Vaklende Ozzy Osbourne

Sympati blandede sig med nostalgi, da den aldrende heavy metalpioner gæstede Messecenter Herning.

Ozzy Osbourne giver koncert i Messecenter Herning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

KONCERT: »Jeg havde engang alle pladerne på vinyl, men så flyttede vi, og pludselig var de væk. De havde sgu været guld værd i dag.«

Manden med overskægget læner sig tilbage i sædet, nikker ad sine egne ord og tager en tår af en dåseøl.

»Ja, de ville være guld værd for DIG,« griner vennen i læderjakken, som sidder overfor og fingererer ved sin cigaretpakke, mens toget kører gennem Thyregod.

Det er mandag aften, InterCity 157 er fyldt med øl og midaldrende mænd med kurs mod Messecenter Herning, hvor John Michael Osbourne, bedre kendt som metalpioneren Ozzy Osbourne, senere på aftenen vil indfinde sig.

Og det viser sig, at Læderjakken og Overskægget er blandt ligesindede ude foran Hal H, hvor det hverken skorter på ansigtbehåring eller overtøj i sortfarvet oksehud.

Klokken 21 begynder så dét, de 7.000 publikummer har ventet på. »The Prince Of Darkness« går på scenen. Eller »The Prince Light Of Darkness«, som onde tunger kalder det 62-årige fænomen, der engang var frontmand i det nybrydende heavy metalband Black Sabbath, men siden har kastet sig ud i en lang, ujævn solokarriere - og undervejs også har været omdrejningspunktet i det hygsomme realityshow »The Osbournes«.

Parodi og tragikomik

Showet på MTV var ved at gøre Ozzy Osbourne til en tragikomisk parodi på sig selv, men i Herning er det også tydeligt at se, hvordan han ad TV-vejen har nået et yngre publikum, som skiller sig ud fra Læderjakken, Overskægget og alle de andre midaldrende mænd.

Det eneste, de har til fælles, synes at være kærligheden til manden, der mimrer rundt på scenen med det lange hår om det dejblege ansigt og de spinkle skuldre.

Ikke just billedet af en Mørkets Fyrste, snarere en lille, skrøbelig mand, som står i kontrast til den muskuløse og ekstremt høje version af »Bark At The Moon«, som det tre mand store backingband åbner med, og siden følger halvanden time, hvor indslag fra Ozzy Osbournes solokarriere blandes op med  »Paranoid«, »War Pigs«, »Iron Man« og enkelte andre supernumre fra Black Sabbath-kataloget.

Fjernt fra forcen

En glimrende sætliste, som bandet omsætter til lyd med solid og skridsikker musikalitet. Mere end mådeligt bliver det dog aldrig, og det kan Ozzy Osbourne heller ikke ændre på. For vel synger han godt, når man tager hans fysiske tilstand i betragtning, men slet ikke med fordums styrke.

Alderen og stofferne har ødelagt meget, og det får bestemt sympatien frem, men væk er følelsen af uro, paranoia og uberegnelighed – og det er altså et problem, når det nu engang er dét, der altid har været hans force som sanger og performer.

Så kan det da godt være, at han sprøjter skum ud i Hal H med en kanon, hælder vand ud over sig selv og råber »fucking« dit og dat. Det ændrer bare ikke ved det faktum, at han på denne aften fremstår som en vaklende legende, som naturligvis fortjener respekt, men ikke længere står på den kunstneriske tinde.

Han er ikke dårlig, slet ikke, bare ufarlig og lidt ligegyldig, og da InterCity 8378 ruller ind på Københavns Hovedbanegård klokken 03.27 er koncerten med en af metalrockens pionerer forvandlet til et lille, hyggeligt minde.

Hvor Læderjakken og Overskægget stod af, er ikke godt at vide.

- Ozzy Osbourne i Messecenter Herning, mandag.