Traditionsrigt topmøde

Den tyske trompetist Till Brönner værdsatte såvel Montmartre som det fremragende danske selskab.

Trompetisten Till Brönner levede til fulde op til sin stjernestatus. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om han hyppigt har bevæget sig på de store internationale koncertscener og er en af sit hjemlands populæreste kunstnere, stod det klart, at den 41-årige tyske trompetist Till Brönner var oprigtigt glad for at indtage den intime scene i det legendariske københavnske jazzhus.

Glad fordi han så tydeligt i bund og grund er jazzmusiker, og fordi det var en aften, hvor det - helt i den ægte Montmartre-tradition - handlede om at give værker fra den store jazzsangbog en frisk opdatering. Og så tilmed i selskab med et par af jazzhusets ægte veteraner.

Ja, nok en gang lagde den nu 65-årige bassist Bo Stief en driftsikker bund i foretagendet samt diverterede med begavet solospil, og bag trommerne sad Alex Riel, som denne aften fejrede sin 72-års-fødselsdag, hvilket på ingen måde forhindrede ham i at minde os om, at han fortsat hører til jazzscenens unge kunstnere, som med sit eminente og nuancerede spil kan tilføre musikken nye farver samt det rette medrivende drive.

Det skulle dog ikke forhindre den 45-årige pianist Jacob Christoffersen i gang på gang at stjæle billedet med sin originale og overrumplende tangentleg. Og så var det jo ellers Till Brönner, der var aftenens stjerne, hvilket han slet ikke havde besvær med at leve op til.

Honning for øregangene

Bortset fra et enkelt nummer med trompet, et enkelt med sang og et enkelt med recitation, udtrykte Till Brönner sig på det »bløde« flygelhorn. Og her kunne man virkeligt opleve en instrumental totalbeherskelse. Vel kunne han blive ivrig og på den måde komme til at virke en kende rastløs, men hans spil blev aldrig sterilt eller prangende. Tværtimod. Der var musik i det hele, ja, tonerækker og messingklang var bare som honning for øregangene.

Den ordinære spilletid blev afrundet med en mildt sagt eksplosiv uptempo udgave af den hårdtprøvede »Cherokee«, og så tilegnede Till Brönner aftenens ekstranummer - en fortolkning af Johann Sebastian Bachs berømte »Air« - til sin afdøde danske instrumentkollega og nære ven, Jens Winther.

Simpelthen en smuk sortie.