« og Mette Lindberg i den finurlige »Dream A Little Dream Of Me« - hørte til aftenens helt forunderligt gode overraskelser.

I anledning af den forestående højtid blev aftenen afrundet med »When You Wish Upon A Star«. Og hvem kunne så lige ønske sige mere?