Ung hiphop-stjerne havde glemt sin autotune derhjemme

Netop løsladt fra fængsel spillede det dansk-somaliske hiphop-håb Jamaika en rodet og uskøn koncert på Countdown-scenen mandag aften.

Jamaika på Countdown scenen under Roskilde 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er et af dansk hiphops varmeste navne lige nu, Jamaika. Med sin stærke debut-ep »SxB På Fri Fod« og ikke mindst kæmpehittet »Blodskudt« har han sat noget så eksotisk som Vejle på det danske hiphop-landkort.

Som en slags uregerlig jysk lillebror til Sivas fra Brøndby Strand rapper og synger den unge knægt med de somaliske rødder om et livet på den anden side af loven. Om jagten på para (penge), flugten fra pulle (politiet) og livet på blokken. På et let autotunet indvandrer-jysk svingende mellem tough guy-attituder og en tvivlende sårbarhed.

Desværre havde Jamaika efterladt både sårbarhed og tvivl tilbage i Jylland, da han indtog Countdown-scenen med sit slæng af hangarounds, DJs og hypemen, Force One, mandag aften. Og tilsyneladende også den autotune-effekt, der er en diskret men afgørende del af hans indspillede udtryk. Ham og slænget sang pivhamrende falsk for at sige det ligeud.

Måske en del af forklaringen var, at han lige er kommet ud af spjældet efter seks måneder, som han betroede os undervejs. Det kan som bekendt være svært at øve sig på sit live-setup, hvis man sidder bag tremmer. Men det gjorde heller ikke sagen bedre, at hans stemme var slidt efter to dages fest, som han undskyldte sig med undervejs.

Det lod nu ikke til at røre det store fortrinsvis mandlige publikum en bønne. De var kommet for at holde en testosteron-pumpet fest uanset hvad.

Publikum til Jamaika på Countdown scenen under Roskilde 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Stemningen var rowdy: Dåseøllene fløj gennem luften, inde i det mest befolkede område blev der tændt op for et spruttende romerlys og Roskilde unge blege mænd stemte i, da Jamaika - der angiveligt har været i Kriminalforsorgens søgelys siden han var 12 - råbte »Fuck systemet! Fuck systemet!«

Det var uskønt. Vi aner ikke, hvad Jamaika reelt set har på sit synderegister. Måske det bare er småting. Måske det er noget virkelig bad ass gangster shit. Måske der virkelig er amerikanske tilstande i Vejle, og de jyske panserbasser chikanerer de unge indvandrerdrenge alene på baggrund af deres hudfarve. Vi aner det ikke. Og den usikkerhed lever Jamaika højt på for nu. Og et hit som »Blodskudt«, som vi fik to gange på den lille time det varede - kan ingen tage fra ham.

Men nogen god koncert var det immervæk ikke.

Hvad: Jamaika
Hvor: Countdown, Roskilde Festival, mandag

Jamaika på Countdown scenen under Roskilde 2016.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.